Hvad gør man, når barnet bare ikke vil i børnehave

Som overskriften siger, så har jeg en dreng på knap 4, der har gået i børnehave i knap et år. De seneste 1,5-2 mdr har aflevering været en kamp uden lige og jeg går hver dag fra en dreng der råber og skriger efter mig.

Jeg har egentlig længe haft en fornemmelse af, at han har gode venner i børnehaven og det tænker jeg fortsat at han har, men der er en lidt uhensigtsmæssig drengegruppe der generelt er meget voldsomme over for alt og alle på stuen. Jeg ved ikke om de reelt gør noget. De voksne på stuen har snakket om en forløb for de her tre drenge "fri for mobning" og det er jo dejligt at der er fokus på det, men jeg har endnu ikke oplevet en forbedring.

Der startede en ny pædagog på stuen i november og hver gang jeg henter, uden undtagelse, skal hun lige hen og snakke om en ny hændelse på stuen som min søn har været involveret i. Jeg har længe slået det lidt hen og selvfølgelig taget nogle snakke herhjemme med ham, men det er på det seneste begyndt at irritere mig ret meget. De andre voksne der er med ham i løbet af en dag snakker så godt om ham og det virker til at de måske er lidt bedre til at tackle en bulderbasse uden at alt skal gøres til en ting. Men det er her jeg bliver usikker og bliver nervøs for, om jeg lige bliver en tand for curlingmor agtig. Det handler mest af alt om sådan noget som at være lidt distræt og ikke altid være lige god til at tage imod beskeder, hvilket vi generelt øver meget på herhjemme, men også nogle meget voldsomme reaktioner i nogle konkrete situationer og ofte står vi med en følelse af, at det næsten må være et andet barn hun snakker om, for vi kan på ingen måde genkende det. 

Han kan sagtens være udadreagerende, og er det mere end hans storesøster nogensinde har været, men vi kan sagtens tackle ham hjemme og det kan dem der passer ham en gang i mellem også uden problemer. Hvad i alverden gør man, for det er godt nok hårdt at gå fra sin dreng hver dag der er så ked af det og nu er det også blevet sådan, så jeg sidder og tænker over det med jævne mellemrum dagen lang, specielt fordi det har udviklet sig fra kun at være svært ved aflevering til også at være svært bare man snakker om børnehaven. Er der nogen der har nogle tanker eller erfaringer?

Lige en tilføjelse: Han har ikke lange dage i børnehaven, oftest 8.30-14.45 med meget få dage hvor jeg enten er nød til at aflevere lidt tidligere eller hente en smule senere, men der snakker vi om, at han bliver afleveret kl. 8 og hentet igen senest 15.30.

Evt lige høre ad om de en periode lige vil skrive en kort sms med at han er ok igen, hvis det giver dig ro.

Ang en bestemt pædagog går til dig med de mere trælse ting, hør de andre pædagoger hvordan de ser ham i de konkrete situationer 

Som overskriften siger, så har jeg en dreng på knap 4, der har gået i børnehave i knap et år. De seneste 1,5-2 mdr har aflevering været en kamp uden lige og jeg går hver dag fra en dreng der råber og skriger efter mig.

Jeg har egentlig længe haft en fornemmelse af, at han har gode venner i børnehaven og det tænker jeg fortsat at han har, men der er en lidt uhensigtsmæssig drengegruppe der generelt er meget voldsomme over for alt og alle på stuen. Jeg ved ikke om de reelt gør noget. De voksne på stuen har snakket om en forløb for de her tre drenge "fri for mobning" og det er jo dejligt at der er fokus på det, men jeg har endnu ikke oplevet en forbedring.

Der startede en ny pædagog på stuen i november og hver gang jeg henter, uden undtagelse, skal hun lige hen og snakke om en ny hændelse på stuen som min søn har været involveret i. Jeg har længe slået det lidt hen og selvfølgelig taget nogle snakke herhjemme med ham, men det er på det seneste begyndt at irritere mig ret meget. De andre voksne der er med ham i løbet af en dag snakker så godt om ham og det virker til at de måske er lidt bedre til at tackle en bulderbasse uden at alt skal gøres til en ting. Men det er her jeg bliver usikker og bliver nervøs for, om jeg lige bliver en tand for curlingmor agtig. Det handler mest af alt om sådan noget som at være lidt distræt og ikke altid være lige god til at tage imod beskeder, hvilket vi generelt øver meget på herhjemme, men også nogle meget voldsomme reaktioner i nogle konkrete situationer og ofte står vi med en følelse af, at det næsten må være et andet barn hun snakker om, for vi kan på ingen måde genkende det. 

Han kan sagtens være udadreagerende, og er det mere end hans storesøster nogensinde har været, men vi kan sagtens tackle ham hjemme og det kan dem der passer ham en gang i mellem også uden problemer. Hvad i alverden gør man, for det er godt nok hårdt at gå fra sin dreng hver dag der er så ked af det og nu er det også blevet sådan, så jeg sidder og tænker over det med jævne mellemrum dagen lang, specielt fordi det har udviklet sig fra kun at være svært ved aflevering til også at være svært bare man snakker om børnehaven. Er der nogen der har nogle tanker eller erfaringer?

Lige en tilføjelse: Han har ikke lange dage i børnehaven, oftest 8.30-14.45 med meget få dage hvor jeg enten er nød til at aflevere lidt tidligere eller hente en smule senere, men der snakker vi om, at han bliver afleveret kl. 8 og hentet igen senest 15.30.

4 år og fælles beskeder er bare næsten umuligt - og når nu de ved han har svært ved det, så er det da bare at gå hen og lægge hånden blødt på hans skulder og fortælle ham beskeden direkte i stedet, indtil han kan tage imod fælles beskeder. 
Og ift. alt det andet - hvad skal du gøre ved det? Det foregår i børnehaven, så må de kigge på deres struktur, tilgang - er der noget de kan ændre der. 
Jeg ville bede om et møde og så ville jeg bede om en handleplan på de ting de synes er svært for ham, sådan så der er konkrete tiltag som skal evalueres på. 
I kan selvfølgelig også snakke om hvilke tiltag I kan have derhjemme som støtter op om de tiltag de har i børnehaven. 
det første jeg ville fokusere på ville være at skabe en god fast struktur omkring aflevering, sådan så hans dag starter godt og den her spiral ikke fortsætter. Det skal I finde frem til i fællesskab. 

Ø3 skriver:

Som overskriften siger, så har jeg en dreng på knap 4, der har gået i børnehave i knap et år. De seneste 1,5-2 mdr har aflevering været en kamp uden lige og jeg går hver dag fra en dreng der råber og skriger efter mig.

Jeg har egentlig længe haft en fornemmelse af, at han har gode venner i børnehaven og det tænker jeg fortsat at han har, men der er en lidt uhensigtsmæssig drengegruppe der generelt er meget voldsomme over for alt og alle på stuen. Jeg ved ikke om de reelt gør noget. De voksne på stuen har snakket om en forløb for de her tre drenge "fri for mobning" og det er jo dejligt at der er fokus på det, men jeg har endnu ikke oplevet en forbedring.

Der startede en ny pædagog på stuen i november og hver gang jeg henter, uden undtagelse, skal hun lige hen og snakke om en ny hændelse på stuen som min søn har været involveret i. Jeg har længe slået det lidt hen og selvfølgelig taget nogle snakke herhjemme med ham, men det er på det seneste begyndt at irritere mig ret meget. De andre voksne der er med ham i løbet af en dag snakker så godt om ham og det virker til at de måske er lidt bedre til at tackle en bulderbasse uden at alt skal gøres til en ting. Men det er her jeg bliver usikker og bliver nervøs for, om jeg lige bliver en tand for curlingmor agtig. Det handler mest af alt om sådan noget som at være lidt distræt og ikke altid være lige god til at tage imod beskeder, hvilket vi generelt øver meget på herhjemme, men også nogle meget voldsomme reaktioner i nogle konkrete situationer og ofte står vi med en følelse af, at det næsten må være et andet barn hun snakker om, for vi kan på ingen måde genkende det. 

Han kan sagtens være udadreagerende, og er det mere end hans storesøster nogensinde har været, men vi kan sagtens tackle ham hjemme og det kan dem der passer ham en gang i mellem også uden problemer. Hvad i alverden gør man, for det er godt nok hårdt at gå fra sin dreng hver dag der er så ked af det og nu er det også blevet sådan, så jeg sidder og tænker over det med jævne mellemrum dagen lang, specielt fordi det har udviklet sig fra kun at være svært ved aflevering til også at være svært bare man snakker om børnehaven. Er der nogen der har nogle tanker eller erfaringer?

Lige en tilføjelse: Han har ikke lange dage i børnehaven, oftest 8.30-14.45 med meget få dage hvor jeg enten er nød til at aflevere lidt tidligere eller hente en smule senere, men der snakker vi om, at han bliver afleveret kl. 8 og hentet igen senest 15.30.

Kan det være så simpelt som at den nye pædagog ikke kan lide ham/ bulderbassernog det ret tydeligt afkodes af din søn. Jeg måtte flytte min søn til en anden stue. Han hadede en af pædagogerne der var hård og streng og  bare ikke kunne lide ham mærkede man. Det gad jeg ikke. 

Bed om et møde med børnehaven, hvor I får snakket igennem, hvordan de ser ham og hvad I hver især kan gøre, både derhjemme og i børnehaven for at hjælpe ham.

Og vær åbne i jeres kommunikation og lyt til det de siger. Det er helt almindeligt, at børn reagerer anderledes i børnehave/skole end derhjemme. Relationerne er anderledes, der er mangle flere aktører i en institution end hjemme i familien. 

Jeg er både lærer og forælder og har siddet til den slags møder i begge roller. Både forældre, der siger "hvad skal vi gøre ved det, sådan er han aldrig derhjemme?" med en slet skjult anklage om, at det jo må være os på skolen, der ikke er pædagogiske, dygtige, venlige og anerkendende nok til at rumme lige præcis dette, ganske særlige barn. Men også som forælder med lærere der siger: "Hvad vil I have, vi skal gøre ved det her? Han er jo helt uden for vores rækkevidde!" Med nærmest opgivende gestusser og en følelse af, at de er ude på at fralægge sig ansvaret. 

Ingen af delene duer. Det eneste der duer er, at I åbent og ærligt taler om hvad I oplever - og at I beder om at blive taget alvorligt. Og at I tager dem alvorligt i deres oplevelser, og I sammen prøver at finde en vej. 

100% bede om et møde. 
så kan i fortælle hvad i oplever. De kan fortælle deres og i kan lægge en fælles plan. 

Er den nye pædagog den eneste ændring de sidste måneder? Som hver dag fortæller dig om problemer. Tja det ville jeg heller ikke trives i.

Det er helt klart at børn observerer meget mere end vi tror. Hvis hun ikke kan lide ham ved han det med sikkerhed. Personligt gider man jo heller ikke blive hos en chef, der ikke bryder sig om en som voksen. Vi kan stemme med fødderne og flytte os - det kan børn ikke. 
jeg ville være meget nysgerrig på om dette var tilfældet og i så fald flytte til anden stue. 
jeg truede faktisk med at tage min søn ud indtil de gav os en ny stue, og sagde direkte at jeg ikke overhove havde tillid til at hun var god for min søn og hans trivsel. Han blev flyttet og blomstrede. Det var tredje barn der blev flyttet af forældre. 

Okay jeg er en pædagog i børnehave og ja vi har nogle børn der brug for hjælp. 

Når jeg læser dit opslag ser jeg en pædagog der prøver at vise dig hvordan din søn hverdag er ægte. Kan være at de andre voksne bare ikke gider... og er kørt træt og slet ikke magter konflikter med ham. Og hun idet mest tør. Eller har mod på at hjælpe ham.

Tror mig det er dem der ikke siger noget. Der faktisk oftest har givet op. På håbet  om andet. 

Når alt det er sagt. Vil jeg sige alt det du skrev her inde. Sende den til leden og tag en snak med hende. 

Ø3 skriver:

Som overskriften siger, så har jeg en dreng på knap 4, der har gået i børnehave i knap et år. De seneste 1,5-2 mdr har aflevering været en kamp uden lige og jeg går hver dag fra en dreng der råber og skriger efter mig.

Jeg har egentlig længe haft en fornemmelse af, at han har gode venner i børnehaven og det tænker jeg fortsat at han har, men der er en lidt uhensigtsmæssig drengegruppe der generelt er meget voldsomme over for alt og alle på stuen. Jeg ved ikke om de reelt gør noget. De voksne på stuen har snakket om en forløb for de her tre drenge "fri for mobning" og det er jo dejligt at der er fokus på det, men jeg har endnu ikke oplevet en forbedring.

Der startede en ny pædagog på stuen i november og hver gang jeg henter, uden undtagelse, skal hun lige hen og snakke om en ny hændelse på stuen som min søn har været involveret i. Jeg har længe slået det lidt hen og selvfølgelig taget nogle snakke herhjemme med ham, men det er på det seneste begyndt at irritere mig ret meget. De andre voksne der er med ham i løbet af en dag snakker så godt om ham og det virker til at de måske er lidt bedre til at tackle en bulderbasse uden at alt skal gøres til en ting. Men det er her jeg bliver usikker og bliver nervøs for, om jeg lige bliver en tand for curlingmor agtig. Det handler mest af alt om sådan noget som at være lidt distræt og ikke altid være lige god til at tage imod beskeder, hvilket vi generelt øver meget på herhjemme, men også nogle meget voldsomme reaktioner i nogle konkrete situationer og ofte står vi med en følelse af, at det næsten må være et andet barn hun snakker om, for vi kan på ingen måde genkende det. 

Han kan sagtens være udadreagerende, og er det mere end hans storesøster nogensinde har været, men vi kan sagtens tackle ham hjemme og det kan dem der passer ham en gang i mellem også uden problemer. Hvad i alverden gør man, for det er godt nok hårdt at gå fra sin dreng hver dag der er så ked af det og nu er det også blevet sådan, så jeg sidder og tænker over det med jævne mellemrum dagen lang, specielt fordi det har udviklet sig fra kun at være svært ved aflevering til også at være svært bare man snakker om børnehaven. Er der nogen der har nogle tanker eller erfaringer?

Lige en tilføjelse: Han har ikke lange dage i børnehaven, oftest 8.30-14.45 med meget få dage hvor jeg enten er nød til at aflevere lidt tidligere eller hente en smule senere, men der snakker vi om, at han bliver afleveret kl. 8 og hentet igen senest 15.30.

Altså din søn er med i den drengegruppe, der er voldsomme? Og det er den gruppe de vil lave en "fri for mobning" indsats for. Ud fra det lyder det til, at de mobber de andre børn. Er det noget I taler med ham om derhjemme også? 

4 år og fælles beskeder er bare næsten umuligt - og når nu de ved han har svært ved det, så er det da bare at gå hen og lægge hånden blødt på hans skulder og fortælle ham beskeden direkte i stedet, indtil han kan tage imod fælles beskeder. 
Og ift. alt det andet - hvad skal du gøre ved det? Det foregår i børnehaven, så må de kigge på deres struktur, tilgang - er der noget de kan ændre der. 
Jeg ville bede om et møde og så ville jeg bede om en handleplan på de ting de synes er svært for ham, sådan så der er konkrete tiltag som skal evalueres på. 
I kan selvfølgelig også snakke om hvilke tiltag I kan have derhjemme som støtter op om de tiltag de har i børnehaven. 
det første jeg ville fokusere på ville være at skabe en god fast struktur omkring aflevering, sådan så hans dag starter godt og den her spiral ikke fortsætter. Det skal I finde frem til i fællesskab. 

Jeg kan ikke se TS skriver noget om fælles beskeder? For mig lyder det som om det det er beskeder direkte til barnet, der er svært for ham. 

Desuden har man da et ansvar som forældre, hvis ens barn mobber andre/er for voldsomme overfor andre børn.