Meget blufærdig...

Majastina skriver:

Okay godt at høre, at man kan have en skjorte på. Det er også mest fordi jeg ikke vil have at min mand skal se noget af det der sker dernede.. Det har jeg slet slet ikke lyst til.

Præcis sådan havde jeg det også, specielt med hvad jeg synes morten skulle se og ikke se, jeg lå men skjorte på og dyne lige indtil presseveerne. Morten sad kun ved mit hoved op til presseveerne, og da de kom blev han beordret ned i den anden ende af lokalet, og besked på ikke at kigge ;)

Det fungerede fint ved os :)

Jeg tænkte nøjagtig de samme ting da jeg var gravid første gang. At skulle ligge der nøgen, og presse og udvide - og syntes egentlig ikke min kæreste skulle se hele underlivet i kæmpestørrelse, da jeg godt kunne lide ideen om at det der er dernede er sødt og fint og sexet.....

MEN, så får man veer, og så kan det hele også være ligemeget

Og når man først har prøvet at få et lavement i sin kæreste nærvær, så er der ingen stolthed tilbage. Men man har heller ikke lyst til at han skal gå imens, for man har veer og ved ikke helt hvad der skal ske... Jeg synes at høre at de fleste kvinder har det på samme måde, i større eller mindre grad, og mænnern - de er bare ligeglade med alt det vi ikke vil have de skal se, og de vil bare hjælpe og være der for os, og hjælpe os bedst muligt igennem det hele.

Jeg ville af samme grund ikke have taget nogen billeder under fødslen, og det har jeg fortrudt tusinde gange. Nu ved jeg jo at min kæreste har set alt hvad der kan komme ud af mig, og hvad min krop er i stand til, så tror næsten han skal have lov at filme lidt denne gang

Jeg var et kort øjeblik i badekar sidst. Kunne ikke holde det hele ud pga onde veer, så fløj op og bad om epidural. Da skulle komme sagde jordemoderen at hun lige ville give mig noget tøj på, for nu kom lægen og et par sygeplejersker - og min første tanke var "Hvorfor det - orker ikke at have tøj på, og jeg er ligeglad hvem der kigger på mig". Men set i bakspejlet var det jo meget fornuftigt lige at tage en skjorte og et par trusser på..

NÅ - for at gøre en kort historie meget laaaaaaaaang! Dine tanker er vist helt normale, men jeg er overbevist om at når det hele først går igang, så er du ligeglad. Det håber jeg i hvert fald, for du har brug for at kanalisere din energi andre steder hen

Majastina skriver:

Jeg har spekuleret meget over fødslen og at jeg slet slet ikke har lyst at skulle ligge der uden tøj på. Det er altid det man ser når man ser billeder af fødsler og hører om det hos jordemoder. Og jeg har bare slet ikke lyst til at ligger der splitter hans jørgen. Jeg ved godt, at det måske virker ret underligt, men det er virkelig noget jeg er bekymret over. Kan man ikke have lov til at have en bluse på? Jeg er jo klar over, at jeg er nødt til íkke at have noget på forneden, men det kan jo være at man kan blive dækket lidt til med et tæppe eller lignende.

Jeg havde det lissom dig.. Men tro mig jo længere hen man kommer i fødslen, jo mere ligeglad bliver man.. Ved min anden fødsel var jeg SÅ ligeglad.. Men du behøver jo ikke være HELT nøgen, jeg havde en top på..

Jeg tror alle kommende mødre tænker over det punkt (nøgenheden), selvfølgelig nogen mere end andre.

Ved min første fødsel var jeg ikke helt stolt over at skulle være helt nøgen, men det kom helt af sig selv. Jeg svedte som et svin, så jeg flåede alt tøj af til sidst. Og det var først efter jeg tænkte over det. Det kom bare så naturligt. Men mit største problem var da jeg kom ind og skulle undersøges indvendigt......GAB der var min grænse! Men det blev også vane gennem de 4 timer der gik.

Her 2. gang var jeg helt afklaret med det hele og ikke spør nervøs over det. Denne fødsel var i vand, så der er du helt nøgen, og det var slet ikke underligt!

Prøv at tænke sådan, at der er jo kun JM som den ukendte faktor med ved fødslen. De andre er jo nogen som i har valgt, og er trygge ved. JM tænker slet ikke over at man er nøgen. Hun gør sit arbejde, og ser nøgne kvinder hver dag.

Held og lykke til jer alle kommende mødre.....gid det var mig igen

Majastina skriver:

Jeg har spekuleret meget over fødslen og at jeg slet slet ikke har lyst at skulle ligge der uden tøj på. Det er altid det man ser når man ser billeder af fødsler og hører om det hos jordemoder. Og jeg har bare slet ikke lyst til at ligger der splitter hans jørgen. Jeg ved godt, at det måske virker ret underligt, men det er virkelig noget jeg er bekymret over. Kan man ikke have lov til at have en bluse på? Jeg er jo klar over, at jeg er nødt til íkke at have noget på forneden, men det kan jo være at man kan blive dækket lidt til med et tæppe eller lignende.

Jeg har det præcis som dig og kan slet ikke rumme det. Tænk hvis man kom til at presse noget "andet" end et barn ud  Jeg ville dø af skam. Jeg har og rigtig svært ved at skulle ligger der og sprede ben for alle, ISÆR hvis der skulle være andre mænd til stede - og det er jo ikke utænkeligt! 

hej

jeg har det meget ligesom dig, jeg vil gerne ha manden ska være der men han ska bestemt ikke kigge dernede, da jeg ikk er sikker på det ikke er et kønt syn
men set på den anden side tror jeg jeg vil være ret ligeglad med det hele når først tiden er inde, for så vil jeg bare ha han er der (er jeg ret sikker på) og han har jo set mig nøgen før..

er ellers meget blufærdig men er ret sikker på jeg slet ikke tænker i de baner når først jeg ligger med veerne

natascha --med 5dage til termin--

Jeg har det fuldstændig ligesom dig. Havde så en rigtig træls oplevelse da jeg ankom til sygehuset.
Der kom en meget sur dame ind, hev alt tøjet af mig, snusede til mit bind, og smed noget andet tøj over til mig jeg kunne tage på og så gik hun  

Jeg var i chok og tænkte at hvis det var min jordmoder så ville jeg altså ikke føde alligevel....

Det var det så heldigvis ikke og jeg så hende aldrig mere.

Jeg fik en skjorte på, som jeg havde på under hele forløbet og så nogle lækre nettrusser og en kæmpe ble.... de røg jo så af når jeg skulle tjekkes. Kan faktisk ikke rigtig huske om de på et tidspunkt ikke kom på igen.... jeg endte med akut kejsersnit så tror måske jeg havde dem på det meste af tiden....

TbCp skriver:

Jeg har det fuldstændig ligesom dig. Havde så en rigtig træls oplevelse da jeg ankom til sygehuset.
Der kom en meget sur dame ind, hev alt tøjet af mig, snusede til mit bind, og smed noget andet tøj over til mig jeg kunne tage på og så gik hun  

Jeg var i chok og tænkte at hvis det var min jordmoder så ville jeg altså ikke føde alligevel....

Det var det så heldigvis ikke og jeg så hende aldrig mere.

Jeg fik en skjorte på, som jeg havde på under hele forløbet og så nogle lækre nettrusser og en kæmpe ble.... de røg jo så af når jeg skulle tjekkes. Kan faktisk ikke rigtig huske om de på et tidspunkt ikke kom på igen.... jeg endte med akut kejsersnit så tror måske jeg havde dem på det meste af tiden....

What...  Uh, sådan en dame ville jeg helst heller ikke møde... Sikke en grim oplevelse... Men i det hele taget, var det vist en barsk fødsel du havde såvidt jeg kan forstå.

Jeg havde det også rigtig træls med at skulle blotte mig især foran min mand. Min mand var med ved begge mine fødsler og ved 2. fødsel tog han endda imod vores søn da jeg ikke nåede på sygehuset. I selve fødslen var jeg totalt ligeglad men bagefter (og det er altså 7 mdr. siden jeg fødte sidst) er jeg frygtelig flov!!!!

Jeg har spurgt ham om hvordan han har det med det og han siger bare at det kan han ikke huske. Jeg er sikker på at han siger det for ikke at gøre mig ked af det. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå hvordan han overhovedet har fået lyst til mig igen efter at have set det. Og Ja, der kommer jo også andet end barn med ud i de fleste tilfælde! Føj, det må have været et ækelt syn, puha.

Så jeg forstår godt din bekymring, men kan desværre ikke berolige dig med at det ikke betyder noget, ligesom de andre her på siden åbenbart kan. Det betyder i hvertfald noget for mig (og min selvtillid) og det er stadig noget jeg tænker på i ny og næ!

Alle følelser er tilladte - også (eller måske især) når det kommer til en fødsel...det er din krop, det handler om og det er bare SÅ vigtigt, at du føler dig godt tilpas under forløbet. Jeg synes bestemt, at du skal lufte dine tanker for din jordemoder...om ikke andet, så vil det da give dig en vis ro i sindet at få snakket med dem, der står med fingrene i det - om man så må sige

Har du snakket med din mand om, at du ikke bryder dig om, hvis han kigger "dernede", når lillepigen kommer ud - og i øvrigt om din blufærdighed? For hvis der er noget, vores mænd er gode til, så er det at lytte til vores ønsker omkring fødslen - for de kan bedre huske dem og formidle dem til jordemoderen i kampens hede, end du selv kan. Man er så meget inde i sig selv under en fødsel, at de ting, der foregår omkring en bliver registreret, men sjældent reageret på (sådan har det i hvert fald været under mine fødsler...det er sådan, jeg arbejder med smerten - koncentreret og inde i mig selv - og så er det klaret uden smertestillende )

Der er i hvert fald ingen skam i at have det, som du har det. ALLE kvinder gør sig en milliard tanker omkring fødslen lige op til, at det skal ske. At faktum så er, at man ikke aner, hvordan man reagerer, før man står i det, ja det er så en anden snak...og det er ikke noget, du kan bruge til noget!! Du kan kun forholde dig til dine følelser og tanker, som du har dem lige nu og her - og det er dem, du skal få snakket om, så du kan gå fødslen i møde uden at skulle bekymre dig om den sag

Jeg har ved begge fødsler haft en hospitalsskjorte på - som er lang, og kan knappes op foran. Når barnet så er født, kan man lige knappe op, så det kan komme til at ligge op af din bare hud og kan blive lagt til - der bliver hurtigt pakket en dyne om barnet, som du sagtens kan bruge til at dække dig selv til med også...så får I jer en lun lille mor-datter-hule

Ida - der altså elsker at føde