Amning fordi????

Amningen var ikke id lykke i det lille hjem, men jeg ville som udgangspunkt tro på at det nok skulle komme til at fungere.

Jeg synes ikke at man behøver at fravælge det ene frem for det andet.

Hos os ammede jeg så meget jeg kunne, men fra hun var et par uger gammel begyndte vi at supplere op med MME om aftenen - på den måde fik vi det bedste af alle verdener.

Det holdt så indtil hun var ca. 6 måneder der sagde hun selv fra og så var den amning slut.

HIlsen katja

Hvad med antistofferne du overfører til barnet?? Er du ligeglad med om barnet får dem eller ej??! Ville da helt klart amme, selv om det så holder faren udenfor.. Det er klart det ebdste for barnet..

Sorry men ka ikk helt forstå din holdning..

Natasja

Hejsa Natasja.. Det er ikke kun fordi det holder faren udenfor at jeg valgte ikke at amme.. Jeg fødte for tidligt og skulle sætte mælken i gang med maskiner, og lige meget hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke amme min søn.. Det endte i tudeture hver gang jeg skulle prøve fordi det ikke ville lykkes... Det tog hårdt på mig psykisk, netop fordi jeg godt ved at det er det klart bedste for barnet at blive ammet.. Det er vi helt enige om... Men jeg synes bare at det er lige så vigtigt at barnet har en glad mor - tror godt helt små børn kan mærke når mor er ked af det.. (?) jeg ved ikke hvorfor men det har jeg bare på fornemmelsen... Derfor vil jeg som udgangspunkt ved en evt næste baby sige, sutteflasken... - og ekstra vitaminer i stedet for amning... Mikkel var flaskebarn, og han trives rigtig fint alligevel. og jeg synes det var skønt at Kasper (min kæreste) også kunne give ham mad, stå op om natten, tage Mikkel med steder hend uden jeg behøvede at tage med for at gi mælk... (selv om jeg godt ved at man kan malke ud og gi flaske selv om man ammer) Jeg satte emnet i gang for at høre jeres mening om dette - da det er et følsomt emne... Og jeg kan nemt forstå jer der vil amme, jeg tror det er hyggeligt at sidde der med sin baby - det er jo noget ingen andre end moren kan give sit lille barn og vi skal slet ikke diskutere hvad der er bedst for barnet, modermælk / erstatning, jeg tror vi er enige om at modermælk er bedst.. Det er jo ikke for sjov at kvinder kan amme deres børn.. Jeg har bare valgt at sige at jeg ikke vil amme for enhver pris.. Jeg betalte en al for høj pris for noget der alligevel ikke ville lykkes.. :'( Jeg entde op med at "hade" mig selv og stillede mig selv mange spørgsmål...: Hvorfor kan jeg ikke??? Er jeg en dårlig mor, fordi jeg ikke kan amme mit barn?? Hvordan vil det blive for Mikkel når han ikke får min mælk (der jo er vigtig for små børn)??? Og faktisk har jeg fundet svarene nu, (2 år efter) Jeg kunne ikke amme fordi jeg simpelthen ikke havde mælk nok, jeg kunne ikke sætte det i gang med maskiner... Jeg er ikke en dårlig mor selv om jeg ikke ammede. Og det vigtigste af det hele: Mikkel har det fint selv om han var flaskebarn... Dette blev vist et langt indlæg.. Men det korte af det lange er vel for mig at: Mikkel har det godt, jeg fik det godt efter jeg holdte op med at prøve på at amme ham, han er ikke mere syg end andre børn, selv om ham ikke fik mit mælk... Knus fra Camilla... som undskylder hvis det er blevet et rodet indlæg... Jeg vil også lige sige jer alle mange tak for at I gav jeres mening til kende.. Jeg er glad for at have læst det...

Kære MorCamilla.

Jeg har bare én ting at sige: Jeg har det nøjagtigt som dig!!! Der er vel ingen diskution om at amme sit barn er det bedste! Når det så er sagt, så er MME blevet så godt og fuldt ud nærende for børn, at man sagtens kan give sit barn flaske uden at barnet kommer til at mangle noget!!!

På barselsgangen gjorde man et MEGET stort nummer ud af at jeg SKULLE amme, på trods af at jeg åbenlyst ikke havde mælk nok til mine tvillinger. Dét, plus manglende søvn pga udmalkning og sondemad, gav mig en begyndende fødselsdepression, og først da jeg lod mig selv udskrive og kom hjem i egne omgivelser, hvor der ikke var pres fra andre, fik jeg det meget bedre, og mine børn tod ENDELIG på...af MME!!!!!!! Så det er godt nok at man vælger, ikke at amme! Man er en GOD NOK MOR selvom man ikke ammer!!! Den "gode nok mor" sidder ikke i brysterne!

Mine drenge er i dag næsten 10 måneder. De er store, glade og veltilfredse, og frem for alt: de har i dag en GLAD mor! :D

Du ramte hovedet på sømmet Camilla: hellere en glad mor end en deprimeret mor som ammer!

(H)
Katja

Uha, det er et lidt farligt emne det her.
Personligt ved jeg jo det er det bedste for mit barn at amme det, så det gør jeg selvfølgelig. Og det med at flaske kan skabe et bedre bånd til faren synes jeg er lidt noget pjat. Faren kan jo sagtens hygge de resterende 18 timer hvor barnet IKKE bliver fodret:)Havde selv en svær amme start og måtte til sidst ty til ammebrikkerne. Det fungerede ok selv om det stadig var træls. Han fik da mad fra mig og det synes jeg da er super vigtigt.
Jeg siger ikke aty amningen er ALt, men den er nu engang det bedste og KAN MAN så synes jeg også man bør gøre det.
Kan man slet ikke få det til at fungere på nogen som helst måde, ja så bruger man da flasken og det er da også helt fint. Hellere det end ikke at få det mad de skal have.
Men at man skal amme hver 2 time og at det er træls er da helt normalt... ca hver 2-3 time er hvad jeg fik af vide og hvad min søn gjorde.
At man ikke har den samme frihed til at tage steder hen giver sg... da sig selv. Man er mor og når barnet er så lille så man man tage det med at man skal være hjemme hos det.
Og ellers give en flaske i ny og næ hvis barnet vil atge den...og vil det ikke det er deet jo ligegyldigt for så bliver det jo alligevel aldrig et flaskebarn:)
Hmm.. svært emne det her for vi føler noget forskelligt så selv om de kloge hoveder siger man skal amme er det ikke nødvendigvis 100 % muligt og så må man jo overgive sig til sidst, men synes det er forkert på alle måder at opgive inden man er startet.

Ja det er lidt et farligt emne, men alle har jo ret til at have sin mening, og der sidder vel ingen fra Etisk Råd eller ligende til at dømme, hvad vi skal gøre, sige eller mene ;)

Jeg vil vove at påstå at det at amme er blevet et mode fænomen. For få år tilbage var det absolut ikke på mode at amme, men der imod at give flaske!
Nu er det så bare vendt, og vil nok også gøre det igen...og igen og igen...
Sådan er livet jo: alting går i ring.

At man SKAL amme hvis man kan, er jeg ikke enig i. Og det er jeg ikke, fordi jeg kan se, at mine børn er blevet lige så harmoniske og glade (og har faktisk ALDRIG været syge...so far ;) ), selvom de "kun" har fået MME.
Det er vel et temperaments spørgsmål om man vælger at amme eller ikke.
Igen: Flaskebørn mister ikke noget fordi de ikke bliver ammet.

MEN: jeg misunder da alle dem, som har og kan amme! Jeg ville ønske, jeg kunne det. Fordi jeg da gerne ville sidde dér med mine børn, hud mod hud.
Skulle jeg få et barn igen en dag, vil jeg da prøve, om jeg kan amme. Men dét fordi jeg VÆLGER det. Ikke fordi jeg tror mit barn kommer til at mangle noget, bliver nemmere syg eller udvikler sig langsommere.

Alle har ret til selv at vælge og tage beslutninger, og ingen skal bankes oveni hovedet med at de ikke er en god nok mor, fordi de ikke ammer!

(H)
Katja

Jeg har selv ammet alle mine 3 børn og har nydt det, desværre har jeg ikke kunne amme så længe, den sidste gang kunne jeg amme knapt 2 md, og så var der bare ikke mere mælk og fik efterfølgende MME og Vælling..Han er nu 10 md og han vejer idag 10,5 kg (vejede 1800 gr ved fødslen), har det godt og er sund og stærk Men får jeg flere børn vil jeg helt klart amme, hvis jeg kan, og hvis jeg ikke kan så er det bare sådan..

Men har man et ønske om ikke at ville amme er det vel op til en selv.. Gør hvad du føler at du er tilfreds med. Godt nok siger alle at modermælk er det bedste, men hvad med dem som ingen mælk har, hvad gør de!! Jeg mener dem som får for tidligt fødte børn og som skal malke ud!! Hvad hvis de ikke kan malke ud, jeg ved fx fra mig selv, at jeg ikke kan malke ud, jeg har prøvet det, og da jeg satte maskinen til gik det i stå, men så snart jeg lagde min søn til løb det uden problemer, så jeg er typen der ikke kan malke ud..

Så MorCamilla, gør hvad du føler er rigtigt for dig!

Knus Anja

Liv er 3 måneder nu og har desværre været nødt til at gå over til flaske nu da der ikke kommer mere mælk. Synes på mange måder det er skønt, og kan se på min kæreste han nyder at give hende flaske og vil så gerne. Men har det helt klart tænkt mig at prøve at amme den næste også. For det er det der er bedst for barnet så det er vigtigst for mig. Mit humør bliver ik ødelagt af det så længe jeg kan se mit barn har det godt. Det er bare min mening :)

Jeg kan godt se, grundene til, at der er mange der ikke vil amme. Når det er sagt så kan jeg ikke forstå det ;) Men sådan er vi alle så forskellige heldigvis :D

Mvh Anja som ammede Iza indtil hun var ca 2 og har tænkt mig at amme Yazmin indtil hun er 1½

MUTT3 skriver:

Amning fordi??

Fordi det er det hurtigste fast food i verdenen.
Det er hyggeligt.
Det minsker risikoen for sygdomme, der i blandt er kræft det gælder både hos mor og barn.
Det er det sundesat føde overhovedet, for et menneskebarn.
Det styrker mundmotorikken, og der ved sproget.
Undersøgelser peger i retningen af at langtidsamme børn bliver klogere end flaske børn, eller børn der ikke langtids ammes.
Det minsker risikoen for allergi, selv børn af ikke alærgikere kan få allergi.
Fordi mit barn gerne vil ammes, og nydder det.
Fordi fast føde, før barnet viser tegn på at have behov for det, ikke er sundt for barnet.
Forbruget af bleer er mindre.
Barnet får dækket det MEGET vigtige behov for fedt i maden, på en langt sundere måde end tilskud.
Barnet regulere selv hvor meget det har behov for.
Jeg behøver ikke spikulere over, om mit barn får det, det har brug for, ej hellæer om det får for meget, fx via tilskud, eller ved at spise for meget af en bestemt fødevare.
Det tærre ikke det mindste på miljøet at produsere MM, mes det koster pænt meget at lave og give MME.
Far kan deltage i det hyggelige ved amning, min gemal har ingen problemer med at deltage (lige som jeg kan deltage når han giver flaske)
Putning er langt nemere med et barn der falder i søvn med en pa i munden.
Det styrker børnenes motorik, langt bedre end flaske gør, ikke kun højen-hånd kordinationen men også fin og grov-motorikken, finmotorikken ved at de kæler for brystet, gov ved at den ene arm og det ene ben skiftevis bliver fikseret under amningen, ved at give flaske kan man ikke fiksere nederste arm og ben korrekt.
Fordi jeg ikke får dårligsamvittighed ved at amme så længe mit barn gider.

Simbelthen fordi der flaske ikke er til fordel for værgen, miljøet, far, mor eller barn.

Jo jeg har prøvet min del ammeproblemer, det eneste jeg er slupet for (endnu, det kan stadig nåes) er betændelse, ellers har jeg prøvet alt, så jeg ved udemærket hvor hårdt det er at amme, men jeg kender også gevinsten ved at blive ved trods alt, jeg har prøvet den dårlige samvittighed over at stoppe før nødvendigt (og ved nu at det netop var det at jeg sagtens kunne have ammet længere der gav den dårlige samvittighed, og ikke alt muligt andet) men jeg har også prøvet den dejlige naturlige fornemmelse af at stoppe fordi mit barn ikke havde behov for at amme mere.

øhhh mutt?

så sidderj eg jo så og tænker...kender du slet ikke de slemme sider ved amning, for de findes altså!
der er jo den der med at man ikke har mælk nok...Jeg havde et prob. med Tif da hun blev ammet, hun er født for tidligt, 4 uger, og var enormt nem i starten, hun fik jo så også gulsot.
Jeg ammede på liv og løs, igen og igen, selv om hun var træt, og endelig fik vi bygget det op, og vi kom hjem fra sygehuset.
da hun var 1½ månede gammel, havde hun skreget i ca tre uger, hun skreg, og skreg.
Folk sagde ondt i maven, kolik, varme, kulde...og jeg sagde, jeg er bange for jeg ikke har mælk nok!
Det skal man jo så ikke sige til gæve gamle mødre...FOR DER ER ALTID MÆLK NOK! sådan lød svaret...og jeg ammede videre...og pigebarnet skreg.

så skulle hun passes, og jeg havde malket ud til hende...og det viser sig faktisk at den portion mælk jeg kunne malke ud, kun var halvdelen af hvad hun egentlig kunne spise!

så der måtte MME til, for at dække hende ind, og pigebarnet sov. (endelig langt om længe)

Så tog jeg mig en snak med min SP, som 100% stættede mig i at stoppe amningen...for da jeg forsøgte at vende tilbage til amningen, startede skrigeriet.

så derfor kom Tif på flaske.

SP fulgte hende meget nøje, og pludselig steg hendes vægtkurve, og på ca 7 mdr. har hun steget 3 vægtkurver så hun nu ligger på linie med normalvægten!

Amning er ikke altid det bedste...for jeg var opsat på at amme hele min barsel ud, men dælme ikke for alt i verden...jeg vil under ingen omstændigheder sulte mit barn!

og det med at det er en skrøne at man kan have for lidt mælk...det kan folk stoppe direkte op hvor det kommer fra, for det passer ikke.

Man kan have for lidt mælk.

det der er vigtigt, er at mor og barn trives med det valg man tager, for alt andet er ikke til at holde til...jeg kan sørme godt hunsk hvordan folks øjne gled op og ned af mig når jeg hev flasken frem...

men for fanden...mit barn skal vel have føde!

så passer det bedre at droppe amningen, så mener jeg nu stadig at det er et valg folk selv skal tage...for andres meninger kan tit såre mere end de gavner.

Jeg sidder f.eks med en lidt dårlig smag over de ting du har noteret ned her...(det er din mening, og den er du helt i din allerbedste ret til at have) men følelsen af at se på skrift, at fordi mit barn ikke fik nok ved mig, så er hun mere disponibel for kræft, og har en dårligere motorik...den rammer mig rimelig dybt. for jeg havde ikke valget!


øhhh, det her kan da se negativt ud, men det er sørme ikke ment sådan...bare lige så vi har det på det rene 8D