Hvad er/var du mest bange for?

Åhh søde

Jeg kan godt forstå din nervøsitet for det. Du går ind til noget nyt og spændende, og kommer ud på den anden side med det mest perfekte lille vidunder

Jeg må indrømme at jeg slet ikke var nervøs for fødslen. Det er jo noget vi er mange der har overlevet  

Ja det gør ondt, men bestemt ikke så meget som forventet

Jeg ved ikke om vi kan gøre eller sige noget der kan hjælpe dig. Men jeg tror det er vigtigt at du ikke tænker så meget over det  Selvfølgelig er det en god ide at have et ønske/plan over hvad dine forventninger er  Og hvordan du gerne vil at det skal gå. Men søde, det er bestemt ikke noget at ligge søvnløs over

Nu bad du jo selv om folks skrækscenarier  Men jeg synes måske du skal prøve at høre om alt det gode folk har oplevet ved deres fødsler

Det er virkeligt ikke så slemt som de siger  (efter min mening )

Har du lagt en plan for forløbet??

Knus Pernille, som ville ønske det snart var hendes tur igen

Det var alt fra store til små ting, jeg spekulerede som en gal op til fødslen, "Ender det med AKS, kan jeg overhovedet presse hende ud, sprækker jeg osv osv"...

Men alle de ting jeg spekulerede over, glemte jeg faktisk da jeg først lå der, min fødsel var rigtig lang, men blev ved med at sige til mig selv, at jeg bare ville lytte til jordmødrene, jeg ville ikke skrige, ikke tage imod smertestillende medmindre de synes det var bedst osv ..

Jeg skreg ikke en eneste gang, hævede ikke stemmen, lyttede alt jeg kunne, jeg tog dog imod epidural og vedrop, da jeg næsten et døgn inde i det hele stadig ikke åbnede mig da veerne ikke var lange nok, mit vand var gået og de kom med 2 minutters mellemrum, så var rigtig godt træt, og de mente ikke jeg ville have kræfter til selve fødslen hvis ikke jeg fik det, så det gjorde jeg så, og 5 timer efter jeg tog imod den, var hun ude, så det med at lytte godt efter jordmødrene, og forholde mig roligt, gjorde det til den bedste fødsel jeg kunne forestille mig, trods det tog lang tid ..

Jeg gør det gerne igen, in a heartbeat!

Jeg var overbevist om at jeg ville skælde min mand og jordemoderen ud for fulde skrald da jeg har et heftigt temperament Men jeg sagde ikke et kvæk! Gik nærmest helt ind i mig selv..

Jeg er pivet og ømskindet så jeg var sikker på jeg ikke ville overleve smerterne! Men det var slet ikke så slemt som jeg troede

Så bekymringer har man nok af, men de fleste er spild af tid

marikka skriver:

Nu hvor jeg nærmer mig mere og mere fødslen, spekulerer jeg meget over, hvad det egentlig er jeg går ind til. Hvad vil det sige at føde? Hvordan er de forbandede smerter der egentlig? osv osv.

Men hvad er/var DU aller mest bange for?

Jeg er enormt bange for at sprække eller blive klippet. Jeg ligger søvnløs om natten, og jeg er bare generelt MEGA bange for det.

Hvis i har født, hvordan var så det i havde været bange for? Hvordan oplevede i det? 

Marikka 35+3

Jeg var faktisk ikke bange for noget Men det var nok fordi jeg overhovedet ikke tænkte på at knægten skulle ud. Jeg levede i total fornægtelse indtil jeg nåede Skejby. Og så gik så stærkt at jeg ikke havde tid til at tænke over det.

Jeg er egentlig ret afklaret med smerterne og med at jeg risikerer at briste. Til gengæld er jeg VILDT bange for at skulle syes bagefter Tanken om at skulle have trukket nål og tråd gennem .. ja... Usch, den har jeg svært ved...

marikka skriver:

Nu hvor jeg nærmer mig mere og mere fødslen, spekulerer jeg meget over, hvad det egentlig er jeg går ind til. Hvad vil det sige at føde? Hvordan er de forbandede smerter der egentlig? osv osv.

Men hvad er/var DU aller mest bange for?

Jeg er enormt bange for at sprække eller blive klippet. Jeg ligger søvnløs om natten, og jeg er bare generelt MEGA bange for det.

Hvis i har født, hvordan var så det i havde været bange for? Hvordan oplevede i det? 

Marikka 35+3

Det jeg har været allermest ræd for var at miste mit barn begge gange, Ik fordi jeg har nogen grund til at være ræd for det, men jo tættere jeg kom på terminsdatoen og fødslen, jo mere tænktejeg på det. 

Smerter/veer tænkte jeg ik på, for jeg anede jo ik hvad det ville sige alligevel. Jeg blev også skånet for meget slemme veer, for hos mig var det ik værre end stærke mens. smerter.

Rosa skriver:

Jeg er egentlig ret afklaret med smerterne og med at jeg risikerer at briste. Til gengæld er jeg VILDT bange for at skulle syes bagefter Tanken om at skulle have trukket nål og tråd gennem .. ja... Usch, den har jeg svært ved...

Hihi.... Jeg blev syet en lille smule indenvendig. Og TRO MIG... Når du ligger der med dit lille mirakkel i armene, er du fuldstændig ligeglad med hvad de gør dernede

Jeg bemærkede det ikke.... Jeg var helt væltet omkuld af kærlighed til det lille vidunder jeg havde fået mig

Det er så vildt, og jorden kan gå under. Man er bare fuldstændig ligeglad i det øjeblik. Der er intet der kan slå en ud

Knus

Dejligt at hører, at jeg ikke er den eneste der er lidt bange for et eller andet

Jeg er også helt afklaret med at der skal veer til en fødsel, og veer gør ondt! Det er jeg faktisk ikke det mindste bange for, men nok nærmere spændt på hvad det er for noget.. Altså folk føde igen igen og igen!

Men de der spræk der, fuuuuuck - ja og så er jeg egentlig også lidt bange for at få den der nål i hånden.. - Kan ikke huske hvad det hedder. Jeg er panisk angst for nåle! De to ting FRYGTER jeg!

Men hvor er jeg da glad for at hører, at de ting jeg har valgt at være bange for ( ) ikke er de værste!

- og så selvfølgelig om noget skulle gå galt.. Indtil nu har jeg ikke ville bryde min hjerne med det.. Det er jo selvfølgelig den største skræk!

Rosa skriver:

Jeg er egentlig ret afklaret med smerterne og med at jeg risikerer at briste. Til gengæld er jeg VILDT bange for at skulle syes bagefter Tanken om at skulle have trukket nål og tråd gennem .. ja... Usch, den har jeg svært ved...

Tror det er meget individuelt, jeg fik 7 sting, og ænsede dem slet ikke, for de gik igang med det samme hun kom op på maven af mig og moderkagen var ude, så jeg var helt optaget af den lille prinsesse på maven  Det hjalp meget ihvertfald ..

Tror også måske det, at der lige har været sådan et tryk på dernede under fødslen "lammede" det lidt eller hvordan man nu skal forklare det ..