Hvad gør man, når barnet bare ikke vil i børnehave

libramarie12 skriver:

Okay jeg er en pædagog i børnehave og ja vi har nogle børn der brug for hjælp. 

Når jeg læser dit opslag ser jeg en pædagog der prøver at vise dig hvordan din søn hverdag er ægte. Kan være at de andre voksne bare ikke gider... og er kørt træt og slet ikke magter konflikter med ham. Og hun idet mest tør. Eller har mod på at hjælpe ham.

Tror mig det er dem der ikke siger noget. Der faktisk oftest har givet op. På håbet  om andet. 

Når alt det er sagt. Vil jeg sige alt det du skrev her inde. Sende den til leden og tag en snak med hende. 

 

Og nogen pædagoger ser sig sure på et barn. Det har jeg oplevet og det og reageret.. beskrevet ovenfor. Og nej jeg er ikke curling mor men finder mig ikke i at mærke at min søn ikke bliver mødt på en rar måde. 

libramarie12 skriver:

Okay jeg er en pædagog i børnehave og ja vi har nogle børn der brug for hjælp. 

Når jeg læser dit opslag ser jeg en pædagog der prøver at vise dig hvordan din søn hverdag er ægte. Kan være at de andre voksne bare ikke gider... og er kørt træt og slet ikke magter konflikter med ham. Og hun idet mest tør. Eller har mod på at hjælpe ham.

Tror mig det er dem der ikke siger noget. Der faktisk oftest har givet op. På håbet  om andet. 

Når alt det er sagt. Vil jeg sige alt det du skrev her inde. Sende den til leden og tag en snak med hende. 

 

Jeg er meget enig. Dialog og nysgerrighed er vejen frem. Der kan ligge så meget bag den pågældende pædagogs daglige opfølgning til forældrene, og det er ikke særligt konstruktivt blot at ræsonnere, at hun ikke “kan lide” barnet - ligesom der er kolossal forskel på at konstatere uhensigtsmæssig adfærd hos et barn og på ikke at kunne lide det. 
I min professionelle verden som lærer for udskolingselever er der ikke meget, der er mindre konstruktivt end beskyldninger om, at en lærer ikke kan lide en elev. Det er jo baseret på subjektive vurderinger og følelser - og hvordan modbeviser man dét? Jeg vil faktisk sige, at  skulle jeg opleve at nære modvilje mod en elevs personlighed, så vil jeg gå meget, meget langt for ikke at vise det og dermed måske tværtom forskelsbehandle positivt, eftersom alt andet ville være uprofessionelt. 
Jeg har ikke indgående kendskab til børnehavepædagogers mindset, men det ville undre mig meget, hvis man som professionel pædagog i en børnehave 1: ikke brød sig om “vilde drenge”, som jo udgør en relativt stor del af ens arbejdsliv - 2: ikke reflekterede over evt. modvilje over for et barn, men tydeligt viste dette. 

Jeg er meget enig. Dialog og nysgerrighed er vejen frem. Der kan ligge så meget bag den pågældende pædagogs daglige opfølgning til forældrene, og det er ikke særligt konstruktivt blot at ræsonnere, at hun ikke “kan lide” barnet - ligesom der er kolossal forskel på at konstatere uhensigtsmæssig adfærd hos et barn og på ikke at kunne lide det. 
I min professionelle verden som lærer for udskolingselever er der ikke meget, der er mindre konstruktivt end beskyldninger om, at en lærer ikke kan lide en elev. Det er jo baseret på subjektive vurderinger og følelser - og hvordan modbeviser man dét? Jeg vil faktisk sige, at  skulle jeg opleve at nære modvilje mod en elevs personlighed, så vil jeg gå meget, meget langt for ikke at vise det og dermed måske tværtom forskelsbehandle positivt, eftersom alt andet ville være uprofessionelt. 
Jeg har ikke indgående kendskab til børnehavepædagogers mindset, men det ville undre mig meget, hvis man som professionel pædagog i en børnehave 1: ikke brød sig om “vilde drenge”, som jo udgør en relativt stor del af ens arbejdsliv - 2: ikke reflekterede over evt. modvilje over for et barn, men tydeligt viste dette. 

Men hvis man oplever,  at ens barn ikke vil i børnehave overhoved og det falder sammen med start af en ny pædagog- og personen samtidig hver dag fremhæver negative ting omkring ens barn… ja så er det min subjektive tolkning at det er et dårligt match. Jeg ville blive nysgerrig på hvorfor min søn mistrives og i sidste ende måske flytte barnet til en anden stue. 
Der var hverken god kemi med os eller vores barn. Så jo der er dårlige match og også dårlige pædagogerne. På samme måde som at medarbejder passer bedre med bestemte typer af cheferne. Jeg har skifte fra to stillinger, som ikke var pga opgaverne eller organisationen men en dårlig ledelse. Og børnene kan ikke fjerne sig. 

Mit barn blomstrede optog det var det bedste valg for alle. Kun bekræftet af at 2-3 andre flyttede deres børn. Livet er for kort til pædagoger der kun vil lege med perleplader og ikke har tålmodighed for drenge eller dårlige chefter. Og hvis man får et trykket barn hjem hver dag - så ville jeg flytte det. 

Pippihaløj skriver:

Men hvis man oplever,  at ens barn ikke vil i børnehave overhoved og det falder sammen med start af en ny pædagog- og personen samtidig hver dag fremhæver negative ting omkring ens barn… ja så er det min subjektive tolkning at det er et dårligt match. Jeg ville blive nysgerrig på hvorfor min søn mistrives og i sidste ende måske flytte barnet til en anden stue. 
Der var hverken god kemi med os eller vores barn. Så jo der er dårlige match og også dårlige pædagogerne. På samme måde som at medarbejder passer bedre med bestemte typer af cheferne. Jeg har skifte fra to stillinger, som ikke var pga opgaverne eller organisationen men en dårlig ledelse. Og børnene kan ikke fjerne sig. 

Mit barn blomstrede optog det var det bedste valg for alle. Kun bekræftet af at 2-3 andre flyttede deres børn. Livet er for kort til pædagoger der kun vil lege med perleplader og ikke har tålmodighed for drenge eller dårlige chefter. Og hvis man får et trykket barn hjem hver dag - så ville jeg flytte det. 

Kan den manglende kemi mellem jer voksne og pædagogen ikke have smittet af på barnet? 
Det er vel de færreste børn, der udelukkende gider lave perleplader dag ud og ind - så der er vel næppe behov for pædagoger der kun gider perleplader. 

I forhold til TS og den nye pædagog. Hun skriver der skal igangsættes en indsats for tre drenge, der handler om de ikke skal mobbe andre. Ergo må der jo være et problem med dem som flere end den nye pædagog kan se. Det kan en ny pædagog vel ikke alene sætte i gang. TS tror jo heller ikke helt på det faktisk er hendes barn det handler om når den nye pædagog kommenterer hendes barn. 
Så som flere andre skriver så er det nødvendigt med en snak med børnehaven. 

Pippihaløj skriver:

Og nogen pædagoger ser sig sure på et barn. Det har jeg oplevet og det og reageret.. beskrevet ovenfor. Og nej jeg er ikke curling mor men finder mig ikke i at mærke at min søn ikke bliver mødt på en rar måde. 

Det er de færreste pædagoger som "ser sig sure på et barn" - det ville være vanvittigt uprofessionelt

Nogen børn har man bedre kemi med end andre. Men så har man kollegaer som måske har god kemi med et barn man måske selv har dårlig kemi med, uanset dårlig kemi eller god kemi, behandler man børnene "ens" som pædagog, ellers skal man finde et andet job. Jeg har 7-9-13 aldrig oplevet en pædagog som har "set sig sur" på et barn hverken professionelt eller privat

Fortvivlet skriver:

Det er de færreste pædagoger som "ser sig sure på et barn" - det ville være vanvittigt uprofessionelt

Nogen børn har man bedre kemi med end andre. Men så har man kollegaer som måske har god kemi med et barn man måske selv har dårlig kemi med, uanset dårlig kemi eller god kemi, behandler man børnene "ens" som pædagog, ellers skal man finde et andet job. Jeg har 7-9-13 aldrig oplevet en pædagog som har "set sig sur" på et barn hverken professionelt eller privat

Det er jo et fint udgangspunkt. Min erfaring siger mig noget andet. 
Vi var tre der flyttede vores børn fra den gruppe pga hende. Hun var bare ikke god til drengegruppen og forstod ikke at aktivere dem så de ikke havde mylder i benene. Det er jo ikke fordi hun gjorde  noget man kan “sætte fingren på specifikt” forkert,  men hun skabte en utrolig dårlig stemning og har hård i sin tone. 
I mit arbejde som HR medarbejder ser jeg da også helt klart forskel på hvor meget en chef synes om en medarbejder. Og i forhold børnehaven var det altså den primære pædagog den var galt med ifh kemien. så der var ikke lige nogen der “tog over”. 
Et andet eksempel… min søns klasselærer var også decideret kørt sur i relationen med drengegruppen i min søns 3. Klasse. Hun forsøgt at skjule det, men det bliver på et tidspunkt ret tydeligt. Hun skældte for tit ud og især drengene. Klip til at vi sidder i fjerde klasse me en fantastisk dansklærer der siger højlydt at hun aldrig har haft en mere harmonisk og dejlig klasse. Så matchet betyder alverden og det kan samtaler me en lærer eller pædagog ikke altid ændre. Man kan også have nok så mange mus eller 1:1 med en medarbejder hvis man ikke kan lide hinanden er det op ad bakke. 

Helt klart et møde med børnehaven.

Vi har været i en meget lig situation og min mavefornemmelse var simpelthen så dårlig ift. hvad der foregik i børnehaven. Min søn var den eneste på hans alder på den stue og skulle derfor lege opad. Han blev trynet af de store børn og pædagogerne forventede han fiksede det selv som næsten 4 år. Han blev ikke taget godt om om morgen, ingen kiggede ham i øjnene og han var ked af det. 

Vi bad om et møde med lederen, da vi ikke havde tillid til pædagogerne. Vi fik først et møde med lederen og snakkede alt igennem også spurgte lederen om vi var villige til at mødes med samtlige pædagoger på den stue for at tale om situationen samt lave en handlingsplan. Det sagde vi naturligvis ja til. På mødet var der en nyere pædagog - hun havde måske været der 1,5 måned, som turde tale, da spørgsmålet kom om de så en dreng i trivsel på stuen. Hun sagde direkte at det ikke var en god konstellation på den stue og hendes anbefaling var han skulle flytte stue. 

Det endte vi med at gøre og for at vores søn ikke skulle være den eneste der flyttede - flyttede den nye pædagog med ind på den nye stue. Det var virkelig en lettelse og vores søn fik en langt bedre børnehavetid. Jeg tror stadig nogen gange han har “mén” af det år, men det kan også være mig der selv har tolket for meget i den oplevelse. 

Håber du finder en god løsning sammen med børnehaven, det er væmmeligt at aflevere sit barn på den måde. 

Pippihaløj skriver:

Det er jo et fint udgangspunkt. Min erfaring siger mig noget andet. 
Vi var tre der flyttede vores børn fra den gruppe pga hende. Hun var bare ikke god til drengegruppen og forstod ikke at aktivere dem så de ikke havde mylder i benene. Det er jo ikke fordi hun gjorde  noget man kan “sætte fingren på specifikt” forkert,  men hun skabte en utrolig dårlig stemning og har hård i sin tone. 
I mit arbejde som HR medarbejder ser jeg da også helt klart forskel på hvor meget en chef synes om en medarbejder. Og i forhold børnehaven var det altså den primære pædagog den var galt med ifh kemien. så der var ikke lige nogen der “tog over”. 
Et andet eksempel… min søns klasselærer var også decideret kørt sur i relationen med drengegruppen i min søns 3. Klasse. Hun forsøgt at skjule det, men det bliver på et tidspunkt ret tydeligt. Hun skældte for tit ud og især drengene. Klip til at vi sidder i fjerde klasse me en fantastisk dansklærer der siger højlydt at hun aldrig har haft en mere harmonisk og dejlig klasse. Så matchet betyder alverden og det kan samtaler me en lærer eller pædagog ikke altid ændre. Man kan også have nok så mange mus eller 1:1 med en medarbejder hvis man ikke kan lide hinanden er det op ad bakke. 

Jeg har svært ved at forstå, at du vedvarende sammenligner med leder/medarbejder-relationen. Der er helt andre forhold på spil. 
En leder har ikke som sin altoverskyggende primæropgave at varetage sine medarbejderes trivsel og udvikling - det er blot ét af mange aspekter af lederjobbet. 
Relationen mellem leder og medarbejder er langt mere symmetrisk end mellem et barn og en pædagog. Blandt andet har begge et ansvar for relationen.
En medarbejder kan, såvel som en leder, være åbenlyst inkompetent og ikke “levere varen”. 
Osv. 

Og så er der altså stadig langt fra “pædagog/lærer kan ikke lide mit barn” til en presset og slidt lærer, som er kørt træt i adfærden fra en gruppe elever i en klasse. Man kan bestemt møde muren som pædagog og lærer, men det er jo ikke synonymt med ikke at kunne lide et eller flere børn. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg har svært ved at forstå, at du vedvarende sammenligner med leder/medarbejder-relationen. Der er helt andre forhold på spil. 
En leder har ikke som sin altoverskyggende primæropgave at varetage sine medarbejderes trivsel og udvikling - det er blot ét af mange aspekter af lederjobbet. 
Relationen mellem leder og medarbejder er langt mere symmetrisk end mellem et barn og en pædagog. Blandt andet har begge et ansvar for relationen.
En medarbejder kan, såvel som en leder, være åbenlyst inkompetent og ikke “levere varen”. 
Osv. 

Og så er der altså stadig langt fra “pædagog/lærer kan ikke lide mit barn” til en presset og slidt lærer, som er kørt træt i adfærden fra en gruppe elever i en klasse. Man kan bestemt møde muren som pædagog og lærer, men det er jo ikke synonymt med ikke at kunne lide et eller flere børn. 

 

Min pointe er, at vi er mennesker, og som mennesker, er der andre vi matcher og ikke matcher. Der skinner jo også til tider igennem,at man ikke bryder sig om en anden, og børn læser signaler utroligt godt. 
Jeg er ikke enig i din holdning til at pædagoger altid vil kunne skjule, hvis de synes et barn er irriterende. Det er da heller ikke alle børn jeg kan lide. Og jeg har som sagt mødt flere eksempler hvor en pædagog/ lærer virker til at være nået sin grænse for rummelighed på i forhold til de enkelte drenge og gruppen som helhed. Det var meget tydeligt at dansklæreren var mere frustreret end den mere rummelige matematiklærer i min søns klasse. 

Sammenligningen med leder/medarbejder tog jeg fat i fordi en ny leder eller for den sags skyld ny kollega kan gøre ens liv surt. Og man kan sagtens fornemme,om folk synes man gør det godt og eller er en sød og rar person. (Det kan jeg i hvert fald). Og det kan gøre at man får mere kedelige opgaver under en chef end under en anden. 
Man er som chef, kollega, pædagog kun mennesker, og derfor er nogen mere rummelige, og andre er decideret folk man helst vil væk fra hvis ens selvtillid og trivsel skal holde.

Tusind tak til alle input i denne tråd. Jeg har af en eller anden årsag slet ikke fået mail om, at der var kommet svar, så jeg har ikke opdaget det før i dag.

Lidt opklarende:

Min søn er ikke en del af den drengegruppe på de 3, som har fået igangsat ekstra "fri for mobning".

Jeg synes klart, at der er et sammentræf mellem hvornår min søn startede med at have det svært og hvornår pædagogen startede på stuen. Jeg føler dog på ingen måde, at hende her pædagogen er ude efter min søn! Jeg tror og håber på, at hun siger tingene for rent faktisk at gøre en forskel for både min søn, men også en stor gruppe børn hver dag og det kan jeg ikke andet end at være glad for. Jeg vil jo gerne høre om hans dag, både det gode og det dårlige. Jeg synes dog, at det går lidt skævt, når man hver gang skal høre noget negativt, som ofte passer meget godt ind i den aldersgruppe min søn nu engang har og ja, der kan kan jeg godt stå tilbage med følelsen af, at at man måske godt kan holde lidt tilbage med nogle af tingene, så det ikke bliver alt der skal vendes. 

Jeg forsøgte at tage fat i nogle af de andre voksne, der også arbejder tæt med ham, bl.a. den her pædagogmedhjælper min søn er så glad for, og han fortæller mig, at han sagtens kan se, at min søn kan leve sig så meget ind i nogle ting, at han kan være svær at "fange", men at det som regel går. Til gengæld synes han, at min søn er den gladeste, dejligste dreng i alle andre scenarier og det var så rart at tage snakken med ham. De andre ser ham altid som en meget glad dreng og har ikke oplevet noget med ham.

Min søn spørger om han må gå på en af de andre stuer. Han siger at han bliver slået af nogle af drengene. Jeg oplevede ved en aflevering, at han lige pludseligt lå inde over to drenge og forsøgte at skille dem ad, og da jeg gik hen og hjalp alle drengene fra hinanden, fortalte han, at ham den ene dreng her fra den berygtede drengegruppe havde slået ham den anden og han prøvede derfor at fjerne ham derfra. Der sagde jeg til min søn, at det var rigtig fint, at han meget gerne ville hjælpe, men at han hellere skulle skynde sig ind og sige det til de voksne, så de kunne tage sig af det. Så min klare oplevelse er, at der faktisk er ret mange på den her stue, der bliver "overfaldet" af de drenge.

Min (+min mands) mave fornemmelse siger, at det her er et dårligt match og vi vil til en start bede om et møde for at høre om vi skal løse problemet på selve stuen eller om han skal rykke til en anden stue.