Jeg har faktisk haft to gange brystbetændelse netop fordi der var åbne sår på. Nu er sårene helet så meget, at jeg ikke tror der kan trænge noget ind. Det er mere rødligt og arret - den ene brystvorte har en stor revne ned igennem sig, ikke just flatterende. Jeg håber det heler pænere med tiden.
Jeg har det præcis som dig, at jeg ikke gider disse måneders kamp er forgæves. Jeg vil føle det som et personligt nederlag at give op. En ting er at man vælger amning fra, det respekterer jeg helt, men jeg personligt kan ikke overskue at skulle stoppe. Hver gang jeg ville kigge ned på mine bryster ville jeg tænke negativt. Jeg ville bare føle at jeg havde givet op pga. sygdom. Jeg har desuden stadig håbet om et "lykkeligt" ammeforløb. Så jeg er vildt glad for du siger, at det efter 2 måneder ville gå bedre, det er så godt at høre!
Hvad skete der for dig efter de 2 måneder? Kunne du nyde det? Jeg har aldrig prøvet at nyde en amning, for jeg har aldrig været smertefri
Det begyndte at gå bedre langt om længe, jeg fik mindre smerter og fandt ud af at min datter ikke havde suttet ordentlig (jeg havde jo fulgt hvordan der var blevet sagt at hun skulle sutte derinde og hvordan hun skulle lægges til, og fandt ud af at jeg skulle nærmest hive mit bryst lige over det brune, så det blev aflangt, så kunne hun nemmere tage ved, og jeg skulle så bare vippe hendes underste læbe ned, så var den der.. ) men tror også at dit er mange flere ting end mit var, som tros alt var begrænset til de meget smertefulde sår, men jeg mærkede en forskel fra den ene dag til den anden, 1 uge efter så mærkes det faktisk okey, og så var det herefter at det blev hyggeligt. Kan sagtens følge dig i det med ikke at ville give op, altså man tænker jo bare, prøv og tænk alle de kvinder der har ammet gennem tiden, hvorfor f.... kan jeg så ikke, men det er en helt speciel oplevelse når man er i stand til at give ens barn mad i alle situationer, jeg endte med at kunne stå i en forretning og amme under et tørklæde, det blev bare lettere, men syntes stadig du skal insitere på at blive podet for både strabtokokker, og stafilikokker, for selvfølgelig kan der gøres noget, du vil jo netop gerne amme, så er det da træls at noget fysisk, som man ikke selv er herre over skal afholde en fra det.
Håber på at du skriver en opdate herinde om at det bare går super godt med amningen og om ikke alt for længe.. Jeg savner det indimellem, men da hun begyndte at bide, var det altså slut.. ;O)