Fosterreduktion

Hold da op, det må være skrækkeligt.
Men hvor er jeg bare glad for at hører, at i slet ikke er i tvivl.. Det er virkelig en flot beslutning, og som i selv siger, må i nu fokuserer på jeres lille pige, der jo bare trives, og glæde jer over, at i nu venter en dejlig prinsesse, som hellere end gerne tager imod kærligheden, der egentlig skulle have været for to.. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde kunne holde hovedet så højt, som i.. Virkelig stærkt..

Jeg vil bare sige, at jeg virkelig synes det er en stor beslutning i har taget, og helt sikkert den rigtige..

Et stort til jer, for hold nu op, det må være svært!

Jeg synes det er en helt utrolig flot beslutning I har taget.

MEn nøj hvor hårdt...

Først vil jeg sige, at det er helt vildt hårdt - det du står i ligenu. Helt vildt. Det er en frygtelig stor sorg, men jeg vil også sige, at jeg syntes at du skal tage imod tilbuddet. Samtidig skal du tage imod tilbuddet om psykologhjælp i forhold til. - For du tager afsked, selvvalgt, med et liv du elsker utrolig højt.

MEN - Du skal snakke med dig selv om du syntes det er fair, for din datter, når hun bliver født som spæd, at hendes bror er syg - og måske vil være syg resten af hans liv, eller at han ikke vil leve særlig længe. Så hellere deale med sorgen nu og lade din krop bruge energien på hans søster. Så hun bliver så sund og stærk og dejlig.

Jeg VED det er hårdt at stå i den situation, da vi mistede Spunken, og jeg skulle ikke bære den i min livmoder i flere måneder efter.

MEN - jeg tror og ved i mit hjerte at jeg syntes det er den bedste løsning.

KÆMPE stort kram og mange tanker!!!!

marikka skriver:

Hold da op, det må være skrækkeligt.
Men hvor er jeg bare glad for at hører, at i slet ikke er i tvivl.. Det er virkelig en flot beslutning, og som i selv siger, må i nu fokuserer på jeres lille pige, der jo bare trives, og glæde jer over, at i nu venter en dejlig prinsesse, som hellere end gerne tager imod kærligheden, der egentlig skulle have været for to.. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv havde kunne holde hovedet så højt, som i.. Virkelig stærkt..

Jeg vil bare sige, at jeg virkelig synes det er en stor beslutning i har taget, og helt sikkert den rigtige..

Et stort til jer, for hold nu op, det må være svært!

1000 tak for de varme ord og tanker.

Hjælper rigtig meget når folk kan bekræfte en i, at det er den rigtige beslutning vi har taget - selvom situationen naturligvis ikke bliver nemmere af den grund.

Zafir skriver:

Først vil jeg sige, at det er helt vildt hårdt - det du står i ligenu. Helt vildt. Det er en frygtelig stor sorg, men jeg vil også sige, at jeg syntes at du skal tage imod tilbuddet. Samtidig skal du tage imod tilbuddet om psykologhjælp i forhold til. - For du tager afsked, selvvalgt, med et liv du elsker utrolig højt.

MEN - Du skal snakke med dig selv om du syntes det er fair, for din datter, når hun bliver født som spæd, at hendes bror er syg - og måske vil være syg resten af hans liv, eller at han ikke vil leve særlig længe. Så hellere deale med sorgen nu og lade din krop bruge energien på hans søster. Så hun bliver så sund og stærk og dejlig.

Jeg VED det er hårdt at stå i den situation, da vi mistede Spunken, og jeg skulle ikke bære den i min livmoder i flere måneder efter.

MEN - jeg tror og ved i mit hjerte at jeg syntes det er den bedste løsning.

KÆMPE stort kram og mange tanker!!!!

Hvor er det bare dejligt og få så meget støtte og bekræftelse i vores svære beslutning.

Vil uden tvivl tage imod alt den hjælp jeg kan få, så jeg kan få min sorg bearbejdet og i stedet rette alt min energi og kærlighed på vores kommende lille prinsesse.

Tanja84 skriver:

Er gravid med tvillinger (en pige og en dreng - ligesom vi har ønsket os) i 20+6.

Min mand og jeg var til gennemscanning i sidste uge, hvor det blev opdaget, at vores lille dreng havde nogen ting ved hjertet de gerne ville have undersøgt nærmere. I torsdag har vi været oppe hos en overlæge, der kunne konstaterer, at han havde nogen hjertesygdomme. Men hun var desværre ikke i stand til og stille en diagnose eller forklarer om de konsekvenser og muligheder, der var ved hans sygdom. Vi blev derfor sendt videre til Rigshospitalet fredag, hvor en hjertespecialist scannede os.

Han kunne konstaterer, at vores dejlige lille dreng havde 4 meget alvorlige og kritiske hjertesygdomme, man kan ikke kan helberede, så han vil kunne få et normalt liv.

Min mand og jeg er derfor blevet enige om, at det ikke er fair over for hverken ham, hans søster eller os og sætte ham til verdenen under de levevilkår han skal leve med.

Mandag morgen skal jeg derfor ind og have lavet en fosterreduktion, hvor de sprøjter noget væske ind i hans hjerte, som derefter sætter det i stå. Herefter skal jeg gå rundt med ham inde i mig resten af graviditeten, hvilket er en hel forfærdelig følelse.

Vi er ikke i tvivl om vores beslutning, er den rigtige, men hvor er det bare svært og skulle tænke på, at vi aldrig vil få vores lille dreng og se og jeg skal bærer rundt på ham et par mdr. endnu.

Er der nogen herinde, der har været i samme situation og kan hjælpe med hvordan man kommer igennem sådan en svær tid?

puh ved slet ikke hvad jeg skal sige til det, føler med jer, og sender mega kram. Håber i kan holde fast i tankerne om i har gjort det bedste og glæde jer over jeres skønne lille datter når hun kommer til verden

Har læst dit indlæg og har slet ingen lignende erfaringer jeg kan dele ud af. Vil bare sende dig varme tanker og trøstende kram - det er dog et fuldstændig urimeligt valg at skulle træffe! Håber du får noget respons der kan hjælpe dig!

Tanja84 skriver:

Er gravid med tvillinger (en pige og en dreng - ligesom vi har ønsket os) i 20+6.

Min mand og jeg var til gennemscanning i sidste uge, hvor det blev opdaget, at vores lille dreng havde nogen ting ved hjertet de gerne ville have undersøgt nærmere. I torsdag har vi været oppe hos en overlæge, der kunne konstaterer, at han havde nogen hjertesygdomme. Men hun var desværre ikke i stand til og stille en diagnose eller forklarer om de konsekvenser og muligheder, der var ved hans sygdom. Vi blev derfor sendt videre til Rigshospitalet fredag, hvor en hjertespecialist scannede os.

Han kunne konstaterer, at vores dejlige lille dreng havde 4 meget alvorlige og kritiske hjertesygdomme, man kan ikke kan helberede, så han vil kunne få et normalt liv.

Min mand og jeg er derfor blevet enige om, at det ikke er fair over for hverken ham, hans søster eller os og sætte ham til verdenen under de levevilkår han skal leve med.

Mandag morgen skal jeg derfor ind og have lavet en fosterreduktion, hvor de sprøjter noget væske ind i hans hjerte, som derefter sætter det i stå. Herefter skal jeg gå rundt med ham inde i mig resten af graviditeten, hvilket er en hel forfærdelig følelse.

Vi er ikke i tvivl om vores beslutning, er den rigtige, men hvor er det bare svært og skulle tænke på, at vi aldrig vil få vores lille dreng og se og jeg skal bærer rundt på ham et par mdr. endnu.

Er der nogen herinde, der har været i samme situation og kan hjælpe med hvordan man kommer igennem sådan en svær tid?

I har min dybeste medfølelse og respect!!! Det er en stærk og uselvisk handling og jeg ved det koster jer mange kvaler!!

Knus og Kram Lene

Tanja84 skriver:

Hvor er det bare dejligt og få så meget støtte og bekræftelse i vores svære beslutning.

Vil uden tvivl tage imod alt den hjælp jeg kan få, så jeg kan få min sorg bearbejdet og i stedet rette alt min energi og kærlighed på vores kommende lille prinsesse.

Det vil være super hårdt i super lang tid. Den lille der ikke bliver, vil altid have et særlig plads i dit hjerte. Men du har tid i sorgen nu. Selvom det føles så svært så svært.

Det er svært fordi både kærligheden, glæden og sorgen, kæmper om den største plads. Men jeg ved, at du bliver glad i enden.

Skriv endelig, hvis du har brug for at snakke... det er super vigtigt med støtte i sådan situation.

Så er vi alle tre kommet hjem igen.

Trods omstændighederne, er det hele forløbet rigtig fint.

Så nu ser vi bare frem til vores sunde og stærke prinsesse kan komme til verdenen og vi kan give hende alt vores kærlighed.

Endnu engang tak for alle de varme tanker I hver især har sendt i denne svære tid. Har betydet rigtig meget for os,