Skal/ skal ikke

Vi har fire børn, vi arbejder begge, min mand meget.

Jeg er på deltid, vil dog gerne længere ned i tid 

Vi har fire børn og overvejer om vi skal have en efternøler, men jeg er faktisk meget i tvivl , de fire andre er alle helt planlagte og der havde jeg ikke tvivlen

Vi har regnet på økonomien, og det kan fint fungerer med en 5'er. Jeg savner en bebs og føler ikke jeg er færdig. Hvis vi skal have en 5'er skal der være inden for de næste 2 år, da jeg ellers synes jeg/vi bliver for gamle, men jeg har mange tanker

Hvordan ser verdenen ud? Bliver der krig og hvad så? - har vi overskud til en 5'er? Nogen dage siger jeg ja det har vi da, andre dage hmm har vi nu også det ? 

Så jer som er gået fra 4 til 5, var der den store forskel? Fortæl fortæl

Nej - uanset hvad så er 5 rigtig mange børn hvis den ene arbejder meget. Og hver gang man får et ekstra barn er det mindre tid til lektielæsning/ hjælp/ støtte/ fritidsaktiviteter osv. jeg synes jeg kører meget taxa for de to børn jeg har. 
Ikke at økonomi er alt .. men det er heller ikke let at tage på ferie med 5 børn. Det er i hvert fald dyrt. Man kommer måske heller ikke lige i Tivoli fordi det koster 2000kr med indgange og slik. 

At du savner en baby er ikke et argument. Børn bliver teenagere og voksne. Jeg ville lade være. 

Vi har 3 og ønsker en mere. Min mand arbejder meget og jeg står 90% af tiden alene med dem (det vil ændres med tiden men lige nu er det en drøm han udlever karriere mæssigt).

‘jeg synes at når nogen siger “det er mange børn” uanset antal, er det enormt subjektivt, og siger mere om personens egen holdninger end hvad der reelt kan betegnes som mange. Der var på et tidspunkt en debat her med netop hvor mange børn der var mange, og svarene var lige så forskellige som vi er.

Jeg har det som dig, blot mht nr 4. Nogle dage tænker jeg “det gør vi!” Andre dage hvor der er pres på tænker jeg “åh gud nej”.. 

Vores nr 3 var ikke planlagt (hun kom hurtigt efter nr 2), og jeg var noget skeptisk med at stå med to små helt alene det meste af tiden, og tænkte tit “kan jeg mon klare det?”.. men i det hun kom til verden, så klarede jeg det selvfølgelig. 

Tror om man har 1 eller 10 vil der altid være hårde dage. Spørgsmålet er hvad vi inderst inde ønsker os, og har vi det overskud i os? Dertil også de mere logiske forhold som økonomi osv. men det har I jo taget stilling til du må mærke efter. Hvad hvis du tænker på “der kommer ALDRIG et barn til!”, gør den tanke dig ked af det? Vil det være en sorg at leve med hvis der ikke kommer endnu en?. Prøv at vende og dreje lidt på ønsket..

min svigermor har 8 børn, og hun har aldrig fortrudt én eneste af dem. Da jeg talte med hende omkring at få flere børn, og den tvivl, sagde hun også at man kan tænke og forberede sig alt hvad man har lyst til, men når man står med sine børn, så klarer man det hele uanset hvad, for deres skyld.

Pippihaløj skriver:

Nej - uanset hvad så er 5 rigtig mange børn hvis den ene arbejder meget. Og hver gang man får et ekstra barn er det mindre tid til lektielæsning/ hjælp/ støtte/ fritidsaktiviteter osv. jeg synes jeg kører meget taxa for de to børn jeg har. 
Ikke at økonomi er alt .. men det er heller ikke let at tage på ferie med 5 børn. Det er i hvert fald dyrt. Man kommer måske heller ikke lige i Tivoli fordi det koster 2000kr med indgange og slik. 

At du savner en baby er ikke et argument. Børn bliver teenagere og voksne. Jeg ville lade være. 

Ærlig talt, synes jeg det er noget af nogen antagelser du gør dig, der er indsnævret på dit syn på tingene, uden hensyn til ts måske lever og opfatter verden anderledes end du.

et ekstra barn er ikke lig med man ikke har tid, man prioritere jo tiden netop så alle oplever at føle sig set, hørt og hjulpet. Nogle der kun har 1 barn bruger ikke nødvendigvis mere tid på det ene barn, det er ikke givet, det er en antagelse - det kommer jo an på barnet og den families normer.

At du kører taxa for dine børn, er jo ikke ensbetydende med alle gør det. Det er et valg du har taget, formegentlig hvor du har gjort dig nogen overvejelser ift distance, transportmuligheder mm samt inkluderet din omsorg for dine børn og din holdning til hvordan du føler dine børn bedst muligt kommer omkring. Igen en beslutning du som forælder tager for dine børn, fordi det er det rigtige for jer. Min søn bliver ikke kørt rundt, han cykler, tager bus eller tog. Da han var yngre blev han kørt hvis der var legeaftaler hvor de ikke kunne gå til og fra selv, men det var sjælendt. (Men igen jeg har også nogen geografiske overvejelser med - og vi bor i en by hvor alt er i gåafstand mere eller mindre hvilket igen er nogen forhold man også skal tage højde for).

du skriver det ikke er let at tage på ferie med 5 børn. Har du prøvet det, eller antager du dette?

jeg har ikke prøvet det, så skal ikke kunne sige det. Men jeg ved flere omkring mig synes det var vildt at jeg tog 4 dage i Lalandia alene med 3 børn hvor 2 af dem var hhv 2 og 1 år. Men jeg synes det var skønt, vi nød vores lille break fra hverdagen og gør det gerne igen. 
om en ferie er dyr, er igen en antagelse, det kommer jo an på hvordan man holder ferie, og hvad man mener er dyrt. Nogen tager badeferie i udlandet på et dyrt hotel, nogen tager på camping, nogen slår telt op i haven, andre noget helt andet. Det er jo igen en personlig præference inden for familien. Jeg er ikke fan af at rejse verden rundt fx, men synes at en campingtur i dk er super skøn!

Og 2000 kr for Tivoli, det er jo hvad den enkelte mener er mange penge. altså jeg mener at det er da ikke et svimlende beløb, andre vil mene det er helt vanvittigt. tænker at hvis man netop gerne vil have flere børn end gennemsnittet, så ser man også på, hvilke aktiviteter prioritere vi? Vil vi gerne i Tivoli x antal gange årligt, og zoo, badeferie, skiferie mm. Og så kigger man jo på det liv man lever og vil fastholde - og om økonomien kan bære et barn mere og at man fortsat  kan leve det liv man ønsker. 

Hvis det at man savner at have en baby, og føler man ikke er færdig og egentlig føler man har mere “mor” at give ud af, ikke er et argument. Hvad i alverden er så? Jeg tænker det er da netop det ønske og de følelser der gør man vælger at få et eller flere børn. 

Anonym skriver:

Vi har fire børn, vi arbejder begge, min mand meget.

Jeg er på deltid, vil dog gerne længere ned i tid 

Vi har fire børn og overvejer om vi skal have en efternøler, men jeg er faktisk meget i tvivl , de fire andre er alle helt planlagte og der havde jeg ikke tvivlen

Vi har regnet på økonomien, og det kan fint fungerer med en 5'er. Jeg savner en bebs og føler ikke jeg er færdig. Hvis vi skal have en 5'er skal der være inden for de næste 2 år, da jeg ellers synes jeg/vi bliver for gamle, men jeg har mange tanker

Hvordan ser verdenen ud? Bliver der krig og hvad så? - har vi overskud til en 5'er? Nogen dage siger jeg ja det har vi da, andre dage hmm har vi nu også det ? 

Så jer som er gået fra 4 til 5, var der den store forskel? Fortæl fortæl

I forhold til om der bliver krig og, hvordan verdenen ser ud - den del kan du ikke gøre noget ved. Det er dog næppe Danmark det rammer først. Men du har i forvejen 4 børn. Så I forhold til en usikker verden gør det vel ikke den store forskel?

Verden har altid været usikker og uforudsigelig. Også da vi selv var børn og da vores forældre og bedsteforældre var børn. 

Tænker I skal have en samtale, hvor i får afklaret om i begge er klar på at udsætte næste del af livet med de år en efternøler vil betyde.

derudover så skal du måske overveje om det reelt er et barn du savner eller om det mere er en sorg over at en del af dit liv er ovre, den med små børn. Tror mange har svært ved at opleve sidst’erne, men det er det samme som at man nødvendigvis skal have et barn mere.

alt det praktiske og andet skal løse sig, hvis det er et barn i bliver enige om. 

der er helt sikkert både plusser og minusser ved at få en efternøler, og det er jo kun jer der kan vide, hvilken side er størst for jer. Dog er der en ting jeg lige studser over, og du kan jo overveje om det spiller ind, du skriver du gerne vil mere ned i tid, så overvej om det er barslen du savner og ikke så meget barnet. Men er det barnet, så er jeg sikker på I som familie sagtens kan klare det.

Personligt synes jeg ikke man skal få et barn fordi man savner baby fasen. Jeg synes også at 5 børn er meget og fokus bør være på de 4 andre 100%. Det kan være svært at give ud af sin kærlighed, energi og overskud når så mange beder om den konstant. Hellere have helt fokus på de der lever nu 

Men det er bare min egen mening, synes man at man har penge, tid, overskud og helt realistisk kan give en 5’er samt de 4 andre fortsat en god opvækst, så er det fint. 

Hvad der er rigtigt for andre kan være forkert for dig og omvendt. Kun du har svaret. Du må jo mærke efter og tale med din mand �� du kan jo ikke bruge til så meget at jeg selv synes 5 er for meget, hvis du bare virkelig ønsker det og det føles rigtigt for dig. Så er det jo det du skal gøre. 

*.* skriver:

Ærlig talt, synes jeg det er noget af nogen antagelser du gør dig, der er indsnævret på dit syn på tingene, uden hensyn til ts måske lever og opfatter verden anderledes end du.

et ekstra barn er ikke lig med man ikke har tid, man prioritere jo tiden netop så alle oplever at føle sig set, hørt og hjulpet. Nogle der kun har 1 barn bruger ikke nødvendigvis mere tid på det ene barn, det er ikke givet, det er en antagelse - det kommer jo an på barnet og den families normer.

At du kører taxa for dine børn, er jo ikke ensbetydende med alle gør det. Det er et valg du har taget, formegentlig hvor du har gjort dig nogen overvejelser ift distance, transportmuligheder mm samt inkluderet din omsorg for dine børn og din holdning til hvordan du føler dine børn bedst muligt kommer omkring. Igen en beslutning du som forælder tager for dine børn, fordi det er det rigtige for jer. Min søn bliver ikke kørt rundt, han cykler, tager bus eller tog. Da han var yngre blev han kørt hvis der var legeaftaler hvor de ikke kunne gå til og fra selv, men det var sjælendt. (Men igen jeg har også nogen geografiske overvejelser med - og vi bor i en by hvor alt er i gåafstand mere eller mindre hvilket igen er nogen forhold man også skal tage højde for).

du skriver det ikke er let at tage på ferie med 5 børn. Har du prøvet det, eller antager du dette?

jeg har ikke prøvet det, så skal ikke kunne sige det. Men jeg ved flere omkring mig synes det var vildt at jeg tog 4 dage i Lalandia alene med 3 børn hvor 2 af dem var hhv 2 og 1 år. Men jeg synes det var skønt, vi nød vores lille break fra hverdagen og gør det gerne igen. 
om en ferie er dyr, er igen en antagelse, det kommer jo an på hvordan man holder ferie, og hvad man mener er dyrt. Nogen tager badeferie i udlandet på et dyrt hotel, nogen tager på camping, nogen slår telt op i haven, andre noget helt andet. Det er jo igen en personlig præference inden for familien. Jeg er ikke fan af at rejse verden rundt fx, men synes at en campingtur i dk er super skøn!

Og 2000 kr for Tivoli, det er jo hvad den enkelte mener er mange penge. altså jeg mener at det er da ikke et svimlende beløb, andre vil mene det er helt vanvittigt. tænker at hvis man netop gerne vil have flere børn end gennemsnittet, så ser man også på, hvilke aktiviteter prioritere vi? Vil vi gerne i Tivoli x antal gange årligt, og zoo, badeferie, skiferie mm. Og så kigger man jo på det liv man lever og vil fastholde - og om økonomien kan bære et barn mere og at man fortsat  kan leve det liv man ønsker. 

Hvis det at man savner at have en baby, og føler man ikke er færdig og egentlig føler man har mere “mor” at give ud af, ikke er et argument. Hvad i alverden er så? Jeg tænker det er da netop det ønske og de følelser der gør man vælger at få et eller flere børn. 

Du kan ikke give 5 børn lige med tid… som hvis du har et barn. Det siger jo sig selv. Man har kun 24 timer i døgnet. At nogen så ikke bruger så meget tid på deres ene barn er selvfølgelig en anden sag og er synd for barnet. 

Det er fem klasser, hvor der forventes at man deltager til forældre arrangementer- mødre aften osv. Herudover lektier, forældremøder og skole hjem samtaler for 5 børn.  5 børnefødselsdage og fem børn der der taler i skole fødselsdage. 5 evt konfirmationer osv osv osv. 

En mand der måske skal løbe endnu hurtigere mht arbejde fordi der er ikke fire men fem børn.

Og jo jeg synes ikke man skal få børn, fordi man ikke er færdig med babyfasen, amning, gåture med barnevogn. Man skal vurdere om man ønsker et barn ekstra,eller om man bare sørger lidt over at det slutter, og man bliver ældre. 

Men det er helt fair at vi er uenige. Jeg nævner det jeg synes bør overvejes. 

Hvor gamle er fine børn? Og hvordan er dynamikken blandt dem og jer som familie? 

Vores yngste herhjemme er 3,5år nu. Da hun var 2,5år, blev jeg mega skruk. Jeg VILLE have endnu en baby. Endnu en graviditet med min mand med spænding og nye samtaler. Jeg er i dag glad for, at det ikke endte med graviditet. For det handlede slet ikke om endnu et barn. Men en krise over, nu at være så gammel, at jeg ikke hører til den kategori der får børn. Den trivielle hverdag manglede i den grad nytænkning og en graviditet og ny baby vil give fornyet energi og spænding og kærlighed. 

Da vi gik fra 2 til 3 børn, havde vi et inderligt ønske om at gøre vores nr 2 til storebror. Han er født til det og det har været en kæmpe gave for ham. Og familien. Og helt 100 den afgørende faktor for at vi fik en nøler. Men den følelse havde vi ikke med tanke om nr 4. Tanken om nr 4 var udelukkende egoistisk og ikke noget der ville gøre de 3 børn gladere (sat på spidsen - selvfølgelig bliver børn glade for søskende). 

Det blev måske lidt rodet. 

Men i hvertfald. Prøv at dyk ned i hvad det egentlig handler om? 

Og ved du hvad - får i nr 5, så vil i opleve at det er helt perfekt og skønt. I kender allerede til logistik, udgifter og en masse snak i huset. 5 børn er ikke verdens undergang, men skønt når det ønskes  

Anonym skriver:

Hvor gamle er fine børn? Og hvordan er dynamikken blandt dem og jer som familie? 

Vores yngste herhjemme er 3,5år nu. Da hun var 2,5år, blev jeg mega skruk. Jeg VILLE have endnu en baby. Endnu en graviditet med min mand med spænding og nye samtaler. Jeg er i dag glad for, at det ikke endte med graviditet. For det handlede slet ikke om endnu et barn. Men en krise over, nu at være så gammel, at jeg ikke hører til den kategori der får børn. Den trivielle hverdag manglede i den grad nytænkning og en graviditet og ny baby vil give fornyet energi og spænding og kærlighed. 

Da vi gik fra 2 til 3 børn, havde vi et inderligt ønske om at gøre vores nr 2 til storebror. Han er født til det og det har været en kæmpe gave for ham. Og familien. Og helt 100 den afgørende faktor for at vi fik en nøler. Men den følelse havde vi ikke med tanke om nr 4. Tanken om nr 4 var udelukkende egoistisk og ikke noget der ville gøre de 3 børn gladere (sat på spidsen - selvfølgelig bliver børn glade for søskende). 

Det blev måske lidt rodet. 

Men i hvertfald. Prøv at dyk ned i hvad det egentlig handler om? 

Og ved du hvad - får i nr 5, så vil i opleve at det er helt perfekt og skønt. I kender allerede til logistik, udgifter og en masse snak i huset. 5 børn er ikke verdens undergang, men skønt når det ønskes  

De er 9, 8, 5 og 3 år.

Vi er en god dynamik, hverdagen kører og alle børn trives. Jeg tænker ikke det handler om så meget andet end de andre gange vi har fået børn, men mere fordi jeg synes at en 5'er ville betyde at vi har mange børn, det føler/synes jeg på ingen måder vi har nu hvor vi har fire

Og omvendt ville jeg aldrig få et barn fordi jeg mente at der var en som bare skulle være storebror/søster, det ville aldrig været et altafgørende argument her. Ja nogen børn er omsorgsfulde og super gode til babyer, men det kan man jo ikke regne med når det er en som pludselig kræver mor /far så man skal dele, så den teori ville være alt for usikker for os .