Skal/ skal ikke

Skriver lige samlet svar til alle der synes det var vel meget at hentyde at børn med flere søskende fik bedre personlige kvalifikationer...

Og det var ikke andet end det ; en udfordring,  på samme stil som at man ikke kan hjælpe sine mange børn med lektier, skolesamtaler mv

Kan være det var knap så elegant skrevet - men tænker egentlig samligningen i de 2 ting svare overens.

Selvfølgelig kan forældre med mange børn hjælpe og deltage i det samme, som forældre til en.

Og selvfølgelig kan børn uden søskende have lige så gode personlige kvalifikationer,  som børn uden søskende.

Jeg forsatte såmænd bare samme sti som det svar, jeg svarede på.

Og se hvad der skete....

Jeg synes og mener stadig at det er snæversynet at tro, man ikke kan overkomme 5 børn! Og den snæversynethed udfordrede jeg.

Som jeg også skriver så kommer det helt an på hvilket fundament man bygger familien på. Og det var egentlig min pointe til trådstarter.

Tin skriver:

Skriver lige samlet svar til alle der synes det var vel meget at hentyde at børn med flere søskende fik bedre personlige kvalifikationer...

 

Og det var ikke andet end det ; en udfordring,  på samme stil som at man ikke kan hjælpe sine mange børn med lektier, skolesamtaler mv

Kan være det var knap så elegant skrevet - men tænker egentlig samligningen i de 2 ting svare overens.

Selvfølgelig kan forældre med mange børn hjælpe og deltage i det samme, som forældre til en.

 

Og selvfølgelig kan børn uden søskende have lige så gode personlige kvalifikationer,  som børn uden søskende.

 

Jeg forsatte såmænd bare samme sti som det svar, jeg svarede på.

Og se hvad der skete....

Jeg synes og mener stadig at det er snæversynet at tro, man ikke kan overkomme 5 børn! Og den snæversynethed udfordrede jeg.

Som jeg også skriver så kommer det helt an på hvilket fundament man bygger familien på. Og det var egentlig min pointe til trådstarter.

Jeg var den der skrev at min dreng er enebarn (ved ikk hvorfor den blev anonym da jeg ikk havde ticket den af). 
men det giver mening det du skriver her. Forstår godt dit udlæg af udtalelsen for at sætte to snæversynetheder op mod hinanden. 

Nu kommer mit svar. Brug det til noget eller ej. Men du spørger om andres meninger, så her kommer min

Jeg har 3 børn. Min x mand har efterfølgende fået en ny kone med 2 børn og de har så fået et barn sammen. 

Mine børn og hans kones børn, er alle "ekstra voksne" i husstanden, når de alle er samlet. De har alle faste opgaver for at husholdningen kan køre nemmest. Nogle vasker tøj, ordner opvasker, støvsuger. De har alle faste maddage og de ældste hjælper med at børste tænder, putte i bad og læse godnathistorier når de voksne skal noget andet. 

Som du nok kan udlede fra ovenstående, synes jeg, at det er urimeligt, at forvente, at de store skal være ekstra voksne. At de mister noget af deres barndom på, at der er en forventning om, at de skal hjælpe til - på lige vis som de voksne. 

Jeg siger ikke, at alle får det sådan, men jeg kan se på de familier i min omgangskreds - hvor der er flere børn end gennemsnittet, at det er primært sådan det fungerer. De store hjælper rigtig meget. 

Jeg har kun 3. Og jeg skal da ikke gøre mig bedre end jeg er. Jeg beder også mine børn om at hjælpe mig - men det er begrænset omfang. Feks. de dage hvor jeg kommer hjem kl 17 beder jeg dem om, at forberede maden. Eller hænge tøjet op som jeg har sat over. Men det er ikke en daglig forventning fra min side.  

Tin skriver:

Skriver lige samlet svar til alle der synes det var vel meget at hentyde at børn med flere søskende fik bedre personlige kvalifikationer...

 

Og det var ikke andet end det ; en udfordring,  på samme stil som at man ikke kan hjælpe sine mange børn med lektier, skolesamtaler mv

Kan være det var knap så elegant skrevet - men tænker egentlig samligningen i de 2 ting svare overens.

Selvfølgelig kan forældre med mange børn hjælpe og deltage i det samme, som forældre til en.

 

Og selvfølgelig kan børn uden søskende have lige så gode personlige kvalifikationer,  som børn uden søskende.

 

Jeg forsatte såmænd bare samme sti som det svar, jeg svarede på.

Og se hvad der skete....

Jeg synes og mener stadig at det er snæversynet at tro, man ikke kan overkomme 5 børn! Og den snæversynethed udfordrede jeg.

Som jeg også skriver så kommer det helt an på hvilket fundament man bygger familien på. Og det var egentlig min pointe til trådstarter.

Synes faktisk ikke helt du kan sammenligne. Ret objektivt set har man et bestemt antal timer i døgnet. Har man 5 børn skal det jo fordeles. 
Selv om man indretter sig således, at man er hjemme hele dagen er det altså potentielt 5 børn man skal lave lektier med og det er alt sammen inden for de samme timer når de kommer hjem fra skole fra 15- godnat tid. 
Mange med 4-5 børn har en mand der efter egne ord arbejder meget/ man er på 90 pct. af tiden. dvs det er også en voksen mindre til lektielæsning og andre ting i hverdagen. Det er vel fair nok at sige at folk med et eller to børn har mere tid i de timer..? Generelt. Det vil jeg da forvente og det er også det jeg ser i min bekendskabskreds. Og har man et sidste barn med handicap eller udfordringer er der nok også mindre tid eller overskud til det. .. og ellers en forventning om at de større tager mere ansvar og hjælper. 
Min subjektive holdning her er at det ekstra ansvar skal man ikke have fordi man har 4 andre søskende. men de andre ting er faktisk ikke en subjektiv holdning men en vurdering af at man har x antal timer som kan bruges til x antal mennesker. 

Lad mig lige slå fast at jeg absolut ikke fjerner mit ansvar selv om vi skulle få nr 5.

Det blive aldrig de store børn som SKAL børste tænder eller putte de små, forberede aftensmad osv medmindre de vel eller vi i fællesskab bliver enig om en maddag, hvilket vi har talt om, ikke fordi der er mange børn, men fordi det er en læring for dem.

Jeg tænker ofte at de store i en søskendeflok hjælper til helt automatisk og af egen fri vilje, mine store hjælper tit den lille af med tøjet, og det er slet ikke noget jeg siger de skal, tværtimod skal den lille helst prøve selv for han kan udemærket godt

Det tænker jeg som andre kun er sundt og jeg er enig i at børn med søskende er mere tolerante, hjælpsomme og tager hensyn, de ved godt at jorden ikke kun drejer sig om dem og deres behov.

Hvorimod enebørn slet ikke vokser op på den måde og det er noget de skal tilegne sig gennem institution/skole og igennem voksenlivet.

Jeg er selv enebarn og det ville jeg personligt aldrig byde mine børn nok derfor at jeg har fået indtil videre 4 børn og har tankerne om en 5'er 

Jeg ser en kærlighed mellem dem som jeg aldrig har haft muligheden for. Nuvel jeg ser også konflikter og frustrationer, men alt på godt og ondt 

Lad mig lige slå fast at jeg absolut ikke fjerner mit ansvar selv om vi skulle få nr 5.

Det blive aldrig de store børn som SKAL børste tænder eller putte de små, forberede aftensmad osv medmindre de vel eller vi i fællesskab bliver enig om en maddag, hvilket vi har talt om, ikke fordi der er mange børn, men fordi det er en læring for dem.

Jeg tænker ofte at de store i en søskendeflok hjælper til helt automatisk og af egen fri vilje, mine store hjælper tit den lille af med tøjet, og det er slet ikke noget jeg siger de skal, tværtimod skal den lille helst prøve selv for han kan udemærket godt

Det tænker jeg som andre kun er sundt og jeg er enig i at børn med søskende er mere tolerante, hjælpsomme og tager hensyn, de ved godt at jorden ikke kun drejer sig om dem og deres behov.

Hvorimod enebørn slet ikke vokser op på den måde og det er noget de skal tilegne sig gennem institution/skole og igennem voksenlivet.

Jeg er selv enebarn og det ville jeg personligt aldrig byde mine børn nok derfor at jeg har fået indtil videre 4 børn og har tankerne om en 5'er 

Jeg ser en kærlighed mellem dem som jeg aldrig har haft muligheden for. Nuvel jeg ser også konflikter og frustrationer, men alt på godt og ondt 

Nu handler tråden ikke om flere børn vs. enebørn, men det med at enebørn er mindre tolerante, hjælpsomme osv synes jeg simpelthen er forkert og en irriterende generalisering vi med enebørn skal kæmpe med. Jeg synes det kommer helt an på barnets natur og selvfølgelig opdragelse. Man kan lige så vel finde voksne med mange søskende som er blevet kæmpe egoister, fordi de som børn blev tvunget til at tilsidesætte sig selv. Jeg er stødt på flere enebørn som nærmest er FOR hensynsfulde i en grad hvor det går ud over dem selv. Så kan vi ikke i stedet for fremhæve de mange fordele der er ved søskende som ikke handler om at tale enebørn ned.

IenFart skriver:

Nu handler tråden ikke om flere børn vs. enebørn, men det med at enebørn er mindre tolerante, hjælpsomme osv synes jeg simpelthen er forkert og en irriterende generalisering vi med enebørn skal kæmpe med. Jeg synes det kommer helt an på barnets natur og selvfølgelig opdragelse. Man kan lige så vel finde voksne med mange søskende som er blevet kæmpe egoister, fordi de som børn blev tvunget til at tilsidesætte sig selv. Jeg er stødt på flere enebørn som nærmest er FOR hensynsfulde i en grad hvor det går ud over dem selv. Så kan vi ikke i stedet for fremhæve de mange fordele der er ved søskende som ikke handler om at tale enebørn ned.

Det er kun egen erfaring og erfaring fra arbejde med børn, vi kan nemt mærke forskel på enebørn og børn med søskende på mange måder

Det er kun egen erfaring og erfaring fra arbejde med børn, vi kan nemt mærke forskel på enebørn og børn med søskende på mange måder

Men den generalisering, du laver må jo så også gælde dig selv som enebarn. Er du så ikke selv særlig tolerant, omsorgsfuld, opmærksom og tror du verden drejer sig om dig og dine behov???

IenFart skriver:

Nu handler tråden ikke om flere børn vs. enebørn, men det med at enebørn er mindre tolerante, hjælpsomme osv synes jeg simpelthen er forkert og en irriterende generalisering vi med enebørn skal kæmpe med. Jeg synes det kommer helt an på barnets natur og selvfølgelig opdragelse. Man kan lige så vel finde voksne med mange søskende som er blevet kæmpe egoister, fordi de som børn blev tvunget til at tilsidesætte sig selv. Jeg er stødt på flere enebørn som nærmest er FOR hensynsfulde i en grad hvor det går ud over dem selv. Så kan vi ikke i stedet for fremhæve de mange fordele der er ved søskende som ikke handler om at tale enebørn ned.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at enebørn pludselig skal nedgøres. Jeg har en veninde med fem børn - og tre af dem er forfærdelige og absolut ikke søde ved hinanden. Men det er min subjektive oplevelse - det gør jo ikke, at jeg tænker alle med fem børn har forfærdelige børn. 

Tin skriver:

Skriver lige samlet svar til alle der synes det var vel meget at hentyde at børn med flere søskende fik bedre personlige kvalifikationer...

 

Og det var ikke andet end det ; en udfordring,  på samme stil som at man ikke kan hjælpe sine mange børn med lektier, skolesamtaler mv

Kan være det var knap så elegant skrevet - men tænker egentlig samligningen i de 2 ting svare overens.

Selvfølgelig kan forældre med mange børn hjælpe og deltage i det samme, som forældre til en.

 

Og selvfølgelig kan børn uden søskende have lige så gode personlige kvalifikationer,  som børn uden søskende.

 

Jeg forsatte såmænd bare samme sti som det svar, jeg svarede på.

Og se hvad der skete....

Jeg synes og mener stadig at det er snæversynet at tro, man ikke kan overkomme 5 børn! Og den snæversynethed udfordrede jeg.

Som jeg også skriver så kommer det helt an på hvilket fundament man bygger familien på. Og det var egentlig min pointe til trådstarter.

Jeg har to børn og jeg kan helt sikkert ikke det samme med to som med et barn . Sådan er det så forskelligt.