Rillo skriver:
JA vi var i tirsdags til md scanning og vi glædede os så meget og håbede vi kunne se køn..men til vores store skræk var vores baby død hjertet slog ikke og barnet var helt krøpet sammen.
Vi blev så scannet af en ny læge og ja svarret var det samme!
Verden gik under!!!!!!!!!
Men vi fik at vide vi skulle komme næste dag og føde barnet!
Blev sat igang onsdag morgen kl 10 og fik så 2 stikpiller hver 3. time, puha det var hårdt og vnetetiden blev lang, vi avde fået at vide at det tog ca. 6-8 timer men fødte først fredag kl 14:13 en smuk engel vi kunne dog ikke se køn men det får vi svar på på mandag. barnet avr 230 gr og 20 cm og ahvde en fod på 2 cm!
Nu ved i hvad er sket, det synes jeg jeg skyldte jer!
Vi er selvf. i dyb sorg..det er ufattelig hårdt...men tiden skal nok gøre vores sår mindre!
Tak fordi du læste med!
Kære du!
Det gør mig forfærdelig ondt at høre om jeres tab.
Når man mister et barn, mister man ikke bare barnet, men også alle de forhåbninger og drømme man havde for fremtiden, med barnet!.
Jeg har desværre ikke nogle "super" råd jeg kan give, og jeg ved at den smerte man føler, desværre ikke bare forsvinder. Giv jer selv lov til at græde, være vrede, og giv også jer selv lov til at le, når i kan det! Håber der er mennesker der kan være der for jer, og at i får snakket meget om det! Det er forfærdeligt at miste et barn, uanset hvor langt man er i sin graviditet.
Hvis du har overskud til det, eller brug for nogen at tale med, så må du gerne skrive til mig privat. Vi mistede selv vores barn sidste månede. Kender til nogle af de grimme tanker/følelser man kan have bagefter.
Har du ikke lyst, overskud eller tid, så er det selfølgelig også helt i orden! Man har så mange ting i sit hovede!
Jeg sender jer min dybeste medfølelse, jere barn vil altid være i jeres hjerter! 
