Konflikter voksne imellem ang tisseri ved 10 årige

Altså jeg ville klart ligge tisseunderlag i sengen som det første

Men derudover ville jeg da helt sikkert have hende undersøgt yderligere for det lyder da på ingen måder normalt for en 10 årige ? Hvordan har de undersøgt der ikke er noget psykisk ? Hvad siger hun selv ?

Jeg ville også når hun er så gammel gå lidt til hende også for hendes egen skyld for hun kommer da til at blive mobbet i skolen, hvis hun ikke allerede gør det 

Fortvivlet skriver:

Altså jeg ville klart ligge tisseunderlag i sengen som det første

Men derudover ville jeg da helt sikkert have hende undersøgt yderligere for det lyder da på ingen måder normalt for en 10 årige ? Hvordan har de undersøgt der ikke er noget psykisk ? Hvad siger hun selv ?

Jeg ville også når hun er så gammel gå lidt til hende også for hendes egen skyld for hun kommer da til at blive mobbet i skolen, hvis hun ikke allerede gør det 

Altså de har udfra en masse børnesamtaler med diverse konkluderet at der ikke er noget diagnose indover   jeg synes det virker mærkeligt. Men det må jeg gå udfra så ? Og er det tilfældet så synes jeg jo godt man kan overveje gå lidt til hende

Anonym skriver:

Altså de har udfra en masse børnesamtaler med diverse konkluderet at der ikke er noget diagnose indover   jeg synes det virker mærkeligt. Men det må jeg gå udfra så ? Og er det tilfældet så synes jeg jo godt man kan overveje gå lidt til hende

Men hvad forslår ppr så? For det er da på ingen måder alm. En ting er uheld, men at være ligeglad og ikke ønske noget "beskyttelse" af nogen art, får da mine alarmklokker til at ringe, altså at hun ikke selv ønsker at blive renlig

Fortvivlet skriver:

Men hvad forslår ppr så? For det er da på ingen måder alm. En ting er uheld, men at være ligeglad og ikke ønske noget "beskyttelse" af nogen art, får da mine alarmklokker til at ringe, altså at hun ikke selv ønsker at blive renlig

Konklusion er hver gang at pigen er mærket af at hendes forældre blev skilt for 7 år siden .. meen ja hvad ved jeg

Hmm, mon ikke, der er konklusioner fra PPR og læge, der ikke helt er blevet delt med dig, måske? Jeg går ikke ud fra, at du har været med til møder og lægeaftaler.

Det kan jo fint være, at hun er mærket af en skilsmisse - det hjælper hende jo bare ikke at få det at vide. Der må jo være kommet nogle anbefalinger fra PPR og lægen, som det jo så er forældrenes ansvar at efterleve. 

Jeg tænker, at hvis hun nu er lidt umoden af sin alder, så er det altså ikke så mærkeligt og uset, det med at ‘lade som ingenting’ og ikke ønske beskyttelse. Sådan var min dreng også indtil for nylig. Han er 9 år, og har ikke kognitive udfordringer på andre områder - i hvert fald ikke i en grad, så nogen mistænker diagnose. Det var mig, der skrev det lange indlæg tidligere. For voksne kan det virke så indlysende, at der skal handles på, at der er tis eller afføring i bukserne - men for barnet er det måske en følelse af endnu en gang at blive konfronteret med det her, som man ikke kan finde ud af, og som man godt ved, man burde kunne. Og man kan også mærke, at de voksne bliver frustrerede og kede af det - de vil måske ligefrem snakke om det. Barnet ved ikke, hvad det skal gøre ved den her udfordring, og dermed bliver det bare en mur af krav, som barnet ikke kan leve op til, når uheldet er ude. Derfor kan det for et barn være en udvej at lade som ingenting. Og de voksne omkring barnet river sig i håret af frustration og tænker mobning og lav iq og alt muligt…

Jeg tænker, det hun har brug for, er nogle voksne, der overtager ansvaret fra hende. Laver toilettider, sørger for tisselagner og andre hjælpemidler - og som hjælper hende med at sige det, når det sker. Altså lærer hende nogle gode strategier. Det er en lang proces, for det er jo i årevis, hun er gået med en anden strategi - at skjule, lade som ingenting, virke ligeglad.

Og husk også, at for hende er det jo normalen ikke at kunne finde ud af det her. Hun har jo aldrig prøvet, at tingene fungerer, så hun ved jo ikke nødvendigvis hvordan ‘man’ reagerer, hvis man kun kommer til at tisse i bukserne to gange om året. Hun har brug for hjælp fra de voksne - no matter om hun også har ADHD, lav iq, er mærket af skilsmisse eller andet. 

Men det er selvfølgelig ikke dit ansvar. Jeg synes, du skal snakke med din kæreste om det: Hvad har de fået at vide af PPR og lægen, at de skal gøre? Hvordan kan du støtte op om at hjælpe hende? Og i snakken synes jeg du skal glemme vasketøj og møbler og kun have fokus på den her piges trivsel. Jeg tror ikke på, at læge eller PPR bare har sagt: Nå, hun er mærket af skilsmissen, der er ikke noget at gøre. Der må være nogle handlingsanbefalinger også

Anonym skriver:

Hmm, mon ikke, der er konklusioner fra PPR og læge, der ikke helt er blevet delt med dig, måske? Jeg går ikke ud fra, at du har været med til møder og lægeaftaler.

Det kan jo fint være, at hun er mærket af en skilsmisse - det hjælper hende jo bare ikke at få det at vide. Der må jo være kommet nogle anbefalinger fra PPR og lægen, som det jo så er forældrenes ansvar at efterleve. 

Jeg tænker, at hvis hun nu er lidt umoden af sin alder, så er det altså ikke så mærkeligt og uset, det med at ‘lade som ingenting’ og ikke ønske beskyttelse. Sådan var min dreng også indtil for nylig. Han er 9 år, og har ikke kognitive udfordringer på andre områder - i hvert fald ikke i en grad, så nogen mistænker diagnose. Det var mig, der skrev det lange indlæg tidligere. For voksne kan det virke så indlysende, at der skal handles på, at der er tis eller afføring i bukserne - men for barnet er det måske en følelse af endnu en gang at blive konfronteret med det her, som man ikke kan finde ud af, og som man godt ved, man burde kunne. Og man kan også mærke, at de voksne bliver frustrerede og kede af det - de vil måske ligefrem snakke om det. Barnet ved ikke, hvad det skal gøre ved den her udfordring, og dermed bliver det bare en mur af krav, som barnet ikke kan leve op til, når uheldet er ude. Derfor kan det for et barn være en udvej at lade som ingenting. Og de voksne omkring barnet river sig i håret af frustration og tænker mobning og lav iq og alt muligt…

Jeg tænker, det hun har brug for, er nogle voksne, der overtager ansvaret fra hende. Laver toilettider, sørger for tisselagner og andre hjælpemidler - og som hjælper hende med at sige det, når det sker. Altså lærer hende nogle gode strategier. Det er en lang proces, for det er jo i årevis, hun er gået med en anden strategi - at skjule, lade som ingenting, virke ligeglad.

Og husk også, at for hende er det jo normalen ikke at kunne finde ud af det her. Hun har jo aldrig prøvet, at tingene fungerer, så hun ved jo ikke nødvendigvis hvordan ‘man’ reagerer, hvis man kun kommer til at tisse i bukserne to gange om året. Hun har brug for hjælp fra de voksne - no matter om hun også har ADHD, lav iq, er mærket af skilsmisse eller andet. 

Men det er selvfølgelig ikke dit ansvar. Jeg synes, du skal snakke med din kæreste om det: Hvad har de fået at vide af PPR og lægen, at de skal gøre? Hvordan kan du støtte op om at hjælpe hende? Og i snakken synes jeg du skal glemme vasketøj og møbler og kun have fokus på den her piges trivsel. Jeg tror ikke på, at læge eller PPR bare har sagt: Nå, hun er mærket af skilsmissen, der er ikke noget at gøre. Der må være nogle handlingsanbefalinger også

Jeg er ret overbevist om der er væsentlige detaljer jeg ikke er i besiddelse af . . For spørger jeg far hvordan det går fx i skolen mm så svarer han ofte ." Det går fint "  men det kan jeg næsten regne ud det ikke gør , når skolen ringer i tide og utide fordi der har været episoder i skolen der har været yderst problematiske. Og der tjekker Aula beskeder ind ret tit .. at pigen ikke vil komme ind i klassen og deltage i undervisningen. Eller hun har banket en anden pige . Eller hun ikke bruger toilettet mm.. fornemmer nogle gange far og egentlig også mor tager sky klapper på 

Jeg er ret overbevist om der er væsentlige detaljer jeg ikke er i besiddelse af . . For spørger jeg far hvordan det går fx i skolen mm så svarer han ofte ." Det går fint "  men det kan jeg næsten regne ud det ikke gør , når skolen ringer i tide og utide fordi der har været episoder i skolen der har været yderst problematiske. Og der tjekker Aula beskeder ind ret tit .. at pigen ikke vil komme ind i klassen og deltage i undervisningen. Eller hun har banket en anden pige . Eller hun ikke bruger toilettet mm.. fornemmer nogle gange far og egentlig også mor tager sky klapper på 

Der er forskel på en PPR psykolog og en decideret henvisning fra PPR til en udredning på en psykiatrisk afdeling. Min søn blev udredt for autisme.. det tog 2 uger, og der var med mange fagfolk indover.. psykologer, psykiatere, ergoterapeuter osv. Jeg ville klart bede om en decidere grundig udredning. At banke et andet barn er jo heller ikke normal..?

Du kan foreslå ting.. de er forældre. Men du kan sagtens sige at det ikke er dig der skifter lagner og vasker hele tiden. Hans forældreansvar.

Kir skriver:

Altså, som i at hun aldrig har lært at gå på toilettet? Har de bare taget bleen af hende som lille og så aldrig lært hende at være renlig? Hvis det er tilfældet, er det da totalt omsorgssvigt  

Hold da op du er dømmende. Hvad tror du selv? Bare fordi de godt kan finde ud af at gå på toilettet, betyder det ikke at det ikke kan være et problem. Du ville blive overrasket over hvor mange børn der har det problem og hvor meget forældrene kæmper.. også selvom de ikke skælder ud og udskammer børnene, så kan de gøre alverdens andre ting for at prøve at komme problemet til livs. 

Anonym skriver:

Hold da op du er dømmende. Hvad tror du selv? Bare fordi de godt kan finde ud af at gå på toilettet, betyder det ikke at det ikke kan være et problem. Du ville blive overrasket over hvor mange børn der har det problem og hvor meget forældrene kæmper.. også selvom de ikke skælder ud og udskammer børnene, så kan de gøre alverdens andre ting for at prøve at komme problemet til livs. 

Nej det er jeg egentlig ikke. Jeg spørger TS om det er sådan det forholder sig. At forældrene intet har gjort for at træne at gå på toilettet. Og så skriver jeg efter mit spørgsmål at det synes jeg er omsorgssvigt hvis det er sådan det forholder sig.

Og jeg skriver da intet om at man skal skælde ud, faktisk skriver jeg i et tidligere svar at det synes jeg ikke er løsningen. Så tror lige du skal læse mine kommentarer én gang til. 

Kir skriver:

Nej det er jeg egentlig ikke. Jeg spørger TS om det er sådan det forholder sig. At forældrene intet har gjort for at træne at gå på toilettet. Og så skriver jeg efter mit spørgsmål at det synes jeg er omsorgssvigt hvis det er sådan det forholder sig.

Og jeg skriver da intet om at man skal skælde ud, faktisk skriver jeg i et tidligere svar at det synes jeg ikke er løsningen. Så tror lige du skal læse mine kommentarer én gang til. 

Har de bare taget bleen af hende og så aldrig lært hende at gå på toilettet? 

Godt nok med et spørgsmål bag, men helt ærligt.. Hvad tror du selv?