Dårlig behandling i dagplejen

Jeg forstår godt du er frustreret. Jeg var blevet stik tosset og taget mit barn ud for længe siden.

det er en enormt ambivalent situation, og jeg kan jo læse mig til dp ikke har haft det nemt men det her handler jo ikke om hende men om dig og dit barn. Jeg ved man skal være medfølende og sympatisk…. Men ærligt? Du kan være bedøvende ligeglad med hende og hendes følelser, og hvad hun går i gennem. Du betaler for hun passer dit barn, og sørger for dit barn er trygt og har en stabil pasnings ordning. Det har hun ikke kunne leve op til, og så må udskiftning jo bare være på sin plads. 

Hvis dp ikke fungerer, så Overvej måske en lille vuggestue. 
min datter går i en lille vuggestue, og det valgte vi over dp (på trods af min søn gik i dp og vi var meget glade for det), fordi jeg ved min datter ikke kan rumme skift og fremmede mennesker som der kan opstå ved gæstepleje og man ved jo aldrig hvor ofte det er nødvendigt. Med min søns dp var jeg enormt heldig, han var i gæstepleje 3 gange et par dage Max i al den tid han gik der! Men er jo ikke en garanti man er så heldig, og baseret på det faldt valget på en vuggestue med små rammer, og hun stor trives.

mit råd må være til dig, at lade det med dp ligge, er fuldstændig ligegyldigt hvad hun gennemgår og det vedkommer ikke dig og jeres liv. Du har vurderet det ikke fungerer, så nu må du sætte dig og mærke efter om dp er det rette valg. Skal i starte op hos en ny dp? Hvor længe vil der gå før i kan det? Har i nogen små vuggestuer i nærheden, tag evt ned og besøg dem og se med egne øjne hvad det er for noget og om du vil kunne se dit barn være i det. 
det eneste du skal koncentrere dig om er at få det til at fungere så dit barn trives om det er i dp eller vuggestue. 

Anonym skriver:

Vi har desværre haft en rigtig hård måned i vores kommunes dagpleje-system og går en hård måned mere i møde. Min psyke er så påvirket af det, at jeg bare har brug for, at nogen måske vil dele deres oplevelser og måske deres håndtering af lignende situationer.

Dagen før vores datter starter efter sommerferien melder dagplejemor ud, at hun skal bruge et par kortvarslede feriedage pga. et dødsfald. Efterfølgende har vi fundet ud af, at hun allerede her sætter sit hus til salg på skuffesiden.dk og vi har kunnet fornemme, at beslutningen formentligt har været truffet nogle måneder forinden.

Da den sidste dag er gået tikker der en besked ind fra dagplejekontoret om, at vores dagplejemor vil være fraværende 3 dage mere og vores barn skal i gæsteplacering. Beskeden lyder på endnu et dødsfald. Vi har hjemmearbejdsdage, så vi klemmer balderne sammen, holder hende hjemme, arbejder på skift og om aftenen, når børnene er puttede og undgår på den måde gæsteplacering.

Da vi når til fredag får vi så afvide, at sygdom og gæsteplacering forlænges med en uge, men formentligt vil dagplejemor være klar onsdag. Sådan fortsætter måneden faktisk ud. 2-3 dage ad gangen.

En dag får vi besked om, at det skyldes en mord-efterforskning ifbm. det ene dødsfald. Jeg skammer mig over at være blevet sur på dagplejen i processen, men samme eftermiddag, lige efter børnene er blevet hentet, efter dagplejekontoret har lukket, skriver dagplejemor så, at hun har besluttet at sælge huset. Vi ved nu, at hun på dette tidspunkt formentligt allerede har en køber, der i hendes sygedage, har været til fremvisning flere gange. Vi står så 4 lammeslåede familier efter flere ugers turbulent opstart, og kan ingen svar få på noget som helst. Da vi ringer til dagplejekonsulenten næste dag virker hun overrasket over, at vi ringer. Vi forstår ikke, at hun ikke har kontaktet os og fortalt, hvad der nu skal ske, men hun går på vores initiativ i gang med at finde omplacering til vores børn.

Herfra går der yderligere et par uger med gæstehus, håndværkerbesøg, mæglerbesøg, fremvisninger og jobsøgning og jobsamtaler for vores dagplejemor, som på papiret er syg.

Da hun kommer tilbage finder vi sådan lidt på slum og små samtaler ved afhentning og aflevering ud af tilsammen, at huset formentligt er solgt, men at hun under alle omstændigheder stopper d. 1/10 for hun har fået nyt job. Det var sidste uge. Jeg glædede mig pludselig over, at vi allerede skulle skifte dagplejer den dag, mens andre af børnene havde regnet med mere tid, fordi huset jo ikke havde været synligt til salg med hverken skilte eller på boligsiden.dk eller hos mæglerne. Vi vidste ikke, hvor hurtigt det var gået og hvor sent, vi blev inddraget. Men huset overdrages først 1/12. Det er det nye job, som sætter skiftedatoen.

Nåh men i søndags får vi så at vide, at dagplejemor skal til psykolog og får besøg af en flyver mandag morgen. Vi knokler igen lidt på om aftenen, får bedsteforældrehjælp og kan aflevere sent den dag, så vores barn undgår flere skift og nye voksne.  Samme dag tikker der pludselig 3 feriedage ind på sms fra dagplejekontoret. Dagplejemor har valgt at lægge en feriedag d. 20. september, d. 27. september og d. 30. september. Børnene skal derfor som konsekvens være hos hende, i gæstehus, tilbage hos hende, i gæstehus og så i omplacering effterfølgende på en god uge...

Jeg begriber ikke, at dagplejemor får lov til og har samvittighed til overfor børnene, at lave sådan et feriemønster lige op til deres omplacering og nye indkøring. En af de andre mødre havde tilfældigvis snakket med dagplejemor, som havde nævnt, at hun skulle i sommerhus d. 20. september og måske gerne ville have lidt tidligt fri, hvis det kunne lade sig gøre... Og så kom de feriedage, hun skulle afvikle, og som jeg jo synes måtte være så rigeligt brugt i de dage, hvor hun var "sygemeldt" med hussalg og jobsamtale.

Samme aften - i går aftes - skriver dagplejemor så, om vi kan hente børnene tidligt på onsdag, så hun kan komme med til urnenedsættelse. Hvorfor ved man først sådan noget 1,5 døgn før? Og selvfølgelig kan jeg ikke sige nej. Men omsorgsdagene er brugte, bedsteforældrene fra begge sider har været massivt på og min lille pige reagerer på alle de skift, der har været. Mor skal putte, mor skal børste tænder, mor skal proppe sugerøret i juicen... hun klamrer sig til mig.

Jeg har bedt dagplejekonsulenten fremskynde omplaceringen, så vi undgår alt det her. Hvad jeg ikke kan forstå er, at hun så siger, at det ikke er dagplejemoren skyld: Hun måtte ikke fortælle om sit hussalg og sit nye job, før end hun gjorde. Det forstå jeg simpelthen ikke. Hun smider jo kun huset i skuffesiden.dk og et anonymt opslag op på facebook om huset, fordi hun ikke vil have, at vi skal se det, men beslutningen er jo truffet. Hun fortæller os ikke åbent, at hun har fået nyt job, og at vi derfor bør finde placering så hurtigt som muligt. At huset er så godt som solgt hurtigt. Og hun har brug for en tidlig fredag og kaster så sin feriedag ind, så børnene får en turbulent start omkring opstart et nyt sted. Er vi helt gale på den, når vi nu siger "nok er nok"?

Har nogen prøvet noget lignende?

Jeg har mistet alt tillid til kommunen og dagplejesystemet. En tillid der ellers var bygget godt op med vores ældstes dagpleje-oplevelse. Jeg føler virkelig ikke, de har informeret og givet os tid at handle og reagere på, og ikke mindst givet børnene en tryg og stabil hverdag med så få afbrydelser, som muligt... Jeg er så bange for, at vores nye dagplejemor er ligesådan, men der er INGEN ledige vuggestuepladser (som ikke har en elendig tilsynsrapport) og vores datter har reageret rigtigt dårligt på gæstehuset (som jo er vuggestue-lignende forhold), så vi tror bare heller ikke, hun vil trives i vuggestue.

Jeg tænker at hun af sin arbejdsgiver er blevet bedt om ikke at sige noget. 
jeg tænker også at det med feriedagene er uheldigt, men hvis hun har sagt op havde hun sikkert nogle feriedage tilovers der skulle bruges - og det er jo hendes ret og for Jer vilkårene ved at have dagpleje. 

Åh jeg kan mærke, at jeg bliver nødt til at kommentere.

Jeg har selv arbejdet som dagplejer kommunalt og jeg har også selv haft et barn i dagpleje, så jeg har erfaringer fra begge sider.

Først og fremmest kan jeg sagtens forstå, at det for jer som forældre har været enormt rodet og utrygt.

Samtidig vil jeg sige, at al jeres frustration, projicerer I helt og aldeles over i jeres barn. Hvis I signalerer, at det er utrygt at aflevere jeres barn hos en gæstedagplejer, så er der stor sandsynlighed for, at barnet også vil føle det utrygt. Det gør sig også gældende, hvis det er noget, I taler om hen over fx aftensmaden. Jeres barn kan mærke, at I er utrygge ved situationen.

Gæstedagplejen er helt klart det sværeste ved dagplejen, men det er min erfaring, at det oftest er meget sværere for forældrene, end det er for barnet selv.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at for forældrene er det en ny rute, man skal køre om morgenen og det kan føles som at aflevere til en fremmed. Men som udgangspunkt mødes dagplejerne gerne en gang om ugen i legestue og ellers mødes de på kryds og tværs, så jeres barn lærer de andre voksne og børn at kende.

Så selvom I ikke har afleveret til gæstedagplejer før, så kan det sagtens være hende, der skiftede ble sidste gang i legestuen, trøstede eller puttede.

Samtidig handler det jo også meget om kemi. Nogle gange føler man den ikke som forælder og det behøver ikke at have noget at gøre med fravær men bare om kemi. Jeg kan også synes, at børnehaven er fantastisk, mens min nabo synes, den er forfærdelig. 

Jeg ønsker også, at man husker, at dagplejen - det er også et job. Nogle vil sige, at det er mere en livsstil, da ens hjem også er ens arbejdsplads og at resten af familien skal være indforstået med ens arbejde, da der nok er andre folks børn i huset, når ens egen familie står op om morgenen samt, at man har en 48 timers arbejdsuge.

Dagplejere er ikke robotter, som aldrig bliver syge eller ikke kan få lyst til en spontan fridag ligesom man kan på mange andre arbejdspladser. Normalt kan man tage hensyn til, at man ikke lige tager fri under en indkøring, men det er jo ikke til at forudsige, hvis man bliver syg eller udsat for en tragisk hændelse.

Det er mega uheldigt for børn og forældre, men som dagplejer har man også nogle rettigheder og en fagforening at støtte sig op af. Hvis sygeplejersken bliver syg, så er der en anden sygeplejerske, der tager over, ligesom gæstedagplejeren tager over for den faste dagplejer. Så det er ikke direkte dagplejeren, som får løn for at passe dit barn. Hun får løn for at passe et bestemt antal børn ligesom sine kollegaer og de dækker ind over hinanden.

Hvis dagplejeren er syg eller har fri på anden vis, så skal I have tilbudt pasning et andet sted.

I den helt perfekte verden bliver dagplejeren aldrig eller meget sjældent syg, men det er bare sjældent sådan i virkeligheden og jeg tror egentlig de fleste arbejdspladser er gladest for når man møder op.

Jeg er nok af den holdning, at er man syg, så er man syg og vi finder altid ud af det på en eller anden måde. Det løser sig som regel.

Ift det med salg af huset - det bringer mig tilbage til det med, at hendes hjem også er hendes arbejdsplads. Hvis hun skulle melde ud helt fra begyndelsen, at huset er sat til salg, så forestiller jeg mig, at I nok ville se jer om efter et andet pasningstilbud og det samme med de andre forældre. Hvis I alle sammen hiver jeres børn ud og huset ikke er solgt endnu, så er der risiko for, at hun bliver arbejdsløs. 

Arbejder du på kontor eller sygehus eller noget tredje, så er du heller ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver eller kunder/patienter, at dit hus er sat til salg. Lige sådan er dagplejeren heller ikke forpligtet til det over for forældrene. Jeg kan forstå, at der kan være noget samvittighed i det, men det er jo ikke sikkert, at dagplejeren har lyst til eller råd til at blive arbejdsløs tidligere end højest nødvendigt. Det tænker jeg egentlig, at ingen har lyst til.

Det hele er lidt kringlet at finde hoved og hale i, men tror, det var det. Håber I finder ud af det

Det er en uheldig situation at stå i som forældre, men prøv at vend den om; hvis I var i sorg og ville flytte, ville I så selv lade vær af hensyn til jeres arbejde?

Anonym skriver:

Vores datter har været i gæstedagpleje. Også denne gang. Jeg har fået 49 beskeder fra gæstehuset i de 10 måneder, vi har været i dagplejen. Så vi er bestemt vandt til gæstehuset ��

Det er dybt tragisk med dødsfald og drab og hendes verden er jo helt sikkert knust. Vi har jo som sådan ikke fået tilbudt gæstepleje til andet end de officielle sygedage og feriedage. De løse er jo hverken sygedage, feriedage eller noget andet, men jo noget der er svært at sige nej til. Jeg tror ikke man i det private kan få sygefri til at sælge hus, have håndværkere, ejendomsmæglere, fremvisninger og jobsamtaler. Uanset om det er med mennesker eller ej.

Det er dejligt at høre en god omplaceringshistorie. Jeg hører så mange dårlige og flere fra min mødregruppe hjemmepasser nu efter en omgang i det her system. Vi har ikke prøvet det før. Vi havde en meget stabil og samvittighedsfuld dagplejemor med vores ældste. 

Hun har jo 5 ugers ferie og 6. Ferieuge og afspadsering. 
Og de kan hun bruge til det hun vil. Vi andre tager også fri til håndværker, tandlæge, forældremøde, skolearrangementer osv. 

Jeg tror du har en dagpleje mor som har det rigtig rigtig skidt i øjeblikket og derfor ikke har overskud til alle de børn, kan godt forstå det er træls for jer som forældre og bestemt synd for barnet. 

Jeg kan godt forstå du syntes det underligt hun intet måtte sige er i samme situation lige nu. Vi er flyttet og får derfor en ny dagpleje mor, min datter gik i vuggestue før. Finder så ud af for 14 dage siden at dagplejemoren stopper her den første i næste mdr. Min datter har gået der i 1,5 mdr og skal nu flytte dagplejer. Hun fik også afvide hun ikke måtte sige hun skulle stoppe, samt hun ikke må sige hvad hun skal nu.

Dog er jeg ikke sur på hende da jeg har fundet ud af grunden til at hun skal stoppe. Dog er jeg skuffet over at kontoret ikke har informeret mig om stoppet da hun fik pladsen.

Fortvivlet skriver:

Tænker at gæstedagpleje må have været i jeres overvejelser inden I sagde ja til dagpleje, alle kan jo gå hen og blive syge.

Ja det er en roede proces. Men ja der er helt sikkert regler hun skal følge. - det er også muligt at hun har en del ferie hun skal have afviklet, det gælder jo stadig selv om man er syg, lige her skal du tænke det som et almindeligt job uden levende væsener involveret. - og ja det er jo det som gør en dagpleje sårbar.

At huset skal sælges kan jeg slet ikke se det relevante i. Hvis hun har fået nyt job alligevel

Man kan ikke afholde ferie, mens man er sygemeldt ��

/ Taco78 

Timf skriver:

Jeg tror du har en dagpleje mor som har det rigtig rigtig skidt i øjeblikket og derfor ikke har overskud til alle de børn, kan godt forstå det er træls for jer som forældre og bestemt synd for barnet. 

Jeg kan godt forstå du syntes det underligt hun intet måtte sige er i samme situation lige nu. Vi er flyttet og får derfor en ny dagpleje mor, min datter gik i vuggestue før. Finder så ud af for 14 dage siden at dagplejemoren stopper her den første i næste mdr. Min datter har gået der i 1,5 mdr og skal nu flytte dagplejer. Hun fik også afvide hun ikke måtte sige hun skulle stoppe, samt hun ikke må sige hvad hun skal nu.

Dog er jeg ikke sur på hende da jeg har fundet ud af grunden til at hun skal stoppe. Dog er jeg skuffet over at kontoret ikke har informeret mig om stoppet da hun fik pladsen.

 

Undrer mig over administrationens tilgang med at tildele pladser de ved ikke er varige. De tager da ihvertfald ikke hensyn til barnet. Virker helt åndssvagt at sætte et barn i en dagpleje man ved lukker om lidt…

Taco78 skriver:

Man kan ikke afholde ferie, mens man er sygemeldt ��

Hun er formentlig heller ikke sygemeldt, men har haft perioder med sygdom, men hun tjener nu altså stadig ferie op som alle andre. Så man kan ikke sige at fordi hun har været syg, må hun ikke holde ferie

Først og fremmest lyder det som en mega presset situation for jer som familie, så stort kram herfra Jeg værgrer mig selv ved at sende min datter i nødpasning, men finder andre løsninger, så forstår det virkelig godt! Jeg undrer mig faktisk mest over kommunens håndtering af sagen… men som en dom ved Københavns Byret i går viste, så er der jo nærmest ikke en nedre grænse for kvaliteten af det pasningstilbud kommunerne tilbyder, så længe det er der…