Kun far kan putte

Anonym skriver:

Jeg håber du kan give mig ret i, at et lille barns behov for enten mor eller far til putningen, selvfølgelig skal imødekommes i det omfang det er muligt. At stå fast på, at den modsatte forælder SKAL putte fordi det er de voksne der bestemmer, det synes jeg, er at træde på barnets selvstændighed og følelser. Det kan, i perioder, være overvældende at lukke af efter en dag. Så at et barn ønsker at være tæt med den ene frem for den anden, er fuldstændig ok. Herhjemme bliver det i hvertfald mødt med forståelse. 

Opdragelse er ikke sort/hvid som du stiller det op. Det er nuanceret og varierende fra familie til familie. 

Jeg er helt med på hvad du antyder om opdragelse eller mangel på samme. Men fordi et barn foretrækker at blive puttet af far, er ikke lig med et barn som styrer en hel familie. 

Det er ikke mig, du skriver dennne besked til, men som jeg skrev et tidligere sted, så er det jo et spørgsmål om eget temperament/pædagogik og man må jo så også tage de “følger” der kommer af den tilgang man vælger. Jeg synes, at det lyder sødt og sympatisk det du skriver, men det er ikke en tilgang jeg selv ønsker. Mine egne grænser er sat ved at forældrene bestemmer den slags, og hos mig giver det ungerne en helt enorm ro, at de ved hvor “skabet står”.

Korte og tydelige putninger, rammer for hvor tidligt man står op, hvad man spiser, hvad man har på osv…. det fungerer upåklageligt og jeg genkender derfor nok heller ikke mange af de udfordringer, som mange forældre beskriver - for de “strikse” rammer hos os betyder at vi undgår meget af det. Det betyder ikke, at ungerne ikke rummes og får plads til deres følelser, det betyder blot at det ikke er dem som vælger. Jeg lytter gerne, giver en kort forklaring alt efter alder, og så holder jeg kærligt ved. I det uendelige. Jeg kan fx med en smule glimt i øjet tilføje, at jeg aldrig har “givet efter” i den beskrevne slags situationer - den eneste jeg kender, der er mere stædig end mine børn, det er mig selv

Ovenstående passer mig og min familie bedst - og vil man gøre noget andet, så skal man selvfølgelig det - også hvis det giver en selv nogle udfordringer. Ellers kan man jo vælge at lave det om. Man kan dog næppe forvente med den ene hånd at være evigt rummelig og anerkendende overfor en tumlings følelser og så samtidig undrer sig over at de ikke gør og vælger som man ønsker sig. Børn i den alder er skønne - og helt urimeligt dårlige til at konsekvensberegne - derfor er det hos mig den største kærlighed at sætte meget tydelige rammer. 

Havde egentlig tænkt på, at jeg ikke ville skrive, da du allerede havde fået en masse svar.. 

Men jo sådan foregik og foregår det også herhjemme i perioder.. Vores datter led af kolik, og jeg led af depression og belastningsreaktion, da hun var lille, og jeg kunne slet ikke putte hende efter endt amning.. Far kunne I lang tid bedre putte hende, og så slappede jeg af i stedet..  

Sådan har det også været med sønnen, selvom vi begge har haft det fint, da han var helt lille.. Men far kunne bedre trøste og putte, da jeg i en periode skulle tage mig mere af datteren.. 

I dag er det også mest far der putter, men til gengæld vil fx sønnen helst have, at jeg går ind og afleverer i børnehaven.. 

Børn har faser, og især hos jer, hvor far er brandmand og derfor kan være udsat for farer, så er børnene bare mest trygge ved, at de har deres far inde hos dem, når de skal sove.. 

Anonym skriver:

Jeg snakker helt generelt ses tildensen , om at alt skal være perfekt, børnene må ikke græde, forældre hopper og springer for deres børn, det giver så meget bagslag når de bliver ældre. Børnene er ikke vant til at indordne sig og gøre ting som de ikke vil eller har lyst til. De er vant til at styrer hele showet derhjemme og får/har det svært i fx skolen.

Og nej jeg er selvfølgelig ikke perfekt selv, alle har og laver fejl selvfølgelig. Men det er hul i hovedet at børn under 3 år skal have så mange valg og indflydelse som de har hos nutidens forældre. Sæt nu nogle rammer og vær den voksne i relationen.

Forældrene bestemmer hvem som putter, forældrene bestemmer at putningen ikke skal tage flere timer, forældrene beslutter om der skal børstes tænder, i bad osv. Det er bare ting som ikke er til debat.

Hvordan bestemmer man bare lige at putningen ikke skal tage flere timer? Mine børn har i hvert fald ikke en sluk-knap på ryggen selvom jeg har besluttet deres dag er slut

Maricella skriver:

Hvordan bestemmer man bare lige at putningen ikke skal tage flere timer? Mine børn har i hvert fald ikke en sluk-knap på ryggen selvom jeg har besluttet deres dag er slut

Den undrede jeg mig også over

Maricella skriver:

Hvordan bestemmer man bare lige at putningen ikke skal tage flere timer? Mine børn har i hvert fald ikke en sluk-knap på ryggen selvom jeg har besluttet deres dag er slut

Jeg har brugt vasketøjmetoden med alle mine 3. (Hhv 13, 2 1/2 og 1 år) begyndt ca når de var 7-8 måneder. 
‘mine små bliver puttet på et helt fast tidspunkt, de får nattøj på, ble og børstet tænder, så i seng med godnat sang, så siger vi godnat og så går jeg ud. 9 ud af 10 aftener sover de inden for 10 min. Enkelte dage de er lidt overgearet op til 30 min, særligt min mellemste, som så ligger og kigger i en bog til hun kan sove. Er de syge osv er det dog noget andet

Det har med alle 3 taget ca 1-2 uger at lære dem, (og uden gråd, mine børn har aldrig bare ligget og grædt sig i søvn! Så er jeg gået ud og ind 1000 gange på en aften om nødvendigt).

‘jeg er alene med børnene 99% af tiden da far arbejder, så er bydende nødvendigt at jeg kan putte de små hver for sig inden for rimelig tid. Også fordi jeg sætter enormt højt at de netop har deres putning for sig selv, de 5 min alene med mor hvor vi lige kobler fra og siger godnat inden dagen er slut. 

*.* skriver:

Jeg har brugt vasketøjmetoden med alle mine 3. (Hhv 13, 2 1/2 og 1 år) begyndt ca når de var 7-8 måneder. 
‘mine små bliver puttet på et helt fast tidspunkt, de får nattøj på, ble og børstet tænder, så i seng med godnat sang, så siger vi godnat og så går jeg ud. 9 ud af 10 aftener sover de inden for 10 min. Enkelte dage de er lidt overgearet op til 30 min, særligt min mellemste, som så ligger og kigger i en bog til hun kan sove. Er de syge osv er det dog noget andet

Det har med alle 3 taget ca 1-2 uger at lære dem, (og uden gråd, mine børn har aldrig bare ligget og grædt sig i søvn! Så er jeg gået ud og ind 1000 gange på en aften om nødvendigt).

‘jeg er alene med børnene 99% af tiden da far arbejder, så er bydende nødvendigt at jeg kan putte de små hver for sig inden for rimelig tid. Også fordi jeg sætter enormt højt at de netop har deres putning for sig selv, de 5 min alene med mor hvor vi lige kobler fra og siger godnat inden dagen er slut. 

Jeg gør noget lignende … og de har lært det lynhurtigt. Putning tager 10-20 minutter alt efter dagsform, og jeg snupper helst begge børn på næsten samme tid, fordi jeg virkelig værdsætter “min” aften mellem 20-22 … den ældste ligger og kigger i en bog, når jeg siger godnat til den mindste. Da de var yngre måtte jeg en kort periode retur en del gange - de lærte dog lynhurtigt, at ud over en enkelt tår vand, er der ikke mere at komme efter, når der først er sagt godnat - ingen snak, ingen lys, ingen forhandling, ikke noget som helst interessant… bare kærligt godnat

Maricella skriver:

Hvordan bestemmer man bare lige at putningen ikke skal tage flere timer? Mine børn har i hvert fald ikke en sluk-knap på ryggen selvom jeg har besluttet deres dag er slut

Man ser på måden man putter på og justerer.

Jeg har endnu aldrig brugt timer på at putte børnene og jeg har fire

Har haft en enkel som havde en periode hvor det kunne tage op til et par timer om at han faldt i søvn, men jeg sad ikke inde hos ham og brugte timer på det, så lå han selv

Man kan prøve at justere til hvad der passer til barn og familie. Men uagtet så har børn nogle perioder hvor enten mor eller far er “bedst” - enten til udvalgte ting eller generelt. Det er helt normalt, og man skal som forælder bare æde den. Det kan netop også være fordi, de ved at mor altid er der og de derfor ikke har behov for at kræve hende.

Anonym skriver:

Tak for dit svar! Og det fungerer netop ikke for nogen af os når jeg putter. Det er ikke fair overfor mig eller fair overfor dem at det skal tage så lang tid. Når far kommer ind og overtager efter 2 timer så tager det 5min.

Han er brandmand og bliver kaldt til brand om aftenen når de skal putte så jeg er helt alene, selv der når der ikke er andre muligheder så vil de ikke. 

Jeg ligger altid med den ene og han med den anden, han har aldrig prøvet at putte dem begge alene så det ved vi faktisk ikke om han kan. 

Jeg har oplevet præcis det samme da min datter var yngre. Hun fik ikke valget men det tog TIMER når det var mig. Og måske 10 min med far. Til middagslur ville hun slet ikke sove når det var mig. Men snorkede fredeligt når det var far. Vi valgte så at i en periode var det far der puttede hver dag. Det gik over og nu kan vi begge gøre det på 5 min. 

Anonym skriver:

Jeg snakker helt generelt ses tildensen , om at alt skal være perfekt, børnene må ikke græde, forældre hopper og springer for deres børn, det giver så meget bagslag når de bliver ældre. Børnene er ikke vant til at indordne sig og gøre ting som de ikke vil eller har lyst til. De er vant til at styrer hele showet derhjemme og får/har det svært i fx skolen.

Og nej jeg er selvfølgelig ikke perfekt selv, alle har og laver fejl selvfølgelig. Men det er hul i hovedet at børn under 3 år skal have så mange valg og indflydelse som de har hos nutidens forældre. Sæt nu nogle rammer og vær den voksne i relationen.

Forældrene bestemmer hvem som putter, forældrene bestemmer at putningen ikke skal tage flere timer, forældrene beslutter om der skal børstes tænder, i bad osv. Det er bare ting som ikke er til debat.

Jeg er enig i at børn ikke skal bestemme. Og at der er ting der ikke er til debat. Blot nysgerrig- hvordan bestemmer du, at putningen ikke skal tage flere timer? Du kan jo ikke tvinge et barn til at sove.