Hejsa Piger!
Åhh ja, hvor skal jeg begynde....
Jeg blev i fredags D 23 april indlagt på børne afd med lille Mathias... Siden han blev født har han haft en lidt underligt vejrtrækning, lidt som om han nogen gange skulle kæmpe lidt ekstra for at trække vejret. Natten til fredag vågnede jeg så ved at han hev efter vejret, og jeg rev ham selvfølgelig op af liften og med det samme trak han igen vejret ordenligt... Jeg trøstede mig lidt med at man jo tit høre om babyer som lige skal lære at trække vejret ordenligt.... Nævnte det alligevel lige til min sundhedsplejerske da hun kom om fredagen, og hun sagde med det samme at det sku vi ikke gå til weekend med, så jeg skulle ringe og få en tid hos egen læge... Min egen læge tog os ind med det samme, og sagde med det samme at det skulle der andre læger til at kigge på, så vi skulle tage hjem og pakke en taske for vi ville nok skulle overnatte et døgn på sygehuset....
Vi kom til Herning og blev taget rigtig godt imod... Mahias blev undersøgt fra enden til anden af forskellige læger, og vi fik derefter en stue på spædbørns afd, med besked om at han skulle have sat en SAT-MÅLER på, er et apperat som måler iltringen i hans blod. Den skal helst ligge på 100, og må ikke komme under 85... Han fik den på, og inden der var gået en halv time havde han allerede fået et "anfald" hvor hans tal var rundet 81.... Vi fik beskede på at de lige ville have ham et døgs tid, for at se hvordan han reagerede på de her anfald osv.....
Jaa, nu er der gået en uge, og vi ligger stadig indlagt på spædbørns afd på Herning sygehus, og han har i gennemsnittet 4 "abfald" Pr døgn... Nogen gange er sat-måleren nede omkring 75, hvilket er langt, heldigvis kommer han til sig selv med det samme, uden nogen former for hjælp....
Havde indtil igår haft et rimeligt døgn, men kun 3 "anfald" som ikke var under 80, så havde fået lov til at komme hjem på weekend idag, men så i nat mens han sad ved mig lige efter at have spist, blev han pludselig helt slap. også begyndte hans tal at falde, og da den nåede 68, og han stadig ik var kommet til sig selv hev jeg ham op og ruskede ham lidt, og heldigvis reagerede han på det, og kom til sig selv igen.... Nu får vi så alligevel ikke lov til at komme hjem, og skal blive her til i hvert fald tirsdag i næste uge....
Der bliver lavet en hel masse undersøgelser for at finde ud af hvad han fejler, han har fået lavet røngten af hans lunger, hans hjerte, er blevet scannet i hovedet, fået tappet urin som er sendt til rigshospitalet til dyrkning og det næste som skal ske er at han skal have en sonde ned gennem næsen på mandag som skal måle hans PH-værdi i maven. Viser nogen af de undersøgelser ikke noget, bliver vi sendt vider til Skejby, også tager de over der, der skal de så lave en indenvendig kigget undersøgelse på ham...
Det her er rigtig rigtig hårdt... Jeg forsøger at være stærk, men må af og til bukke under og bryde sammen... At se sin lille 15 dage gamle baby pludselig blive helt livløs, er det værste man overhovdet kan forestille sig....
