bristede du?

Hvordan kan det lade sig gøre???

Synes det lyder meget underligt, da kroppen arbejder på samme måde uanset om man føder hjemme eller på sygehuset

Hej

Første gang bristede jeg en del, plus at jeg blev klippet de sidste 2 cm, da Frederikke var ved og dø under fødslen, så hun slulle ud med sugekop. Jeg blev syet med 41 sting bagefter, og det var med lokalbedøvelse, de bedøvede mig af 4 omgange og det tog lidt over en time.. Jeg havde pisse ondt bagefter og sad næsten med panden nede i gulvet når jeg skulle på wc... En uge efter sprang det ene sting op, og jeg måtte syes igen, UDEN bedøvelse, det gjorde bare så pisse nas.

Anden gang bristede jeg en lille smule, og jeg blev syet med ca 15 sting.

Jeg har stadig arvæv fra den 1 f'dsel, og det lan godt være til gene. I lang tid bagefter begge fødsler nev det rigtig meget fra arene, når jeg satte mig forkert eller cyklede....

Kh Heidi

Mathildesmor skriver:

Hvordan kan det lade sig gøre???

Synes det lyder meget underligt, da kroppen arbejder på samme måde uanset om man føder hjemme eller på sygehuset

He, ja det er da en underlig statestik?!?

Jeg bristede i den ene indre skamlæbe. Jeg fik også af vide af jordemoderen, at lige netop der kunne man ikke lægge nogen former for bedøvelse, så hun gik pænt igang med nål og tråd!!!

FUCK! hvor gjorde det nas! Jeg kan huske, at det var værre end fødslen i sig selv. Puha, det glemmer jeg aldrig. Men syes - det skulle jeg jo! Stingene forsvandt efter et par uger, og idag ser jeg helt "normal" ud forneden igen

Idag tænker jeg på, om jeg på nogen måde kunne have forhindret bristningen via. en anden fødestilling....???

Sisley skriver:

Det har været interessant at læse alle Jeres svar. Jeg har selv været meget bekymret for at briste "over det hele", skulle klippes, sys osv. men så vidt jeg kan forstå, at det det sidste man skal frygte ved selve fødslen - jeg går ud fra, at veerne langt overgår den smerte man evt. oplever ved at blive klippet, briste, syet osv.???

Man mærker slet ikke når man brister og bliver klippet. Man bliver klippet under en ve.. Så det er slet ikke det værste,,

jeg er desvære også en af dem der bristede meget - fra den ene ende til den anden. Det er briste,  gjorde ikke ondt, da selve fødslen jo er en meget høj smertetærskel, så kunne slet ikke mærke jeg bristede - men da de skulle sy mig - av for hulan siger jeg bare, det gjorde godt nok ondt.

jeg kunne dårligt bevæge mig i sengen, det gjrode bare så mas og når jeg gik lignede jeg en gammel one på 90 år - det gjorde virkelig ondt i noget der minder om 14 dage efter og det tog mig lang tid jeg turde gå til sexstadiet igen

men den dag i dag kan jeg intet mærke, så det resultat der kom ud af det, er jo det hele værd

Jeg mærkede heller ikke da jeg bristede, men som skrevet længere oppe, synes jeg at det at skulle syes efterfølgende uden bedøvelse var langt værre end fødslen i sig selv

Rosa skriver:

Uhh der reddede du lige min dag - den her råd skulle jeg bare IKKE have læst!!!!

Så vidt jeg forstod, da jeg fødte Idun, så er det tiden der er den største faktor Hvis man har TID til at tage det roligt under fødslen er risikoen for bristninger mindre.

Så tid og tryghed er en god ting

Min fødsel var ret kaotisk, og endte med at skulle gå meget meget stærk,t så jeg blev klippet, men jeg opdagede det slet ikke. Først da jeg havde født, og de skulle til at sy mig gik det op for mig at jeg var blevet klippet. Jeg kunne godt mærke at jeg blev syet, men ikke så jeg på nogen måde synes det gjorde ondt. Men var også travlt optaget af at kigge over på 2 børnelæger der ihærdigt forsøgte at få min datter til at trække vejret.

ja, skulle syes lidt

Jeg fik 2 sting ved den første og 1 sting ved nummer 2...

ved den første, fik jeg det ene sting lige under klitoris, og det andet lige inden for, til rygsiden. Hvis jeg skal være helt ærlig, og det skal jeg jo, så gjorde det sindssygt ondt at blive syet synes jeg, det var helt bogstaveligt talt det værste ved min første fødsel, på trods af, at jeg faktisk lå 2½ time med presseveer, inden jeg var klar til at føde.
Jeg bad om nålefri bedøvelse og fik lidokaingel på (ja ja ja, så kald det bare tryllecreme ) Min JM var lidt sur over jeg ville bedøves for skide 2 sting, for hun forstod vidst ikke at jeg er skrækslagen for at skulle syes i (er absolut ikke bange for nåle, men kun det at skulle syes) så jeg tror faktisk hun snød med det lidokaingel. måske puttede hun lidt på, men det fik kun lov at sidde måske maks 30 sekunder, som jeg husker det. Og det virkede ikke.

Ved min anden fødsel, havde jeg sørget for at min konsultationsjordemoder udtrykkeligt havde srvet i journalen at jeg var bange for at skulle syes, og at alle beslutninger vedrørend dette skulle tages i samråd med mig, hvor jeg til en rimelig grænse bestemte hvordan og hvorledes.
Det forstod min JM med nummer 2 heldigvis, og da jeg kun skulle have 1 sting i den ene skamlæbe, sagde jeg til hende, at hvis hun kunne love dte lidokaingel ville virke, så måtte hun gerne sy, efter hun havde lagt det ordentligt på, og ladet det virke som det skal. Det lovede hun (lidt "rystende" dog) Men det virkede rent faktisk. Jeg tror hun holdt kluden med gelen på, i nogle minutter, og det eneste jeg mærkede var en lille smule "fumleri" med tråden.

Så hvis det er fordi du er bange for at skulle syes, selvom det kun er måske 2 sting, så forlang bare at de giver en ordentlig slat lidokaingel, og lader det virke nogle minutter, inden de syer det...

Min JM med nummer 2 fortalte mig dog, at det at jeg skulle syes i skamlæben 2. gang, også kan være årsgag til at det ikke føltes så slemt, da mine 2 tidligere sting sad enormt følsomt....

Håber du ser dette, som jo er to helt forskellige historier, fra en der faktisk er virkelig bange for at blive syet i, hvoraf historie nummer 2 er en solstråle-agtig én