Måske et dumt spørgsmål

Mor og meget mere skriver:

Jo - noget er for småt at ringe til lægen med. Spørg bare enhver praktiserende læge eller lægesekretær, hvor meget tid de bruger på ubetydelige og helt harmløse symptomer. 

Selvfølgelig kan det være svært at vide, om TS’ symptom hører under ubetydeligheder, og i sådan et tilfælde er det en god idé at høre sig for. Men man er altså meget heldig med sin læge, hvis man bare kan ringe og få en vurdering på fem minutter. Jeg ville - i min arbejdstid - skulle gå fra i mindst en halv time for at sidde i telefonkø uden garanti for at have held med at komme igennem. I sådan en situation ville jeg helt afgjort stikke en finger i jorden og spørge fx her, om nogen havde en ide om, hvorvidt det kunne være alvorligt. Det ville kun tage mig få minutter lige at begynde med dét. 

Nogle nævner også muligheden for at få sygeplejersken i røret, når man ringer til lægen. Det er langt fra muligt i alle lægehuse. Der sidder fx ikke en sygeplejerske standby, som kan springe til og tage samtalen, når eller hvis det lykkes mig at få hul igennem. 

Jeg synes, det er helt legitimt at sende en føler ud et sted som her, når man er i tvivl - og dit “regnestykke” om, at hun på samme tid kunne have fået svar ved lægen, holder vist kun for de få.

 

Ja, der bliver brugt tid på ubetydelige og harmløse symptomer. Men at hjælpe en borger til at få den viden og skabe ro og tryghed, DET er ikke ubetydeligt. 

Er du bekymret eller usikker- ring til dit lægehus. Længere er den ikke. I min optik. 

Unicorn1 skriver:

Jeg er enig med dig i, at noget kan være for småt, HVIS man altså ved, at det ikke betyder noget.. 

Jeg fik engang tjekket et modermærke, og da lægen havde set, at der ikke var noget med dig, så nævnte jeg lige hurtigt, at min mens var en smule anderledes end den plejer - var kortere og ikke helt så meget blod som normalt.. 

Hun tjekkede det for en sikkerheds skyld, og kunne så konstatere, at jeg var i akut B12-mangel, d-vitamin mangel og jernmangel.. Alle mine tal var mega lave og faldt drastisk igen allerede dagen efter.. Så små ting kan skam betyde rigtig meget og være meget vigtige 

Det er vi slet ikke uenige om. Men vabler, vand i fødderne pga. varme, et lille brandsår, to dage med ondt i halsen, 38 grader feber osv. osv. er fx for småt. Og nogle ting bør man kunne vurdere selv; derfor er det skidt at have indstillingen, at  intet er for småt. 
TS kan ikke selv vurdere dette - det ville jeg heller ikke kunne - så det er klogt for en sikkerheds skyld at kontakte lægen, hvilket hun jo også rådes til af flere herinde. Der er bare ikke nogen som helst grund til at belære hende om, at hun selv burde kunne tænke sig frem til, at det er det, hun skal. 

Mor og meget mere skriver:

Det er vi slet ikke uenige om. Men vabler, vand i fødderne pga. varme, et lille brandsår, to dage med ondt i halsen, 38 grader feber osv. osv. er fx for småt. Og nogle ting bør man kunne vurdere selv; derfor er det skidt at have indstillingen, at  intet er for småt. 
TS kan ikke selv vurdere dette - det ville jeg heller ikke kunne - så det er klogt for en sikkerheds skyld at kontakte lægen, hvilket hun jo også rådes til af flere herinde. Der er bare ikke nogen som helst grund til at belære hende om, at hun selv burde kunne tænke sig frem til, at det er det, hun skal. 

Det er for småt fordi du ved hvad du skal gøre. 

Og det er jo fantastisk for dig, at du umiddelbart har en bred vifte af viden til pludselig opstået sygdom. Så behøver du jo ikke ringe  

Der sidder mange derude, som ikke ved hvad de kan forvente eller skal være opmærksomme på, hvis sygdom rammer. Og de skal selvfølgelig også have lov til at ringe og blive vejledt. 

Så fordi det er indlysende for dig, så er det ikke nødvendigvis for din nabo. 

Mor og meget mere skriver:

Jo - noget er for småt at ringe til lægen med. Spørg bare enhver praktiserende læge eller lægesekretær, hvor meget tid de bruger på ubetydelige og helt harmløse symptomer. 

Selvfølgelig kan det være svært at vide, om TS’ symptom hører under ubetydeligheder, og i sådan et tilfælde er det en god idé at høre sig for. Men man er altså meget heldig med sin læge, hvis man bare kan ringe og få en vurdering på fem minutter. Jeg ville - i min arbejdstid - skulle gå fra i mindst en halv time for at sidde i telefonkø uden garanti for at have held med at komme igennem. I sådan en situation ville jeg helt afgjort stikke en finger i jorden og spørge fx her, om nogen havde en ide om, hvorvidt det kunne være alvorligt. Det ville kun tage mig få minutter lige at begynde med dét. 

Nogle nævner også muligheden for at få sygeplejersken i røret, når man ringer til lægen. Det er langt fra muligt i alle lægehuse. Der sidder fx ikke en sygeplejerske standby, som kan springe til og tage samtalen, når eller hvis det lykkes mig at få hul igennem. 

Jeg synes, det er helt legitimt at sende en føler ud et sted som her, når man er i tvivl - og dit “regnestykke” om, at hun på samme tid kunne have fået svar ved lægen, holder vist kun for de få.

 

Men hvordan skulle nogen her have mulighed for at vurdere det? Uden at se såret og uden (for de fleste) en medicinsk baggrund. 

Anonym skriver:

Må indrømme jeg ikke ser nogen former for hjælp hos størstedelen men i stedet en flok mennesker der er nedladende. 
jeg er da udemærket godt klar over jeg har ret til at gå til lægen og hvad jeg er værd osv  

vil ikke mene det er bedste mening den måde folk skriver til mig på herinde, men i stedet får mig til at fremstå dummere end jeg er. 

Vi har et belastet sundhedssystem i forvejen. Så hvorfor belaste det yderligere hvis alle havde sagt “nej du behøver ikk lægen, bare lad være at pil i det og giv det en uges tid. Er det ikk blevet bedre så må du nok kontakte lægen” f.eks. 

Hvor er det ærgerligt du ser det sådan :-(.

Du har også en ret hård tone selv i dine svar. 

Anonym skriver:

Hvor er det ærgerligt du ser det sådan :-(.

Du har også en ret hård tone selv i dine svar. 

Ja det har jeg. For når jeg mødes med nedladende kommentarer på den måde så giver jeg retur. 

Ja det har jeg. For når jeg mødes med nedladende kommentarer på den måde så giver jeg retur. 

Men hvor ender den her så henne. Kontakter du lægen? Hvis ja kan du evt følge op på tråden så andre kan få viden om hvad sådan noget længerevarende sår kan være. Hvis du har lyst til at dele det selvf. 

Anonym skriver:

Men hvor ender den her så henne. Kontakter du lægen? Hvis ja kan du evt følge op på tråden så andre kan få viden om hvad sådan noget længerevarende sår kan være. Hvis du har lyst til at dele det selvf. 

Jeg har talt med lægen 

Anonym skriver:

Det er for småt fordi du ved hvad du skal gøre. 

Og det er jo fantastisk for dig, at du umiddelbart har en bred vifte af viden til pludselig opstået sygdom. Så behøver du jo ikke ringe  

Der sidder mange derude, som ikke ved hvad de kan forvente eller skal være opmærksomme på, hvis sygdom rammer. Og de skal selvfølgelig også have lov til at ringe og blive vejledt. 

Så fordi det er indlysende for dig, så er det ikke nødvendigvis for din nabo. 

 

Well. Hvis mine nævnte eksempler hører under symptomer, som det kræver en bred vifte af viden om sygdom at kunne identificere som ikke behandlingskrævende, så er der sket et alarmerende tab af almen viden og sund dømmekraft. Det tror jeg nu ikke er tilfældet. Jeg tror, at du godt ved, at folk i almindelighed er klar over, at fx vabler og små rifter ikke kræver en opringning til lægen, og at der er noget, som er for småt at involvere sundhedsvæsnet i. Altså, at det var et uheldigt ordvalg, at intet er for småt eller stort - jeg er heller ikke helt med på, hvordan noget skulle kunne være for stort at gå til lægen med. 
I TS’ tilfælde aner jeg som nævnt ikke, om det kan være tegn på noget alvorligt, og derfor er det så fint, at hendes hurtige efterspørgsel herinde afstedkom opfordringer til, at hun søgte læge. På samme måde går jeg ud fra, at havde hun spurgt, om en vabel eller en flækket negl var noget at kontakte lægen for, ville hun have fået en god indikator for, at det var for småt. Også uden bidrag fra folk med en bred vifte af viden om sygdom. 

Mor og meget mere skriver:

Well. Hvis mine nævnte eksempler hører under symptomer, som det kræver en bred vifte af viden om sygdom at kunne identificere som ikke behandlingskrævende, så er der sket et alarmerende tab af almen viden og sund dømmekraft. Det tror jeg nu ikke er tilfældet. Jeg tror, at du godt ved, at folk i almindelighed er klar over, at fx vabler og små rifter ikke kræver en opringning til lægen, og at der er noget, som er for småt at involvere sundhedsvæsnet i. Altså, at det var et uheldigt ordvalg, at intet er for småt eller stort - jeg er heller ikke helt med på, hvordan noget skulle kunne være for stort at gå til lægen med. 
I TS’ tilfælde aner jeg som nævnt ikke, om det kan være tegn på noget alvorligt, og derfor er det så fint, at hendes hurtige efterspørgsel herinde afstedkom opfordringer til, at hun søgte læge. På samme måde går jeg ud fra, at havde hun spurgt, om en vabel eller en flækket negl var noget at kontakte lægen for, ville hun have fået en god indikator for, at det var for småt. Også uden bidrag fra folk med en bred vifte af viden om sygdom. 

 

Jeg finder det snart underholdende det her  

Hvis du har fået en rift og godt ved det er harmløst, så ringer du jo heller ikke til lægen. Det giver jo sig selv (og hvis en borger alligevel ringer pga en overfladisk rift, så kunne opkaldet skyldes et behov for psykisk ro. Dem er der i øvrigt mange af, hvilket jeg før også har skrevet). 

Jeg kan så informere dig om, at der er forholdsvis mange som kan blive usikre på harmløse ting. Især når det kommer til ens børn. Lige pludselig kan det være svært at gennemskue hvad man skal gøre. Tænk nu hvis man overså noget? Hvis ens lille dreng fik lavet en overfladisk rift på et gammelt rustent ståltrådshegn fx. Det kan godt skabe utryghed hos forældre. 

Er du i tvivl eller usikker så ring til dit lægehus. Også selvom det er i kategorien småting. 

PS. Har ikke ville skrive det - men har selv siddet i et lægehus og på børneafdeling og talt med RIGTIG mange borgere og familier. ALLE henvendelser er velkomne og jeg informerer og beroliger altid uanset størrelsen på problematikken.