Meget blufærdig...

tinpou skriver:

Jeg synes det er noget underligt noget det der med blufærdighed og fødsler. Det er ligesom om der er et eller andet usagt ideal om at éns intimgrænser slet ingenting betyder og at ens blufærdighed forsvinder som dug for solen "bare fordi" man går i fødsel.

Hvorfor egentlig det!?

Altså i udgangspunktet er vi jo bare forskellige hvad angår blufærdighed og intime grænser og hvorfor skulle vi ikke også være det i forbindelse med vores fødsler.... Jeg har overhovedet heller ikke selv lyst til at ligge splitterhans og føde med safter og sved sprøjtende omkring mig. I det hele taget er tanken om fødslen grænseoverskridende for mig. Og derfor vil jeg da også gøre hvad jeg kan for at gøre situationen så tryg og behagelig for mig selv som muligt. Fx vil jeg også rigtig gerne føde i sådan en lang løs hospitalsskjorte. Vi prøve at tale med jordemoren om at jeg ikke kommer til at ligge med frit udkig til skrævet længere tid end højst nødvendigt, det kan fx være de kan lægge et klæde af en art over mig, på de tidspunkter hvor de ikke nødvendigvis har brug for direkte udsyn til alle herlighederne. Og så har jeg heller ikke lyst til at der skal komme et hold på 5 lægestuderende som skal kigge med - det har jeg også tænkt mig at bringe op. Mit ønske er at der bliver skabt en tryg og rolig atmosfære hvor det ikke suser ind og ud af døren med for mange forskellige mennesker.

Det var lidt om mine tanker om min kommende første fødsel. jeg har det fuldstændig fint med hvor mine grænser går omkring nøgenhed osv i forbindelse med fødslen, og har ikke nogen problemer med at melde ud omkring mine ønsker i den forbindelse.  Håber nogen måske kan hente lidt inspiration herfra:-)

Nu er det altså ikke for at "bust your bobbel" men altså selvfølgelig kan man forsøge at skabe nogle betingelser, men hvis der som hos mig pludselig sker noget uventet, ja så kommer der en nakoselæge, en oversygeplejeske, en børnelæge osv.. altså selvfølgelig kan man forberede mange ting, men når det kommer til stykket så er det vel vigtige at der kommer en sund og rask barn ud.. og så er der mange der tænker som dig INDEN fødslen, men det er jo ikke sikkert du tænker sådan når du først ligger der, det håber jeg i hvert fald ikke, da der er nok ting at bekymre sig om når man ligger der.. og dette er ikke ment som et angreb, men jeg havde bare selv en forestilling om hvordan visse aspekter af min fødsel foregik, (bla at jeg fik mit datter på brystet når hun blev født, men det gik ikke ) men der er nogle ting man ikke kan styre og det vigtigste er at min datter er sund og rask, også selvom jeg ikke fik det som jeg havde forestillet mig.. 

jeg havde ennda pakket en trøje selv at føde i som jeg syntes var noget pænere end hospitalstøj. haha...

og som de andre siger. det tænker man ski ikke på der. kun at smerterne skal holde op.

jeg prøver at fortrænge hvor skrækkelig jeg må have set ud

 hehe

Det er heldigvis ikke sygehus personalet jeg er blufærdig overfor, men mere min mand. Jeg ved godt at det lyder helt åndsvagt, og jeg er helt sikker på, at det ikke bekymrer mig så meget, når endelig det hele går igang.

tinpou skriver:

Jeg synes det er noget underligt noget det der med blufærdighed og fødsler. Det er ligesom om der er et eller andet usagt ideal om at éns intimgrænser slet ingenting betyder og at ens blufærdighed forsvinder som dug for solen "bare fordi" man går i fødsel.

Hvorfor egentlig det!?

Altså i udgangspunktet er vi jo bare forskellige hvad angår blufærdighed og intime grænser og hvorfor skulle vi ikke også være det i forbindelse med vores fødsler.... Jeg har overhovedet heller ikke selv lyst til at ligge splitterhans og føde med safter og sved sprøjtende omkring mig. I det hele taget er tanken om fødslen grænseoverskridende for mig. Og derfor vil jeg da også gøre hvad jeg kan for at gøre situationen så tryg og behagelig for mig selv som muligt. Fx vil jeg også rigtig gerne føde i sådan en lang løs hospitalsskjorte. Vi prøve at tale med jordemoren om at jeg ikke kommer til at ligge med frit udkig til skrævet længere tid end højst nødvendigt, det kan fx være de kan lægge et klæde af en art over mig, på de tidspunkter hvor de ikke nødvendigvis har brug for direkte udsyn til alle herlighederne. Og så har jeg heller ikke lyst til at der skal komme et hold på 5 lægestuderende som skal kigge med - det har jeg også tænkt mig at bringe op. Mit ønske er at der bliver skabt en tryg og rolig atmosfære hvor det ikke suser ind og ud af døren med for mange forskellige mennesker.

Det var lidt om mine tanker om min kommende første fødsel. jeg har det fuldstændig fint med hvor mine grænser går omkring nøgenhed osv i forbindelse med fødslen, og har ikke nogen problemer med at melde ud omkring mine ønsker i den forbindelse.  Håber nogen måske kan hente lidt inspiration herfra:-)

Jeg tror, at jeg vil prøve at tage mig samme snak med min jordemoder, for det lyder til at vi to tænker lidt det samme. Jeg har i hvert fald gjort mig samme tanker som du beskriver, og jeg tænker også, hvis det er det, der skal til for at skabe en tryg atmosfære for mig, så er det jo nok ikke et stort problem at for opfyldt.

Majastina skriver:

Det er heldigvis ikke sygehus personalet jeg er blufærdig overfor, men mere min mand. Jeg ved godt at det lyder helt åndsvagt, og jeg er helt sikker på, at det ikke bekymrer mig så meget, når endelig det hele går igang.

tænk engang... jeg har det faktisk på samme måde! Og jo, er godt klar over at når man ligger der, så er man sikkert ligeglad... og han er ligeglad, men lige nu fylder de tanker alligevel meget. Jeg har f.eks tænk at jeg gerne vil have bh på, det kan jeg mærke er super vigtigt for mig lige nu.

Laura

Nu er det jo heller ikke ufravigelige krav jeg stiller op, det er ønsker om rammer for fødslen som jeg gerne vil have at der bliver skelet til i det omfang det er muligt undervejs.

Men selvfølgelig kommer alt det laaaangt nede af prioriteringslisten i forhold at barnet kommer til verden på bedst mulig vis, og jeg ved godt at en fødsel kan gå mange forskellige og uventede veje. Derfor synes jeg også at det er en god ide at melde sine ønsker - store som små - ud før fødslen, fordi man utvivlsomt har meget andet at tænke på når først man er i kampens hede. 

Jeg føler mig ikke angrebet :-) men forstår ikke helt hvis mit indlæg tolkes som udtryk for at jeg vil prioritere skjorte-eller-ikke skjorte fremfor et sundt og velskabt barn. Det er jo slet slet ikke der vi er!Hvis den eneste måde mit barn kunne komme godt til verden på var hvis jeg fødte nøgen på strøget, så gjorde jeg da det:-) Jeg er efterhånden bare stødt på nogle gange at nogle kvinder har svært ved eller føler sig forkerte i forhold til at have det lidt svært ved det med nøgenhed og det kropslige grænseoverskridende ved en fødsel og ved at melde ud omkring det. Og det synes jeg er synd. For hvis man giver sig selv plads til at melde ærligt ud omkring hvordan man har det omkring de ting og hvilke ønsker man evt måtte have i den forbindelse, så tror jeg det kan være med til at man går så tryg som muligt ind til fødselsforløbet:-). Jeg er slet ikke i tvivl om at det er meget sandsynligt at jeg selv i kampens hede glemmer alt om de ting jeg har nævnt, men altså, så er det jo også lige meget, ikke. Så var det sådan det blev, men som sagt så tror jeg at det at melde ud om sine ønsker, kan have en del at sige for hvordan man har det med at imødegå fødslen:-)

Men ja, det er jo altsammen bare mig og mine forestillinger:-)

tinpou skriver:

Nu er det jo heller ikke ufravigelige krav jeg stiller op, det er ønsker om rammer for fødslen som jeg gerne vil have at der bliver skelet til i det omfang det er muligt undervejs.

Men selvfølgelig kommer alt det laaaangt nede af prioriteringslisten i forhold at barnet kommer til verden på bedst mulig vis, og jeg ved godt at en fødsel kan gå mange forskellige og uventede veje. Derfor synes jeg også at det er en god ide at melde sine ønsker - store som små - ud før fødslen, fordi man utvivlsomt har meget andet at tænke på når først man er i kampens hede. 

Jeg føler mig ikke angrebet :-) men forstår ikke helt hvis mit indlæg tolkes som udtryk for at jeg vil prioritere skjorte-eller-ikke skjorte fremfor et sundt og velskabt barn. Det er jo slet slet ikke der vi er!Hvis den eneste måde mit barn kunne komme godt til verden på var hvis jeg fødte nøgen på strøget, så gjorde jeg da det:-) Jeg er efterhånden bare stødt på nogle gange at nogle kvinder har svært ved eller føler sig forkerte i forhold til at have det lidt svært ved det med nøgenhed og det kropslige grænseoverskridende ved en fødsel og ved at melde ud omkring det. Og det synes jeg er synd. For hvis man giver sig selv plads til at melde ærligt ud omkring hvordan man har det omkring de ting og hvilke ønsker man evt måtte have i den forbindelse, så tror jeg det kan være med til at man går så tryg som muligt ind til fødselsforløbet:-). Jeg er slet ikke i tvivl om at det er meget sandsynligt at jeg selv i kampens hede glemmer alt om de ting jeg har nævnt, men altså, så er det jo også lige meget, ikke. Så var det sådan det blev, men som sagt så tror jeg at det at melde ud om sine ønsker, kan have en del at sige for hvordan man har det med at imødegå fødslen:-)

Men ja, det er jo altsammen bare mig og mine forestillinger:-)

Jeg kan godt lide dig, du skriver præcis sådan som jeg har det.

Majastina skriver:

Jeg tror, at jeg vil prøve at tage mig samme snak med min jordemoder, for det lyder til at vi to tænker lidt det samme. Jeg har i hvert fald gjort mig samme tanker som du beskriver, og jeg tænker også, hvis det er det, der skal til for at skabe en tryg atmosfære for mig, så er det jo nok ikke et stort problem at for opfyldt.

Hej igen

Men selvfølgelig er det rigtigt som det blev påpeget i et andet indlæg, at man må være indstillet på at der kan ske mange ting undervejs der gør at det måske ikke kan lade sig gøre at efterkomme éns ønsker helt som man havde håbet på. Men som sagt, at give udtryk for de ønsker man har så der kan tages højde for dem i det omfang det er muligt, det tror jeg da er en rigtig god ide:-) Har i øvrigt hørt at nogen skriver de ting ned og tager en sådan "ønskeliste" med på fødegangen når det er tid og giver den til den jordemor man skal arbejde sammen med

Majastina skriver:

Jeg kan godt lide dig, du skriver præcis sådan som jeg har det.

Ha ha - hvor er du sød:-)

Men ved du hvad, jeg tror der er rigtig mange der har det sådan:-)

tinpou skriver:

Ha ha - hvor er du sød:-)

Men ved du hvad, jeg tror der er rigtig mange der har det sådan:-)

Ja det er der helt sikkert. Jeg tror jeg vil skrive sådan en liste, men dog have i baghovedet at mine ønsker muligvis ikke kan blive opfyldt, for hvem ved hvad der kommer til at ske.