hvilket/n job/uddannelse her du?

Jenet skriver:

Jeg fik at vide, at for at komme på HF blev jeg nødt til at tage en 10 klasse - til at starte med var jeg lidt irriteret over det, da jeg jo følte mig "klog nok" og desuden også allerede havde taget grundforløbet på gymnasiet + det løse... men nu er jeg rigtig tilfreds med det; jeg har fået en god veninde i klassen (hun er 30 og har tre børn - ikke ligefrem en jeg kunne have mødt tilfældigt og faldt i snak med)

Og det bedste er nok, at jeg endelig har noget at stå op for igen - jeg er faktisk glad for at gå i skole nu, og elsker at lære noget nyt hver dag

det gjorde jeg også de første par måneder, men jeg kom bare aalt for langt bagud, og da plukveerne så meldte sin ankomst og jeg blev sygemeldt, så var det jo bare endnu mere øv...

jeg skulle ikke have 10. klasse for at starte på HF... underligt at det er forskelligt fra sted til sted...

Jeg er helt i den anden grøft med masser af uddannelse. Jeg er geolog og arbejder som forsker og underviser på universitetet. Jeg begyndte på uddannelsen direkte efter gymnasiet, for det var det jeg havde lyst til på det tidspunkt. Jeg holdt et års pause efter de første tre år på uni for at tjene penge og rejse og arbejdede i folkeskolen et år efter jeg blev færdig med specialet, fordi jeg ikke var sikker på om jeg havde lyst til at arbejde som geolog. Jeg endte alligevel tilbage på uni med at tage en Phd og er superglad for det arbejdsliv det valg har ført med sig.

Jeg var aldrig i tvivl om at jeg ville have en boglig uddannelse og var slet ikke der i livet at jeg tænkte på børn, da jeg var 18-19 år og færdig med skolen. I dag kunne jeg godt ønske at jeg ikke havde været så umoden de første år på uni, og havde brugt tiden lidt mere fornuftigt (der gik meget tid med fester og det sociale i de første år).

Jeg er kommet sent på det "rigtige" arbejdsmarked efter mange års studier og det er først de sidste fire-fem år vi har haft økonomisk overskud af den størrelsesorden, der gør det muligt at spare op, købe bolig, bil osv. Når man ser hvad nogle af I unge herinde har drevet det til i en meget yngre alder, kan jeg egentlig godt blive lidt misundelig. Samtidig er jeg enormt glad for mit arbejde. Sætter pris på at definere mine egne projekter og arbejdsopgaver, og elsker at arbejde med undervisning og uddannelse.

Der har været mange tilfældigheder undervejs i mit uddannnelsesvalg og karriereforløb, og jeg kunne slet ikke have forudset at jeg skulle komme til at arbejde med det jeg gør, bor der hvor jeg bor eller have det liv jeg har nu, hvis nogen havde spurgt mig da jeg var helt ung.

Maria

Maria

BlyViol skriver:

og hvad kan du så blive bagefter?? du må s*u læse mange bøger

gad godt jeg bare vidste hvad jeg ville med mit liv, og at jeg havde den der selvdiciplin til at komme igennem noget. Har jo som sagt også droppet ud af alt mulig, og hver gang er jo et kæmpe nederlag... for mig i hvert fald.

det eneste jeg har gennemført er 4 mdr. i militæret. men det var sgu en lidt barsk verden. for barsk til at jeg melder mig frivilligt igen

jamen jeg er meget bredt uddannet og kan arbejde indenfor rigtig mange områder, både i forlagsbranchen, i avisverdenen, som anmelder, som bogklubredaktør, i tv og mediebranchen, indenfor reklamer, på museumer, på biblioteker, på højskoler eller anden undervisning end gymnasie osv osv. så der er mange døre der åbnes når jeg en dag er færdig - heldigvis! så behøver man ikke sætte sig fast i een bestemt stilling...jeg har det med at blive rastløs nemlig og ja, jeg læser RIGTIG mange bøger

jamen istedet for at tænke på uddannelsen der leder frem til det du vil, så tænk på hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med og SÅ find ud af hvordan du når derhen - der er ikke altid kun een vej jo

BlyViol skriver:

det gjorde jeg også de første par måneder, men jeg kom bare aalt for langt bagud, og da plukveerne så meldte sin ankomst og jeg blev sygemeldt, så var det jo bare endnu mere øv...

jeg skulle ikke have 10. klasse for at starte på HF... underligt at det er forskelligt fra sted til sted...

Meget underligt, men så er det godt, at jeg ikke længere har noget imod lige at tage 10 klasse på et halvt år. Phew

Jeg læser til pædagog... var 32 år da jeg startede og er færdig om et år....Hvorfor, fordi det ikke kan være anderledes...det er bare det jeg skal.... Det er den socialearv i min familie...

Knus Eva.

jeg er i gang med social og sundhedsassistent udd. er færdig om 8 mdr

gider ikke skole mere

jeg har prøvet at tage en HF, forsøgt mig som cykelmekaniker og arbejdet på lager og taget hjælper udd.

og hjælper var bare ikke mig, om assistenten bliver det er jeg faktisk i tvivl om, da jeg har opdaget at jeg godt kan lide arbejdet med børn(er pt på en børneafd.) og tja har faktisk i mange år haft en ide om at blive dagplejemor,

grunden til at jeg i sin tid tog hjælperen, var for at bryde den sociale arv og med snart 2 udd. i baglommen er det opnået, det har og er min vigtigste motivation og så kan jeg godt ide arbejdet med andre mennesker

så måske ender jeg som dagplejemor og hvis ikke ender jeg med at arbejde inde for psykriatrien.

men hvad det bliver ved jeg ikke helt endnu,

MariaJ skriver:

Jeg er helt i den anden grøft med masser af uddannelse. Jeg er geolog og arbejder som forsker og underviser på universitetet. Jeg begyndte på uddannelsen direkte efter gymnasiet, for det var det jeg havde lyst til på det tidspunkt. Jeg holdt et års pause efter de første tre år på uni for at tjene penge og rejse og arbejdede i folkeskolen et år efter jeg blev færdig med specialet, fordi jeg ikke var sikker på om jeg havde lyst til at arbejde som geolog. Jeg endte alligevel tilbage på uni med at tage en Phd og er superglad for det arbejdsliv det valg har ført med sig.

Jeg var aldrig i tvivl om at jeg ville have en boglig uddannelse og var slet ikke der i livet at jeg tænkte på børn, da jeg var 18-19 år og færdig med skolen. I dag kunne jeg godt ønske at jeg ikke havde været så umoden de første år på uni, og havde brugt tiden lidt mere fornuftigt (der gik meget tid med fester og det sociale i de første år).

Jeg er kommet sent på det "rigtige" arbejdsmarked efter mange års studier og det er først de sidste fire-fem år vi har haft økonomisk overskud af den størrelsesorden, der gør det muligt at spare op, købe bolig, bil osv. Når man ser hvad nogle af I unge herinde har drevet det til i en meget yngre alder, kan jeg egentlig godt blive lidt misundelig. Samtidig er jeg enormt glad for mit arbejde. Sætter pris på at definere mine egne projekter og arbejdsopgaver, og elsker at arbejde med undervisning og uddannelse.

Der har været mange tilfældigheder undervejs i mit uddannnelsesvalg og karriereforløb, og jeg kunne slet ikke have forudset at jeg skulle komme til at arbejde med det jeg gør, bor der hvor jeg bor eller have det liv jeg har nu, hvis nogen havde spurgt mig da jeg var helt ung.

Maria

 

Maria

ja og jeg er bare skiii misundelig på at du er færdig, eller i det mindste vidste lidt om hvad du ville med dit liv, som 18-19 årig...

Når jeg er færdig med barsel og hvis ikke jeg har fundet arbejde som et eller andet ufaglært, så håber jeg at en evt. jobkonsulent kan hjælpe

karina1980 skriver:

jeg er i gang med social og sundhedsassistent udd. er færdig om 8 mdr

gider ikke skole mere

jeg har prøvet at tage en HF, forsøgt mig som cykelmekaniker og arbejdet på lager og taget hjælper udd.

og hjælper var bare ikke mig, om assistenten bliver det er jeg faktisk i tvivl om, da jeg har opdaget at jeg godt kan lide arbejdet med børn(er pt på en børneafd.) og tja har faktisk i mange år haft en ide om at blive dagplejemor,

så måske ender jeg som dagplejemor og hvis ikke ender jeg med at arbejde inde for psykriatrien.

men hvad det bliver ved jeg ikke helt endnu

se DET var noget jeg kunne begynde med har arbejder på plejehjem i 1½ år, og selvom det ikke var ønskejobbet, så var det i hvert fald der jeg fandt ud af at jeg bare må arbejde med mennesker... Ville jo gerne være sygeplejerske, men der er bare laaang vej, og på den vej er der fyldt med bøger..

Hvordan oplever du assistent uddannelsen, mht. sværhedsgrad af studiet og praktikken??

overvejer at starte hjælper uddannelsen efter barsel, og så videre som assistent - men det skal IKKE være på plejehjem som assistent, nærmere på et sygehus el. psykiatrien som du selv nævner...

Tjuhl skriver:

jamen jeg er meget bredt uddannet og kan arbejde indenfor rigtig mange områder, både i forlagsbranchen, i avisverdenen, som anmelder, som bogklubredaktør, i tv og mediebranchen, indenfor reklamer, på museumer, på biblioteker, på højskoler eller anden undervisning end gymnasie osv osv. så der er mange døre der åbnes når jeg en dag er færdig - heldigvis! så behøver man ikke sætte sig fast i een bestemt stilling...jeg har det med at blive rastløs nemlig og ja, jeg læser RIGTIG mange bøger

jamen istedet for at tænke på uddannelsen der leder frem til det du vil, så tænk på hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med og SÅ find ud af hvordan du når derhen - der er ikke altid kun een vej jo

god damN du kan da mange ting når du engang er færdig... hold da helt kæft - det må da være skønt

Du har nok ret i det med at finde ud af HVAD jeg vil, og ikke spekulere på hvordan man kommer dertil.. tak for det tip

og god dag!

Jamen jeg startede egentlig med at læse til engelsk/fransk korrespondent men stoppede igen, da jeg synes at det var for kedeligt

Så jeg endte med at blive uddannet "kontor allround" i Finansministeriet og siden jeg blev uddannet i 1998, har jeg arbejdet under Fødevarministeriet. Jeg har både været sagsbehandler af tilskudssager, har udbetalt eksportstøtte og været chefsekretær. Jeg sagde mit job op efter endt barselsorlov pga. flytning til Nordvestjylland og har endnu ikke fundet et nyt job herover 

Jeg har endda søgt ind som lægeskretærelev herover, men også uden held....så det ender sgu nok med at vi må flytte til København