Indlagt med Mathias

LouiseLarsen skriver:

Mit blik viger ikke fra den ret tit... Men omvendt så er der en vis trykhed i den.....

Ja det er der, men man bliver lidt små tosset af den synes jeg. Vi kiggede på den hele tiden og glemte sku nogen gange at kigge på Viktor i stedet og se om han så ud som om han havde det dårlig. Min mand var nok værst til det. Ligger hans sat højt når han ikke har sine anfald?

Puha Louise!

Det er sgu en barsk omgang I er igennem! Jeg håber inderligt de snart finder ud af hvad anfaldene skyldes, for det er da ikke til at holde ud, at han på den måde "dykker".

Det er garanteret opslidende at være på sygehuset, men det må også være trygt ift den situation I står I.

Jeg føler simpelthen sådan med Jer. Og krydser fingre for at I snart bliver klogere på hvad der giver ham de anfald.

Kærlige tanker, Susanne.

God bedring med lille Mathias, håber I finder ud af hvad der er galt og at det ikke er alvorligt. kh Louise

Moar'en skriver:

Ja det er der, men man bliver lidt små tosset af den synes jeg. Vi kiggede på den hele tiden og glemte sku nogen gange at kigge på Viktor i stedet og se om han så ud som om han havde det dårlig. Min mand var nok værst til det. Ligger hans sat højt når han ikke har sine anfald?

Jaa og det samme når den så bibber, så kigger man også mere efter hvor langt den når ned, end man kigger på den bette fyr... Når han ik har anfald ligger den mellem 100 og 95! Og det værste fald han har haft var på 68 og ellers ligger de på mellem 83 og 71...

LouiseLarsen skriver:

Jaa og det samme når den så bibber, så kigger man også mere efter hvor langt den når ned, end man kigger på den bette fyr... Når han ik har anfald ligger den mellem 100 og 95! Og det værste fald han har haft var på 68 og ellers ligger de på mellem 83 og 71...

Ja det er sgu lidt åndsvagt, men man kan simpelthen ikke lade være. vor er det bare dejligt han ligge så højt nåt der ikke er anfald, men puha hvor må det være hårdt når man ikke ved hvad der er i vejen. Vi vidste da i det mindste at han havde hjertefejl, så for Viktor var det meget normal at ligge på ca 75, men de sidst 2 gang vi var indlagt, havde han dyk der lå på 48 ca og et par enkelte gange ned på omkring 29. Nu ligger han stabilt på ca 86-89. Ej hvor jeg håber de hurtig finder ud af hvad din lille mand fejler

Åh nej altså...

Jeg er ked af at læse, at I skal have sådan en start på Mathias' tilværelse.
Jeg håber, at lægerne finder ud af, at det er noget "banalt", der nemt kan klares!

Jeg forstår udmærket, at du bukker under og tager dig nogle tudeture - alt andet ville godt nok være mærkeligt! Jeg synes, at I skal sørge for at give hinanden plads til at reagere og komme ud med jeres frustrationer. Ellers risikerer man jo at blive indebrændt...

Og så synes jeg, at det er utroligt sødt af personalet, at de vil sørge for, at der er mulighed for alene-tid til jer og Nicklas! 

Jeg sender en masse tanker og kram! 

Puha, det lyder godtnok væmmeligt. Jeg håber han snart bliver frisk... og ikke får det igen.

kram og tanker.

Moar'en skriver:

Ja det er sgu lidt åndsvagt, men man kan simpelthen ikke lade være. vor er det bare dejligt han ligge så højt nåt der ikke er anfald, men puha hvor må det være hårdt når man ikke ved hvad der er i vejen. Vi vidste da i det mindste at han havde hjertefejl, så for Viktor var det meget normal at ligge på ca 75, men de sidst 2 gang vi var indlagt, havde han dyk der lå på 48 ca og et par enkelte gange ned på omkring 29. Nu ligger han stabilt på ca 86-89. Ej hvor jeg håber de hurtig finder ud af hvad din lille mand fejler

Det er smadder hårdt.... Tog det egentlig meget roligt de første dage, men efter inat hvor han havde så voldsomt et dyk så måtte jeg give op, jeg kan slet ikke hænge sammen.... Føler træthed, men kan ikke sove i frygt for ikke at vågne hvis der sker noget, trods jeg udemærket godt ved man ikke kan sove fra Sat-måleren når først den giver lyd fra sig....

Mathias er blevet undersøgt for hjerte og lunge fejl, samt han er blevet scannet i hovedet, og gudskelov er der ikke nogen af de ting, som er skyld i hans fald... Og omvendt, havde der dog bare været en grund, så kunne man gå ud fra det.... Selvom jeg selvfølgelig på ingen måde ønsker min søn syg, men det er bare ikke til at holde til at gå i uvisheden...

Lægerne mener også det jo bare kan være Refluks, hvilket jeg da håber det bar er, for det er da noget man kan leve med... Men omvendt, bliver jo nervøs når han laver de nummer med at dykke sådan på sat-måleren og jeg samme tid kan mærke han bliver helt slap, eller stiv som et bræt...

Åh nej det lyder bare rigtig forfærdeligt  Jeg håber af hele mit hjerte at lægerne finder en grund, og at det er noget som nemt kan behandles, så I ikke skal gennemgå det her i lang tid!!!

Kan kun gisne om hvor hårdt det må være

Puha altså. Det lyder som noget af en omgang. Jeg håber det snart finder ud af hvad der sker med ham.