Træt. Hvordan kan jeg holde mig vågen??

Hold da op. Og her er jeg, som vågner kl 6 hver dag og går i seng kl 21-22 fordi jeg er træt og jeg har hverken mand eller børn ��

Der er intet galt med dig, tværtimod lyder din kæreste yderst uempatisk, umoden og ubehagelig. Han kører psykisk terror på dig. Du skal IKKE holde dig vågen. Du skal lytte efter din krop og følge din. Vær kærlig mod dig selv. Også skal du få dig en alvorlig snak med din kæreste om grænser og forventninger. 

Jeg forstår heller ikke helt hans planer. Han vil gerne se programmer (flertal) med dig, knalde dig og før det skal I også lige have lagt børn først??

Dvs. klokken midnat går I i gang med TV og efterfølgende sex og måske sover I klokken 2.???  Klokken var 23.15

At du får dårlig samvittighed over faktisk at ville sove efter 20 timer siger meget om dig. Det er da helt naturligt. Du skal da slet ikke føle dårlig samvittighed. At han har andre planer er absurd usympatisk og uden hensyn. Jeg ville flytte mig fra ham. Han virker til at have nedbrudt din sunde fornuft i forhold til hvad der er rimeligt. Han får dig til at føle at det er din skyld???

Psykisk vold er lige så slemt som fysisk vold og mekanismerne er de samme. 

Anonym skriver:

Hvad tid står han op og hvad laver ham i hjemmet? 

han lyder yderst usympatisk må jeg sige 

Han står op kl. 6 i hverdagene.

Hmm…En sjældent gang laver han mad, men ellers ikke rigtig noget…

GodKarma skriver:

Sikke en klaphat til mand. 

Hvor gamle er børnene? Hvis de er oppe så sent, så er de også gamle nok til selv at smørre madpakker. Du må uddelegere nogle opgaver. Både til børnene og din mand. Det er kun retfærdigt. 

Jeg går også i seng før min mand. Vi står op 05.45 og er begge hjemme igen mellem 15 og 16. Tre børn under 10. Børnene er faldet i søvn typisk omkring kl 19.30. Kl. 21 går jeg i seng og min mand kl 22. Ingen sure miner. Jeg har også i perioder gået i seng kl 20. 

Mon du overhovedet kan gå i dialog med din mand? Han lyder ikke empatisk overhovedet, men sådan som du beskriver ham - den går ikke. Han skal hjælpe mere til og kysse dig godnat, lige når det passer dig. 

Fortæl ham at sex kan komme på tale, når han mander sig op og tager større del af pligterne i hverdagene. 

Jeg kan ikke trænge igennem til ham. Han vil overhovedet ikke høre på hvad jeg har at sige.

Solsikke9 skriver:

Hold da op. Og her er jeg, som vågner kl 6 hver dag og går i seng kl 21-22 fordi jeg er træt og jeg har hverken mand eller børn ��

Der er intet galt med dig, tværtimod lyder din kæreste yderst uempatisk, umoden og ubehagelig. Han kører psykisk terror på dig. Du skal IKKE holde dig vågen. Du skal lytte efter din krop og følge din. Vær kærlig mod dig selv. Også skal du få dig en alvorlig snak med din kæreste om grænser og forventninger. 

Men han vil ikke lytte  

Det er helt blæst det der. Selvfølgelig skal ingen holde sig vågne til klokken sent, når man er dødtræt og i særdeleshed ikke hvis man skal op kl 04.30. For at få en nogenlunde normal længde nattesøvn skal du jo gå i seng ved 21 tiden.

Hvis han bliver sur, så bliver det en lang øvelse at fortælle ham hvor langt ude han er og så i øvrigt ignorere ham. Men i øvrigt enig med de andre - det er psykisk vold det der.

Men han vil ikke lytte  

Ok - men hvad giver han dig?

Han er et voksent barn, hvor du klare det praktiske og som truer, hvis han ikke får Anders And bladet eller slikket i Netto (sex). 

Igen hvad er det der får dig til at blive? .. man behøver jo ikke at blive for enhver pris? På samme måde med dårlige chefer. Så stemmer man med fødderne. 

Vil du gerne blive gammel med en det ikke lytter?

Hvad endte situationen med …. Sex?

Tullebadulle skriver:

Ok - men hvad giver han dig?

Han er et voksent barn, hvor du klare det praktiske og som truer, hvis han ikke får Anders And bladet eller slikket i Netto (sex). 

Igen hvad er det der får dig til at blive? .. man behøver jo ikke at blive for enhver pris? På samme måde med dårlige chefer. Så stemmer man med fødderne. 

Vil du gerne blive gammel med en det ikke lytter?

Hvad endte situationen med …. Sex?

Nej, jeg faldt i søvn på sofaen…turde ikke gå direkte i seng af frygt for, at han ville blive endnu mere sur. Så er det bare mere nemmere og føles mindre konfliktoptrappende at falde i søvn på sofaen. 
Men han vil ikke snakke med eller til mig…

Anonym skriver:

Nej, jeg faldt i søvn på sofaen…turde ikke gå direkte i seng af frygt for, at han ville blive endnu mere sur. Så er det bare mere nemmere og føles mindre konfliktoptrappende at falde i søvn på sofaen. 
Men han vil ikke snakke med eller til mig…

Ej men søde kære du. Det lyder jo helt sindssygt det her.

Hvad gør han af godt for familien? Er det her hans eneste fejl? Er han en dybt kærlig og engageret mand, der bare lige har en brist her? Eller er den her opførsel gennemgående til andre områder også?

Jeg har det sådan: Søvn er så basalt et behov. Jeg kan virkelig ikke sætte mig ind i, at det skal skabe en konflikt, at du har brug for at sove. Nogle gange er der skriverier herinde om, at han kan ikke lide det der tøj, eller han vil aldrig med familien på tur eller sådan noget. Og der tænker jeg også: ‘Hold da op, han er da ikke meget værd som partner’ - men at han ikke vil lade dig sove??!! Det er sgu da for vildt. Så må han da selv stå tidligere op, hvis han ønsker dit selskab om aftenen.

Søvnmangel er jo et torturmiddel og noget man bruger, når man hverver medlemmer i ekstreme sekter. For man kan ikke tænke klart, man bliver letpåvirkelig og får det pissedårligt, når man ikke sover. 

Jeg har helt ondt i maven over, at du er sammen med en mand, der vil fratage dig et så basalt behov. Det er ikke bare urimeligt, det er helt ude i hampen.

Du spørger hvordan du skal holde dig vågen, så han ikke bliver sur - det skal du slet ikke! Jeg vil nærmere opfordre dig til at pakke dine tasker, tage på hotel og sove roligt i nat - ingen skal sgu da have dårlig samvittighed over at have brug for søvn. Svarer til at have dårlig samvittighed over at tage et glas vand eller en rugbrødsmad.

Kære trådstarter. Man bliver meget, meget bekymret for dig, når man læser denne tråd. Jeg vil foreslå dig hurtigst muligt at søge hjælp og støtte - hos dine nærmeste, hos Mødrehjælpen, en psykolog, eller et lokalt krisecenter.

Det du udsættes for lyder alvorligt på mange planer, og du virker for nedbrudt til at mærke dine egne grænser. Det er meget skadeligt for både dig og dine børn, at blive i sådanne rammer.