kram til dig!! Jeg har været mor i 6 uger nu, og helt ærligt så synes jeg ikke det var spor fedt at være mor de første par uger. Alle de usikkerheder man har, mangel på søvn, hormoner der suser rundt i kroppen, amningen som ikke kører... Men det bliver bedre!! Tro på at du er en god mor som gør det bedste for din søn. Som dagene går lærer du hans signaler og lyde at kende. Man vænner sig mere eller mindre (utroligt, men sandt) til den afbrudte søvn og hvis du har brug for at tude, så tud!! Bare kom ud med det (tit aner man jo ikke hvorfor man tuder - det hele er bare overvældende).
Ingen kan forberede en på det man føler når man er nybagt mor, det kom virkelig bag på mig. Og alle hiver og trækker i en for at få lov til at se og røre vidunderet.
Mit råd til dig er: lyt til dig selv, gør kun det du har lyst til og sig fra overfor familie og venner. Nu handler det om at du kommer ovenpå igen fysisk og alt dit overskud skal bruges på at lære lillemanden kende og få amningen ordentligt igang. Vi havde huset fyldt med gæster den første halvanden uge, hvilket til sidst resulterede i at jeg sad hver aften og stortudede af hormoner og træthed.
Hvis du har spørgsmål eller problemer med amningen, så brug selvfølgelig ammeambulatoriet der, hvor du har født og så kan jeg virkelig anbefale hjemmesiden ammenet.dk. Der sidder nogle hardcore kvinder som ved alt om amning. Den side har hjulpet mig rigtig meget.
I starten var vores pige også meget urolig og vi kunne ikke finde ud af hvorfor. Men det handlede bare om at hendes verden med eet var blevet større og farlig. Det eneste og bedste du kan give din dreng er tryghed og nærhed - bare lad ham være tæt på dig og lad ham amme så meget han vil. Babserne klarer det meste har jeg erfaret
Knus Tulle
Anmeld
