tinpou skriver:
Heej søde Camilla:-)
Dejligt at høre fra dig igen - der er vist én der har været travlt optaget, hva`:-)
Ja, nu nræmer termin sig og jeg er mildest talt utålmodig. Ved ikke engang om jeg synes det er det mest rammende udtryk for hvordan jeg har det pt. Mere sådan helt modløs og nærmest opgivende. Og jeg ved virkelig ikke hvorfor. kan slet ikke overskue den sidste tid og er sikker på jeg kommer til at gå 100 år før tid. Er over de seneste par dage blevet ramt af pludselig akut træthed, er bare sådan helt segnefærdig. Meget meget mærkeligt som det svinger her til sidst....
Mht selve fødslen har jeg egentlig også lidt svært ved at sætte ord på hvordan jeg har det med det. jeg er ikke sådan decideret angst eller bange. Jeg har et eller andet sted en tro på at det kan jeg/min krop got finde ud af og klare. Og jeg tror godt jeg kan finde ud af at "gå ind i den" og lytte til den og arbejde med den. men samtidig har jeg også sådan en lidt ubehagelig tomhedsfornemmelse i maven af at være rigtig rigtig alene om at gå ind til den store opgave som jeg jo ikke helt ved hvad indebærer og hvordan opleves og jeg ved jo heller ikek hvilken vej netop min fødsel kommer til at dreje...
Og samtidig med alt det, så glæder jeg mig jo helt vidlt til at se min lille dreng og få ham med hjem, og jeg glæder mig rigtig meget til rent fysisk at få tilendebragt graviditeten. jeg synes lige pludselig det er blevet hårdt, min vægt eksploderer lige nu pga væske (ja, det håber jeg da virkelig) og udover at det er ubehageligt, og sikkert også er det der er med til at gøre mig træt, så har jeg det også bare lidt svært med at være så ekstremt opsvulmet, man kan sgu nærsten ikke kende mig i ansigtet...
Nå, du kan nok høre jeg er et lidt træls sted lige i disse dage, er lidt en klynkeprinsesse...:-)
Fra en klynke prinsesse til en anden 
Jeg havde det præcis som du, og jeg havde ikke engang særlig meget vand i kroppen. Den sidste tid var ulidelig! Jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke længere er gravid for jeg hadede det. Med hensyn til træthed, der er egentlig ikke noget at sige til at du er træt med al den ekstra vægt og en stor baby i maven som tærer på dine kræfter. Jeg er så glad for at Dicte kom til termin, jeg havde ike holdt ud til to uger over tid...
Du må prøve at få hvilet, og det der med at man skal nyde det inden baby kommer, det har jeg altid synes var noget pjat. Jeg slapper meget bedre af nu, hvor hun er her end sidst i graviditeten, hvor alt bare gør ondt og er ubehageligt. Jeg kan kun håbe på at din dreng snart kommer ud til os, så du kan få din krop tilbage og dermed også lidt energi igen. Og husk vand i kroppen er lig med et hurtigt vægttab
Du kab tro, at jeg føler med dig, for jeg savner bestemt ikke at være gravid. Jeg var forresten lige et smut ude på VIR igår og se lidt springning, der er nemlig påskestævne, og hvor var det bare skønt med duften og lyden af hestene igen, det har jeg savnet. Dicte sov hele tiden, så hun er vist helt tryg ved hestem så min plan om at få mig en lile ridedatter ser ud til at lykkes.
Stort knus fra Camilla
