Jeg har fire børn og har altid haft lyst til at få “mange” børn. Jeg skal dog ikke have flere. Overskuddet og økonomien er ikke til det. Desværre har jeg næsten lyst til at sige, for elsker virkelig at have mine børn omkring mig.
Jeg tror på at både enebørn og børn med mange søskende kan blive både gode og dårlige mennesker som voksne - der afhænger ikke af antallet af søskende. Man skal få de børn man selv har lyst til og som passer til det liv man ønsker. Der er helt sikkert både fordele og ulemper ved at have mange eller få børn. Det er rigtigt at jeg objektivt ikke kan give mine børn så meget opmærksomhed som hvis jeg kun havde en, til gengæld har jeg givet dem nogle livsvidner som de kan følges med gennem livet. Når jeg ser på det bånd og den omsorg de har for hinanden, så ved jeg at det for mig var det helt rigtige med 4. Men man skal gøre det der føles rigtigt for en selv og ikke hvad andre synes eller mener. For nogen er en rigtig og for andre er det 5 eller flere.
Ts hvis I er enige om at have lyst til en mere så kan jeg ikke se noget problem i det. Jeg tror ikke hverdagslogistikken ændres væsentligt med en mere. Der er jo en del år mellem den yngste og ældste og når skolelivet begynder for de små vil det jo snart stoppe for de ældste. Min erfaring er at der med tiden bliver mindre man skal deltage i i takt med de bliver ældre og man vil derfor ikke have alle forældremøder, børnefødselsdage, spejderlejre mv. i de samme år for alle børn, perioden hvor det står på er bare længere.
Mht. kørsel af børn, madlavning mv. så hjælper mine børn nok mere til end gennemsnittet. Men det havde de også gjort hvis jeg havde haft en eller to. For mig er det vigtigt at mine børn lærer at blive selvstændig og lærer at alle skal bidrage for at et fællesskab fungerer. Men igen det er den tilgang jeg har til børn generelt og det har ikke noget med antallet at gøre. Der er ingen der siger at det er den rigtige metode, men der er den der er rigtig for mig og min familie. Og nej, man ved ikke hvilket barn man får. Men hvis man har overskud til et barn mere så er jeg sikker på at man finder en løsning hvis barnet skulle have udfordringer.
Anmeld
Citér