Vi har desværre haft en rigtig hård måned i vores kommunes dagpleje-system og går en hård måned mere i møde. Min psyke er så påvirket af det, at jeg bare har brug for, at nogen måske vil dele deres oplevelser og måske deres håndtering af lignende situationer.
Dagen før vores datter starter efter sommerferien melder dagplejemor ud, at hun skal bruge et par kortvarslede feriedage pga. et dødsfald. Efterfølgende har vi fundet ud af, at hun allerede her sætter sit hus til salg på skuffesiden.dk og vi har kunnet fornemme, at beslutningen formentligt har været truffet nogle måneder forinden.
Da den sidste dag er gået tikker der en besked ind fra dagplejekontoret om, at vores dagplejemor vil være fraværende 3 dage mere og vores barn skal i gæsteplacering. Beskeden lyder på endnu et dødsfald. Vi har hjemmearbejdsdage, så vi klemmer balderne sammen, holder hende hjemme, arbejder på skift og om aftenen, når børnene er puttede og undgår på den måde gæsteplacering.
Da vi når til fredag får vi så afvide, at sygdom og gæsteplacering forlænges med en uge, men formentligt vil dagplejemor være klar onsdag. Sådan fortsætter måneden faktisk ud. 2-3 dage ad gangen.
En dag får vi besked om, at det skyldes en mord-efterforskning ifbm. det ene dødsfald. Jeg skammer mig over at være blevet sur på dagplejen i processen, men samme eftermiddag, lige efter børnene er blevet hentet, efter dagplejekontoret har lukket, skriver dagplejemor så, at hun har besluttet at sælge huset. Vi ved nu, at hun på dette tidspunkt formentligt allerede har en køber, der i hendes sygedage, har været til fremvisning flere gange. Vi står så 4 lammeslåede familier efter flere ugers turbulent opstart, og kan ingen svar få på noget som helst. Da vi ringer til dagplejekonsulenten næste dag virker hun overrasket over, at vi ringer. Vi forstår ikke, at hun ikke har kontaktet os og fortalt, hvad der nu skal ske, men hun går på vores initiativ i gang med at finde omplacering til vores børn.
Herfra går der yderligere et par uger med gæstehus, håndværkerbesøg, mæglerbesøg, fremvisninger og jobsøgning og jobsamtaler for vores dagplejemor, som på papiret er syg.
Da hun kommer tilbage finder vi sådan lidt på slum og små samtaler ved afhentning og aflevering ud af tilsammen, at huset formentligt er solgt, men at hun under alle omstændigheder stopper d. 1/10 for hun har fået nyt job. Det var sidste uge. Jeg glædede mig pludselig over, at vi allerede skulle skifte dagplejer den dag, mens andre af børnene havde regnet med mere tid, fordi huset jo ikke havde været synligt til salg med hverken skilte eller på boligsiden.dk eller hos mæglerne. Vi vidste ikke, hvor hurtigt det var gået og hvor sent, vi blev inddraget. Men huset overdrages først 1/12. Det er det nye job, som sætter skiftedatoen.
Nåh men i søndags får vi så at vide, at dagplejemor skal til psykolog og får besøg af en flyver mandag morgen. Vi knokler igen lidt på om aftenen, får bedsteforældrehjælp og kan aflevere sent den dag, så vores barn undgår flere skift og nye voksne. Samme dag tikker der pludselig 3 feriedage ind på sms fra dagplejekontoret. Dagplejemor har valgt at lægge en feriedag d. 20. september, d. 27. september og d. 30. september. Børnene skal derfor som konsekvens være hos hende, i gæstehus, tilbage hos hende, i gæstehus og så i omplacering effterfølgende på en god uge...
Jeg begriber ikke, at dagplejemor får lov til og har samvittighed til overfor børnene, at lave sådan et feriemønster lige op til deres omplacering og nye indkøring. En af de andre mødre havde tilfældigvis snakket med dagplejemor, som havde nævnt, at hun skulle i sommerhus d. 20. september og måske gerne ville have lidt tidligt fri, hvis det kunne lade sig gøre... Og så kom de feriedage, hun skulle afvikle, og som jeg jo synes måtte være så rigeligt brugt i de dage, hvor hun var "sygemeldt" med hussalg og jobsamtale.
Samme aften - i går aftes - skriver dagplejemor så, om vi kan hente børnene tidligt på onsdag, så hun kan komme med til urnenedsættelse. Hvorfor ved man først sådan noget 1,5 døgn før? Og selvfølgelig kan jeg ikke sige nej. Men omsorgsdagene er brugte, bedsteforældrene fra begge sider har været massivt på og min lille pige reagerer på alle de skift, der har været. Mor skal putte, mor skal børste tænder, mor skal proppe sugerøret i juicen... hun klamrer sig til mig.
Jeg har bedt dagplejekonsulenten fremskynde omplaceringen, så vi undgår alt det her. Hvad jeg ikke kan forstå er, at hun så siger, at det ikke er dagplejemoren skyld: Hun måtte ikke fortælle om sit hussalg og sit nye job, før end hun gjorde. Det forstå jeg simpelthen ikke. Hun smider jo kun huset i skuffesiden.dk og et anonymt opslag op på facebook om huset, fordi hun ikke vil have, at vi skal se det, men beslutningen er jo truffet. Hun fortæller os ikke åbent, at hun har fået nyt job, og at vi derfor bør finde placering så hurtigt som muligt. At huset er så godt som solgt hurtigt. Og hun har brug for en tidlig fredag og kaster så sin feriedag ind, så børnene får en turbulent start omkring opstart et nyt sted. Er vi helt gale på den, når vi nu siger "nok er nok"?
Har nogen prøvet noget lignende?
Jeg har mistet alt tillid til kommunen og dagplejesystemet. En tillid der ellers var bygget godt op med vores ældstes dagpleje-oplevelse. Jeg føler virkelig ikke, de har informeret og givet os tid at handle og reagere på, og ikke mindst givet børnene en tryg og stabil hverdag med så få afbrydelser, som muligt... Jeg er så bange for, at vores nye dagplejemor er ligesådan, men der er INGEN ledige vuggestuepladser (som ikke har en elendig tilsynsrapport) og vores datter har reageret rigtigt dårligt på gæstehuset (som jo er vuggestue-lignende forhold), så vi tror bare heller ikke, hun vil trives i vuggestue.