RG skriver:
Det er så rart at møde andre der har det som mig 
Igår gik jeg helt i stykker og min mand sagde at han syntes det var træls at det påvirker mig så meget. Og om vi ikke bare skulle prøve at prøve uden alle de test. Men for dælen jeg er i forvejen en over tænker planlægger typen. Hvordan skal jeg kunne stoppe min hjerne der kører med 100 km i timen.
Hvis din læge ellers er den gode af slagsen vil de være lyttende og forstående. Det er en mega hård tid.
Jeg har så dårlig samvittighed over at jeg mest af alt bare har lyst til at tage væk. Fra ægløsning til test dag/mens. Bo på hotel og summe i mine egne følelser.
Og jeg kan ikke være bekendt overfor min søn at have det sådan. For jeg vil ham så meget men mit hoved er så fuld af sorg og vrede på mig selv. Min krop fungere ikke.
Når så jeg er 2 dage inde i mens har jeg lige en uge hvor jeg er mig igen. Hvor jeg intet kan gøre andet end at vente til ægløsning.
Alt det du skriver er præcis det jeg følere !
og det hvad din mand siger er præcis det samme som hvad min har sagt til mig…
han siger op med modet vi prøver bare igen!
det kan du sagten sige vi har kun prøvet i 10 måneder med så mange positiv ægløsningstest hvor vi så har knaldet dagen før, under og efter, men stadig intet..
jeg tog selv fri i dag da jeg er helt mentalt drænet af uvisheden, frustrationer og sorgen over det ikke er lykkes os endnu
og sådan har jeg det også bare med min datter !
folk siger også til mig, vær du nu glad for at du har en datter prøv at værd sæt hende og nyd det !
jeg vil for alt i verden bare gerne give hende en lille søster eller lille bro ind hun blev 3 men den plan er skudt i sænk nu og må acceptere at hun nok nærmer bliver 4 eller 5
idag ser det ud til min mens endelig er på vej, havde mit første blod lignede parpir ! Så er vi klar ril en ny omgang
jeg ber og krydser finger for alle de mange små mirakler 
