dorthemus skriver:
Jeg har termin den 23. maj.
Det var fordi jeg tænkte på om du ikke kunne nå at deltage i et fødselsforberedelsesforløb i privat regi, og det kan du jo godt. Jeg har selv gået til noget hos FOF - det var rigtig godt, og det kan du altså godt nå endnu.
Det er noget skidt når man ikke modtager fødselsforberedelse. Det har jo netop været en del fremme i medierne i den senere tid at det at fødselsforberedelse er sparet væk i det offentlige har medført at mange kvinder er uforberedte og bliver uforholdsmæssigt angste og utrygge ved fødslen og det har i sidste ende betydet en stigning i kvinder der vælger kejsersnit uden medicinsk grund. Jeg kan sørme godt forstå hvis du føler dig "alene" og på herrens mark hvis du ikke har haft andet end de meget få jordemorkonsultationer at støtte dig til. Det skal så siges at der er også først er her i forbindelse med de sidste jordemorbesøg at hun begynder at tage hul på snak om fødslen med dig, så du skal altså nok få mulighed for at tale det igennem med din jordemor.
Men altså via at fødselsforberedelseskursus hos fx FOF får du en masse viden om fødslens forløb, faserne, hvordan går det i gang, udvidelsesperioden, presseperioden og tiden lige efter. Der er øvelser i vejrttrækning under fødslen, fødselsledsagernes rolle, fødselsstillinger, muligheder for fødsel i vand, derhjemme, stående, liggende, muligheder for bevægelse under veerne osv osv. man kommer ind på smertelindringsformer, bivirkninger, fordele og man taler også den tidlige tid med spædbarn, amning. Det var en afspændingspædagog der stod for mit forløb, men en enkelt aften var viet til to jordemødre, og det var simpelthen også super godt. Jordemødrene fortæller at fødslerne forløber bedre med de har deltaget i fødselsforberedelse fordi de ved mere om hvordan man arbejder med kroppen og veerne osv.
Som jeg hører dig, der er det lige det du har brug for. Jeg har det selv sådan nu at jeg har en masse viden, men jeg ved jo stadig ikke hvordan en fødsel opleves og hvordan jeg reagerer i situationen. Derfor er det svært for mig at sige på forhånd at jeg vil føde i vand eller at jeg ikke vil have epidural. men jeg kan sige noget om at jeg forestille rmig at jeg gerne vil i vand som smertelindring og at jeg gerne vil se hvordan fødslen forløber uden epidural, men jeg er åben for at få den hvis jeg synes smerterne bliver for meget osv osv. Altså viden skaber mere tryghed synes jeg, og det vil være meget nemmere for dig at samarbejde og kommunikere med jordemoren hvis du er bedre forberedt. Så jeg vil virkelig anbefale dig at gå på FOF´s hjemmeside (eller andet) med det samme og finde fødselskurserne - der starter helt sikkert noget op allerede i den kommende uge og jeg har oplevet dem som vældig fleksible og du kan helt sikkert få lov at springe på hurtigt. Det er selvfølgelig også rigtig fint at tale med nogen der har prøvet at føde, som du siger, men der får man jo bare de mere personlige beretninger og preferencer, og det kan jo godt være tingene forholder isg anderledes for dig
Håber du kan bruge mine input og erfaringer til lidt
kh Tina