Hvad er/var du mest bange for?

marikka skriver:

Nu hvor jeg nærmer mig mere og mere fødslen, spekulerer jeg meget over, hvad det egentlig er jeg går ind til. Hvad vil det sige at føde? Hvordan er de forbandede smerter der egentlig? osv osv.

Men hvad er/var DU aller mest bange for?

Jeg er enormt bange for at sprække eller blive klippet. Jeg ligger søvnløs om natten, og jeg er bare generelt MEGA bange for det.

Hvis i har født, hvordan var så det i havde været bange for? Hvordan oplevede i det? 

Marikka 35+3

Jeg var ikke decideret bange for noget.

Var naturligt bekymret for om jeg ville kunne klare fødslen uden rygmarvsbedøvelse, da jeg i forbindelse med en operation,  prøvede at lægen stak forkert og den smerte vil jeg aldrig opleve igen.

Og det er jo virkelig et få-tal der sprækker så det virkelig gør noget.

Jeg blev syet begge gange (og skal nok også igen med nr 3) men selvom det tog dem 20-30 minutter første gang, så er det jo ikke noget jeg mærkede noget til. Tror faktisk tit de syer rifter ol. som måske nok kunne have klaret sig selv.

Majken 28+

jeg var mest bange for der gik noget galt under fødslen så jeg ikke ville få hende ud i levende live. puha var ved at blive sindsyg af den tanke. ved jo godt der ikke var særlig stor risiko for der ville ske noget men det var alligevel en stor skræk jeg havde. jeg blev syet efter fødslen og det kunne jeg slet ikke mærke. blev faktisk meget overrasket over hvor nemt det gik da jeg bare slappede af og gjorde hvad jordmoderen sagde jeg skulle gøre

23+5

er nervøs for det ukendte... tror de fleste er. har det ikke godt med smerte, så frygten for at man "giver op og ikke kan mere og svigter sig selv og de nærmeste" synes jeg er lidt øv. men ud skal han jo så jeg må tage mig selv i hoved og r.... og komme igang med de positive vipes...