businesstigger skriver:
Man kan da heller ikke være væk i en dag uden at misse store og dejlige nyheder!!
Hvor er det godt. Stort tillykke med det gode svar. Håber at det bære frugt. Ikke at vide om der er noget galt eller ej er jo totalt stressende når man som jer har forsøgt så længe. Og det er en dum cirkel for stress kan jo være en stor faktor.
Første gang jeg prøvede at blive gravid stressede jeg over min job situation. Vi havde jo prøvet et års tid uden held. Min mand var blevet testet og godkendt så endten var det mig eller stress eller andet der gjorde at det ikke lykkedes. Til sidst besluttede jeg at et barn var vigtigere for mig end et job så jeg sagde op og håbede at det hjalp. Den uger jeg stoppede blev jeg gravid.
Tusind tak 
Jeg tror du har helt ret i det med stress! Uden tvivl! Og måske meget sigende at du blev gravid netop der..!
Jeg har prøvet at lægge strategien lidt om.. Prøver at holde mig fra testlisterne herinde, da det stresser mig at folk taler om symptomer. Så begynder jeg også bare at mærke efter, og det er noget værre rod! Jeg har givet mig selv lidt løse tøjler hvad angår studiet, og prøver at gøre ting der gør mig glad. Jeg er begyndt at træne igen, og vinder overskud den vej. Jeg har skiftet næsten alt det sukkerholdige ud i min kost, og prøver at finde bedre alternativer. Jeg prøver alt i alt at behandle mig selv godt. Og det føles SKØNT!
Om 14 dage vil vi ku se om denne omgang har båret frugt.. Vi venter i spænding.
Vi snakkede om behandling herhjemme igår, og det endte med en masse tårer fra min side, og en virkelig uforstående kæreste. " Det med behandling kan da ikke være så svært. Du skal vel bare scannes et par gange, tage nogle piller og stikkes lidt, og så er der gevinst...." Jeg måbede fuldstændig, og prøvede at forklare mig ud af det. Men det endte med at vi sov ryg mod ryg... Så snakken er ikke slut endnu!
I mit hovede giver jeg det til og med Maj månede, med det "økologiske". For så kommer vi hen mod min sommerferie, og så er der ikke nogen studiekammerater der spørger, hvorfor jeg er sur og tvær og aldrig er der.. Og så skinner solen, og jeg ved mit sind er lysere. Det er ikke fordi jeg ikke vil i behandling. Jeg vil bare være med både fysisk og psykisk. Og det tager lidt tid!!
Tusind tak til alle Jer der har skrevet herinde. Det betyder ubeskrivelig meget!! 
