Fosterreduktion

Er gravid med tvillinger (en pige og en dreng - ligesom vi har ønsket os) i 20+6.

Min mand og jeg var til gennemscanning i sidste uge, hvor det blev opdaget, at vores lille dreng havde nogen ting ved hjertet de gerne ville have undersøgt nærmere. I torsdag har vi været oppe hos en overlæge, der kunne konstaterer, at han havde nogen hjertesygdomme. Men hun var desværre ikke i stand til og stille en diagnose eller forklarer om de konsekvenser og muligheder, der var ved hans sygdom. Vi blev derfor sendt videre til Rigshospitalet fredag, hvor en hjertespecialist scannede os.

Han kunne konstaterer, at vores dejlige lille dreng havde 4 meget alvorlige og kritiske hjertesygdomme, man kan ikke kan helberede, så han vil kunne få et normalt liv.

Min mand og jeg er derfor blevet enige om, at det ikke er fair over for hverken ham, hans søster eller os og sætte ham til verdenen under de levevilkår han skal leve med.

Mandag morgen skal jeg derfor ind og have lavet en fosterreduktion, hvor de sprøjter noget væske ind i hans hjerte, som derefter sætter det i stå. Herefter skal jeg gå rundt med ham inde i mig resten af graviditeten, hvilket er en hel forfærdelig følelse.

Vi er ikke i tvivl om vores beslutning, er den rigtige, men hvor er det bare svært og skulle tænke på, at vi aldrig vil få vores lille dreng og se og jeg skal bærer rundt på ham et par mdr. endnu.

Er der nogen herinde, der har været i samme situation og kan hjælpe med hvordan man kommer igennem sådan en svær tid?

Vil bare sige jeg har læst dit indlæg, men har ikke rigtigt noget at sige andet end det må være monster hårdt for jer og jeg føler med jer.  Jeg håber I finder nogle forældre som har været det samme igennem og som kan støtte jer i den svære tid. Har I måske tænkt på tvillinge foreningen eller hvad den hedder?

KH

Grynt

Hold da op Føler med jer!

1000 tak for jeres tanker.

Er så forfærdelig en situation og sidde i og ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til den.

Nej nej nej.. Hvor gør det mig ondt at læse... Puha

Mange krammere herfra

åhhhhh nej hvor forfærdeligt....... Er tom for ord!!! Sikken en beslutning at skulle tage!

Tanja84 skriver:

Er gravid med tvillinger (en pige og en dreng - ligesom vi har ønsket os) i 20+6.

Min mand og jeg var til gennemscanning i sidste uge, hvor det blev opdaget, at vores lille dreng havde nogen ting ved hjertet de gerne ville have undersøgt nærmere. I torsdag har vi været oppe hos en overlæge, der kunne konstaterer, at han havde nogen hjertesygdomme. Men hun var desværre ikke i stand til og stille en diagnose eller forklarer om de konsekvenser og muligheder, der var ved hans sygdom. Vi blev derfor sendt videre til Rigshospitalet fredag, hvor en hjertespecialist scannede os.

Han kunne konstaterer, at vores dejlige lille dreng havde 4 meget alvorlige og kritiske hjertesygdomme, man kan ikke kan helberede, så han vil kunne få et normalt liv.

Min mand og jeg er derfor blevet enige om, at det ikke er fair over for hverken ham, hans søster eller os og sætte ham til verdenen under de levevilkår han skal leve med.

Mandag morgen skal jeg derfor ind og have lavet en fosterreduktion, hvor de sprøjter noget væske ind i hans hjerte, som derefter sætter det i stå. Herefter skal jeg gå rundt med ham inde i mig resten af graviditeten, hvilket er en hel forfærdelig følelse.

Vi er ikke i tvivl om vores beslutning, er den rigtige, men hvor er det bare svært og skulle tænke på, at vi aldrig vil få vores lille dreng og se og jeg skal bærer rundt på ham et par mdr. endnu.

Er der nogen herinde, der har været i samme situation og kan hjælpe med hvordan man kommer igennem sådan en svær tid?

Åhhh smukke, synes stadig det er hårdt at læse - og jeg vidste det jo godt. Håber virkelig folk henvender sig, så I kan få talt med folk der har oplevet det samme. Der må være nogen der har oplevete det samme.

KaMa skriver:

Fy for pokker, det skulle jeg aldrig ha' læst. Har lige selv fundet ud af, at jeg venter dreng og pige. Er fuldstændig rystet! Hvor er det dog helt helt forfærdelig skrækkeligt for jer. Fosterreduktion midtvejs er umenneskeligt. Øv øv øv. Føler så meget med jer :-( Ønsker jer masser af styrke til at gennemleve det helved i står over for.

Er ikke i tvivl om dine to guldklumper er sunde og raske.

Vi er så heldige og glade for, at vi fortsat har vores lille prinsesse og se frem til. Ved hun er sund og stærk og nok skal komme igennem dette.

Holder derfor fokus så godt jeg kan mod hende og glæder mig bare så meget til og kunne sætte hende til verdenen og give hende alt vores kærlighed.

Det gør mig virkelig ondt! Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan I må have det! Jeg har ingen ord, der kan trøste jer - kan kun sende en masse varme tanker!

Kærlig hilsen Nina