Anonym skriver:
Måden det kommer til udtryk for her i tråden lyder det som om at din mand ser dig som grim/tyk - og du vil ikke ændre noget fordi ingen skal bestemme over dig.
Har det altid været sådan?
Har I talt om det eller er det blevet sådan en lidt ond spiral af en kamp?
Det virker bare som om der er mere end “bare” tøjet.
Min mand er på INGEN måde urimelig, synes jeg. Men det betyder noget for ham at jeg klæder mig pænt, sætter mit hår, lægger make-up osv.
Jeg er selv meget forfængelig, så kunne ikke drømme om at forlade hjemme uden make-up eller i joggingbukser.
Jeg er glad for at min mand er ærlig når han siger at en kjole eller et par bukser ikke sidder godt på mig. Jeg er en str. s-m, men mest medium og vejer 10 kg. for meget.
Jeg spørger også selv hvad han synes om det tøj jeg har købt. Ikke at han SKAL bestemme hvad jeg skal have på, men hvis han ikke synes om det har jeg da heller ikke lyst til at have det på.
Ligeledes gør min mand det samme - altså clearer at jeg synes om hans tøj.
Ingen os dikterer hvad den anden skal, men har en klar forventning om at “tage sig godt ud.”