Nu er det jo ikke givet at du SKAL prøve nu
Jeg vil gøre opmærksom på, at ny forskning viser, at det er godt for de små at sove tæt med sin mor (eller far). Fysisk kontakt hjælper til at stabilisere barnets hjerterytme, kropstemperatur, stofskiftebalance, immunforsvar, åndedræt og hormonniveau. Ved kropskontakt stimuleres hormonet oxytocin, som også kaldes kærlighedhormonet. Så det at sove med barnet er ikke noget dårligt. Vores kultur pålægger os dog at børn skal sove i eget værelse, men det er kun i Vesten at dette praksiseres. Og det er vel og mærke kun inden for de sidste 100 år, som et led i individualiseringens filosofi. Det var der tanken opstod. Siden hen har sundhedsvidenskaben taget denne idé til sig, men idag viser forskning det modsatte. Nyere forskning viser også, at vuggedød ihar højere risiko når man sover med sit barn - tvært imod. LÆS Fantastiske Forældre af Margot Sunderland. Hun servere denne forskning på en Meget tilgængelig måde, med gode råd om bl.a. sovning.
I følge denne forskning, er det ikke godt at lade sit barn græde i længere tid uden at give det trøst (som du har erfaret med God nat og sov godt metoden)
Når barnet græder udskilles hormonet cortisol, som er stress hormonet. Cortisol hæmmer Oxytocin. Når man trøster et skrigende barn, aktiveres vagusnerven, som genopretter orden i kroppens vigtige organer, som var blevet forstyrret af stress....dvs balancen i fordøjelsessytemet, hjertes rytme, åndedrættet og immunsystemets funktioner. Forskning har vist, at en godt fungerede vasgusnerve er forbundet med følelsesmæssig balance, klar tænkning, større opmærksomhed og et mere effektivt imunsystem.
Personligt har jeg ikke haft problemer med at sove med min datter. Og vi føler ikke noget behov for hun skal sove i eget værelse. Hun sover godt om natten og falder fint i søvn de fleste nætter. Hun er 1 år og 10 måneder. Hendes seng står i forlængelse af vores og hun kan selv kravle over i vors seng når hun får behov for det i løbet af natten. Hun gør det ofte på et tidspunkt i løbet af natten, men ikke hver nat.
Hun har haft fri adgang til nærkontakt. Da hun var helt lille vågnede jeg hele tiden for at se om hun var ok. Men efter noget tid følte jeg mig tryk og vågenede ikke ved den mindste bevægelse. Og når jeg vågner, falder jeg hurtigt i søvn. I dag sover vi alle uden at vågne af hinandens bevægelser og host.
Når jeg skrive dette indlæg, er det for at sige, at man SKAL ikke lære sit barn at sove alene. Og daslet ikke, hvis det ikke føles rigtigt. Følg din mave fornemmelse, så I gør det der er bedst for Jer :-)
