Loggidut skriver:
øhhh mutt?
så sidderj eg jo så og tænker...kender du slet ikke de slemme sider ved amning, for de findes altså!
der er jo den der med at man ikke har mælk nok...Jeg havde et prob. med Tif da hun blev ammet, hun er født for tidligt, 4 uger, og var enormt nem i starten, hun fik jo så også gulsot.
Jeg ammede på liv og løs, igen og igen, selv om hun var træt, og endelig fik vi bygget det op, og vi kom hjem fra sygehuset.
da hun var 1½ månede gammel, havde hun skreget i ca tre uger, hun skreg, og skreg.
Folk sagde ondt i maven, kolik, varme, kulde...og jeg sagde, jeg er bange for jeg ikke har mælk nok!
Det skal man jo så ikke sige til gæve gamle mødre...FOR DER ER ALTID MÆLK NOK! sådan lød svaret...og jeg ammede videre...og pigebarnet skreg.
så skulle hun passes, og jeg havde malket ud til hende...og det viser sig faktisk at den portion mælk jeg kunne malke ud, kun var halvdelen af hvad hun egentlig kunne spise!
så der måtte MME til, for at dække hende ind, og pigebarnet sov. (endelig langt om længe)
Så tog jeg mig en snak med min SP, som 100% stættede mig i at stoppe amningen...for da jeg forsøgte at vende tilbage til amningen, startede skrigeriet.
så derfor kom Tif på flaske.
SP fulgte hende meget nøje, og pludselig steg hendes vægtkurve, og på ca 7 mdr. har hun steget 3 vægtkurver så hun nu ligger på linie med normalvægten!
Amning er ikke altid det bedste...for jeg var opsat på at amme hele min barsel ud, men dælme ikke for alt i verden...jeg vil under ingen omstændigheder sulte mit barn!
og det med at det er en skrøne at man kan have for lidt mælk...det kan folk stoppe direkte op hvor det kommer fra, for det passer ikke.
Man kan have for lidt mælk.
det der er vigtigt, er at mor og barn trives med det valg man tager, for alt andet er ikke til at holde til...jeg kan sørme godt hunsk hvordan folks øjne gled op og ned af mig når jeg hev flasken frem...
men for fanden...mit barn skal vel have føde!
så passer det bedre at droppe amningen, så mener jeg nu stadig at det er et valg folk selv skal tage...for andres meninger kan tit såre mere end de gavner.
Jeg sidder f.eks med en lidt dårlig smag over de ting du har noteret ned her...(det er din mening, og den er du helt i din allerbedste ret til at have) men følelsen af at se på skrift, at fordi mit barn ikke fik nok ved mig, så er hun mere disponibel for kræft, og har en dårligere motorik...den rammer mig rimelig dybt. for jeg havde ikke valget!
øhhh, det her kan da se negativt ud, men det er sørme ikke ment sådan...bare lige så vi har det på det rene 8D
Jo jeg ved udemærket at det kan være møg svært at amme, jeg har prøvet det meste, jeg tror faktisk at det eneste jeg er gået fri for er betændelse. MEN jeg har også fået erfaring af at prøve sår smærter oma, og ved derfor også at det er ekstrem få som virkelig ikke kan amme, og der er tale om kvinder med fysiske problemer, i brysterne, som fx at for mange mælkegange er blevet skåret over ved en operation.
Du nævner udmalkning som et bevis på at du ikke havdee nok, erfarings messigt kan jeg fortælle dig at den ikke holder, udmalkning er IKKE noget bevis på manglende MM, de små kan få maget mere ud af vores brysetr end en pumpe kan, rekkefølgen er: babyerne hånden (hvis man kan teknikken) og til sidst en pumpe. Nu har jeg malket ud maaaaaange gange, og får pt. omkring 50-60 ml mere ud med hånden end en pumpe kan få ud, fordi min datter har fået flaske et par gange, ved jeg tilfældigvis at hun spiser 20-30 ml mere end jeg kan få ud med hånden, dvs op mod 90 ml mere end en pumpe kan klare. Man kan og bør ikke benytte udmalkning som måling fpor hvor meget MM de små får at spise hos en, den målestok er meget unøjagtig til den forkerte side.
Gråd, nævner du også som et bevis, heller ikke det er er særligt godt bevis, for et barn som ikke bliver ernæret nok, vil gøre som et hvilken som helst andet pattedyr, spare på energien, da det simbelthen er nødvendigt for at overleve, og man sparre ikke på energien ved at græde, men ved at sove, det samme vil en voksen gøre, du beskriver det sikt modsatte hvilket betyder at der har været helt andre problemer end manglende mælk, det hypigste er en fødevare allergi, og så er der værst man kan gøre faktisk at servere MME, spicelt hvis de små er under 6 måneder, fordi deres tarme før da simbelthen ikke er byggede til at modtage ko-mælk (hvilket MME er bygget på) at putte ko-mælk i en krop som i forvejen har problæemer, øger kun risikoen for at den krop senere i livet vil komme til at døje med mave-tarmsystemet. En anden hyppig er at de små ikke får nok af den fede MM, hvilket gerne (ikke nødvendigvis) sker for dem som lader de små spise fra bække bryster i stedet for at holde sig til et, dvs de små bliver spist af med det der svarer til vand og sødmælk, i stedet for vand sødmælk og bøf, og det er altså det i bøffen de lever af, vi andre kan heller ikke leve på vand og sødmælk alene, vi har frug for noget mere fyldigt kroppen kan arbejde med. Overproduktion, kan give samme problem som at man ikke lader de små komme ordentligt ind tilæ den fede MM, fordi deres små maver ikke kan indeholde alt det MM som der skal til, for at de kan komme ind til det fede MM, over produktion er faktisk meget mere hypigt end man skulle tro, det er det man i langt de fleste tilfælde, gamledage (og desværre stadig mange også siger i dag) ville kalde manglende næring i mælken.
Vægtkurve, kan man ikke bruge til noget ved ammebørn, de er nemlig bygget op på flaske og komælks børn (ja de er faktisk så gamle) amme børn tager på, på en helt anden måde end flaskebørn, det er de så smådt begyndt at blive opmærksom på her i DK, og derfor overvejer de faktisk at fjerne de kurver (WHO bruger dem af samme årsag ikke) og i stedet bruge dem som WHO bruger, og de dækker faktisk ikke de smås vægt overhovedet, fordi man ikke kan lave en jævn kurve over ammebørn fordi de tager på i ryk, som ikke falder ens ved alle børn. Derfor beviser det intet at din datter tog på ved at få MME, for det kunne hun lige så godt have gjort ved MM, på samme tidspunkt, men det kan du jo aldrig få afdække om ville have været tilfældet.
Jeg ammere ikke mit 1. barn mere end 3 måneder, hvor mine vorter bestod af 2 til sårede og bløende knubber de første 2 måneder, akurat som langt de fleste 1. gangs ammende, og ved nr 2. varede 3-måneders appetitspringet 1½ måned (hvilket er ekstrem sjældent det sker) Det var hårdt, men vi kom i gennem det, og vi lever bække stadig i bedste velgående (og mine vorter der er endnu *ss*) desuden lærte jeg ekstrem meget af den 1½ måned. Denne gang har jeg været ret helddig, 3-måneders springet har jeg ikke mærket ret meget til, men denne gang har jeg også kunnet hive en masse viden og erfaring med mig, som jeg ikke kunne 1. gang, fx har jeg vært meget mere afslappet omkring amningen, og viste nøjagtigt hvad der virker for mig, i forhold til at øge produktionen, hvilket helt klart har været den største hjælp, 1. gang anede jeg stort set intet om amning, og troede at det var så nemt så nemt, det er jo det JM´erne og SP´erne påstår, sikke skuffet jeg blev (for det er edder hakme ikke nemt, ikke for ret mange) det er hårdt arbejde, næsten ligegyldigt hvad man foretager sig, så er det nødvendigt at tænke over amningen... får man hvilet nok, får man selv næring nok, bliver man stresset af at gøre det eller det, husker man væske nok osv.