Ej, men det er da så groft, det der. Det lyder giftigt og rædselsfuldt, og jeg ville overveje kraftigt, om jeg ville være i forholdet.
Det handler ikke (som en anden også skriver) om bukserne, men det handler om, at han skammer sig over dig. Og så fordi du er ‘for tyk’… vel at mærke efter, at du har født hans (går jeg ud fra) børn. Og at han tænker, at han har lov til at ‘straffe dig’ og bestemme, om du må komme med familien på tur. Føj for pokker.
Min mand går meget lidt op i tøj. Og nogle gange har han grimt tøj på. Hvis vi skal noget, kan jeg godt finde på at kommentere det. Men hvis han så siger: ‘Nå, jeg gider altså ikke skifte’ - så kunne det da aldrig i evighed falde mig ind, at han ikke måtte køre i samme bil som mig og børnene. Eller at sige, at jeg er flov over ham, og jeg ikke vil ses med ham. Og heller ikke, selvom jeg vitterligt måske er flov… det er da vildt sårende!
Her er forskellen oven i købet, at jeg ved, at han selv er pisseligeglad med sit tøj - jeg tænker, at du ikke er ligeglad med, at du vejer lidt for meget, siden du er i gang med at tabe dig. Så han går jo ind og er efter dig på et punkt, hvor han ved, han rammer noget sårbart.
Jeg synes, det kræver en meget alvorlig snak - og så mener jeg dybt alvorligt (og jeg er ellers typen, der synes, man skal gå langt for at blive sammen, når man har børn) - hvis han ikke fatter, at det her ikke er ok, men synes det er dig, der er problemet - så ville jeg nok gå min vej.
