Hvad f****n putter vi i den madpakke?!

Kære TS

Du får lige et kram til at starte med, for hold nu kaje, hvor kan alle de tanker om mad fylde Det er SÅ svært at sætte sig ind i, hvis man ikke selv har været der.

Jeg er mor til en præmatur pige. Her 41/2 år senere er hun både meget småt- og selektivt spisende  

Hun går i børnehave uden madordning og skal derfor selv have madpakke med. Og hvad vi ikke har prøvet af hekserier …eneste der har virket er at ændre vores tanker om mad. Mad er mad uagtet hvilken form, den kommer i

Jeg kan læse, at de selv synes deres madpakker er lidt kedelige, men hvis de ikke selv kan komme med nye forslag, så ville jeg blot fortsætte med at give dem “det kendte” med og lade en spist madpakke være eneste succeskriterie. 

Et forslag kunne være proteinboller fra Mummum. De bages på blendet havregryn, æg og hytteost. Smager super og mætter. Jeg tilsætter selv en eller anden form for kerner og evt revet gulerod til sidst. Så fungerer den lidt som en “alm” hjemmebagt bolle Kan både ristes eller spises kold.

Pøj pøj med projektet

Min mormor kunne ikke lide fisk. Min mor kan ikke lide fisk. Jeg kunne som barn heller ikke lide det, og min mor sagde engang til mig at "kvinder i vores familie kan ikke lide fisk". Det blev så min sandhed, og jeg kunne ikke fordrage fisk. Indtil jeg mødte min mand, som elsker fisk og er god til at lave mad. Nu elsker jeg fisk - vores børn elsker også fisk, og spiser stort set alt. Ikke altid frivilligt at de prøver nye ting, men vi insisterer på at de skal prøve - mange gange.

Jeg er helt med på at børn kan have problemer med sammensætning og konsistens, vores den yngste er også lidt vanskelig på det punkt. Men jeg tror man skal være obs på at børn OGSÅ er kræsne af natur og lynhurtigt kan få nogle fikse ideer. Så det er derfor vigtigt ikke at støtte alt for meget op omkring deres tendenser. Og Nutella med på madpakken, det er altså at støtte op om - og så er det da efter min mening bedre at de slet ikke spiser. 

Så jeg har nok ikke nogen konkrete forslag, altså udover at I skal stoppe med at curle. De dør ikke af ikke at spise til et enkelt måltid, til gengæld er de nok så sultne til det næste at der ryger flere knap så selektive ting indenbords.

Anonym skriver:

Tag curling børnene med ud i et supermarked og bed dem finde det grønt de godt kan li, og vupti, så kommer det med i deres madpakker. 
super kedeligt.. tja, nu er det ikke alle der har hverken tid eller lyst til at hugge alt ud i stjerner og drysse rugbrødene med glimmer. 

En hel almindelig madpakke er fint, vil de ha andet, så må de selv med ud og kigge i butikkens frugt og grønt afdeling. 

Åh, suk altså. Behøver niveauet blive så lavt herinde, at man kalder hinandens børn for curlingbørn? Det er sådan noget, man forventer fra sure, gamle mænd (og koner) i Facebook-kommentarer … 

Til TS: Jeg havde samme udfordring særligt med ét af mine børn. Igennem flere år blev det til en gnavebolle og gulerodsstænger. Bestemt ikke spændende, men han spiste det. 

Tusind tak for støtten fra jer andre med selektivt spisende børn.

Jeg synes, jeg har fået nogle gode input. Og til jer, der fortsat mener, det er noget, vi har curlet frem i vores børn, synes jeg, I skal læse de opslag, som jeg og andre har skrevet om vores børn og spisesituationen. Vi taler om børn, der kan udvikle spiseforstyrrelser og angst over for madsituationen. Vi taler om, at de kaster op, hvis de spiser noget, de ikke kan lide eller som overrasker i konsistens.

Ingen tvivl om, at udtalelserne stammer fra uvidenhed - men måske kan man overveje, om man behøver at bidrage i en debat om et emne, som man ikke har særlig meget indsigt i - og hvis man gerne vil deltage, kan man måske overveje at spørge ind, hvis et opslag undrer en - i stedet for straks at konkludere, at når nogle forældre har vanskeligheder med noget, som man ikke selv oplever udfordringer med, så er det fordi de opdrager deres børn forkert.

Åh ja de madpakker. Selv jeg med et ikke specielt madselektivt barn synes det er svært at finde på noget nyt og spændende. 

Du skriver at jeres børn selv kommer hjem og siger, at deres madpakke er kedelig i forhold til kammeraternes. Har I prøvet at spørge dem, om hvad der er i kammeraternes madpakker, der gør dem mere spændende og om der er noget deri, de gerne selv vil have med?

Ellers tænkte jeg på pitabrød, hvor de selv vælger, hvad der skal i. Også hvis det kun er det samme, som de ellers vil have på rugbrødet. Men så er der da lidt variation. 

Anonym skriver:

Tusind tak for støtten fra jer andre med selektivt spisende børn.

Jeg synes, jeg har fået nogle gode input. Og til jer, der fortsat mener, det er noget, vi har curlet frem i vores børn, synes jeg, I skal læse de opslag, som jeg og andre har skrevet om vores børn og spisesituationen. Vi taler om børn, der kan udvikle spiseforstyrrelser og angst over for madsituationen. Vi taler om, at de kaster op, hvis de spiser noget, de ikke kan lide eller som overrasker i konsistens.

Ingen tvivl om, at udtalelserne stammer fra uvidenhed - men måske kan man overveje, om man behøver at bidrage i en debat om et emne, som man ikke har særlig meget indsigt i - og hvis man gerne vil deltage, kan man måske overveje at spørge ind, hvis et opslag undrer en - i stedet for straks at konkludere, at når nogle forældre har vanskeligheder med noget, som man ikke selv oplever udfordringer med, så er det fordi de opdrager deres børn forkert.

Jeg oplever desværre ofte sådanne svar i debatter.. Og jeg tænker, at det kommer fra folk, der ikke selv har prøvet det.. I det her tilfælde, så kommer svaret fra folk, som har børn, der stort set spiser alt.. Eller folk som aldrig selv har været særlig kræsen.. 

Som barn kunne jeg ikke fordrage tilberedte grøntsager - de voksede i munden på mig, og jeg var et af de børn, der kastede op af det.. I dag elsker jeg tilberedte grøntsager og har endda for nylig fundet ud af, at tilberedte svampe er mega lækre.. 

Men ignorer de negative svar.. De ved ikke, hvilken kamp det kan være at have et kræsent barn.. Eller hvor ubehageligt det kan være at være barnet, der rent faktisk kaster op af maden.. De mener bare, at når de ikke har nogle problemer og kan få deres børn til at spise næsten alt, så kan alle jo

Jeg har to drenge med autisme, begge selektiv spisende. Den yngste er klart "værst" 

Jeg bager selv musli bare, det er billigt og de elsker dem begge. 

Så får de et bære yoghurt blandet med skyr med. Det giver protein. 

Så får de banan eller pære skåret i stykker og rugbrød med spegepølse. 

Min ældste er meget selektiv omkring pålæg. Hun vil helst have det samme med igen og igen, indtil hun pludselig slet ikke vil røre det. I øjeblikket er det hjemmelavet bønnepålæg der hitter. 

Hun får 2 stykker rugbrød til formiddag 

Frokost består af 2 stykker rugbrød, en håndfuld grønt (ofte tomater), en håndfuld tørret frugt og en form for snack. Saltstænger, croutoner, mini grissini, nødder, grovkiks eller lignede.

Det eneste der egentlig varierer fra dag til dag er hvilken snack hun får med, og så kan den tørrede frugt variere fra uge til uge.

Unicorn1 skriver:

Vores datter er på samme måde.. Vi havde også bagt pølsehorn, pizzasnegle og gulerodsboller, og var på vej til at bage en masse andre lækre ting, såsom pirogger og pizzamuffins, men næ nej det ville den unge frøken ikke spise .. 

Næsten hver dag er jeg begyndt at spørge, hvad hun så vil have med.. Hun vil have følgende med på rugbrød: makrel i tomat, æg, silkeskåret skinke, Hammel spegepølse, bamsepølse, kødpølse og pålægschokolade.. Derudover giver vi majs og ærter (var hende selv, der ville have det i dag), gulerødder, agurk eller peberfrugt med.. 

Til eftermiddagsmad giver vi kanelknækbrød med smør, mini-pizza med skinke og pepperoni, salami-pølse, bananpandekage, ostehaps, frugtstang med (vi veksler lidt mellem det).. 

Det er stort set det eneste, hun vil have med, selvom hun også nogle gange synes, at det er kedeligt.. Men sådan er det, når hun ikke vil spise andet 

I spiser godt nok meget gris.

Anonym skriver:

I spiser godt nok meget gris.

Er det et problem ?  ��