Konflikter voksne imellem ang tisseri ved 10 årige

Anonym skriver:

Har de bare taget bleen af hende og så aldrig lært hende at gå på toilettet? 

Godt nok med et spørgsmål bag, men helt ærligt.. Hvad tror du selv? 

Det er altså også lidt samme tanker jeg får ud fra beskrivelsen af forældrenes tilgang her. Ingen af os kender dem, og må spørge os frem. Det hjælper knap så meget at skrive "hvad tror du selv?", skal vi bare allesammen gætte os frem til info der ikke eksplicit står der? Hvad gør det godt for? Som sagt kender vi dem ikke, der findes altså ret bizarre folk derude i verdenen..

Og det er da også mærkeligt og slet ikke optimalt at holde TS ude af en stor del af det. Det lyder på de seneste svar som om barnet desværre har en del udfordringer, og der må, som en anden også skriver, være indgået aftaler og lavet handlingsanvisninger med skole og ppr. Og som TS bare ikke bliver gjort til en del af? Selv om hun har kend pigen i 5 år, og lyder til at være en fast del af hendes liv. Det er jo ikke holdbart overhovedet.

Det må da være hans rengøring så  

Som en lille side note, da min veninde ikke selv vidste det kan man både få store vådligge lagner til senge men også få sengetøj til pude og dyner i stof der er vandtæt bare hvis du ikke vidste det.

Håber i finder en løsning  

Anonym skriver:

Har de bare taget bleen af hende og så aldrig lært hende at gå på toilettet? 

Godt nok med et spørgsmål bag, men helt ærligt.. Hvad tror du selv? 

Jeg spurgte ud fra nogle svar TS gav i tråden. Men var usikker på om det var det der var tilfældet. Svaret fra TS var ja, så det var åbenbart ikke så langt ude et spørgsmål som du synes. Men jeg synes også det lyder helt vanvittigt at det er foregået sådan. 

Kir skriver:

Jeg spurgte ud fra nogle svar TS gav i tråden. Men var usikker på om det var det der var tilfældet. Svaret fra TS var ja, så det var åbenbart ikke så langt ude et spørgsmål som du synes. Men jeg synes også det lyder helt vanvittigt at det er foregået sådan. 

Helt ærligt! Beklager mit udbrud.. Jeg havde overset en hel side.. troede jeg havde læst alt. Forstår bedre dit spørgsmål nu og når jeg læser den info, lyder det også knap så fordømmende og antagende. Min fejl. Sorry..!

Anonym skriver:

Hej derude i stuerne

Meget lige på og direkte til min problemstilling.

Min kæreste har en pige på 10 år , som tisser . Både om natten og når hun er vågen , men desværre ikke altid på toilettet og hun har indtil det sidste års tid også haft tendenser til at ski@de i bukserne .

 

Pigen er undersøgt ved lægen , og på sygehuset, for at udelukke fysiologiske samt psykiske udfordringer.. intet at komme efter .

Vi er tydeligvis ikke helt enige om hvor tolerant vi som voksne bør værer i denne situation og det er begyndt at skabe konflikter mellem os som par .

De overnatter fra tid til anden ved mig , hvilket resulterer i at jeg ofte står med en større rengøring, enten fordi der er tisset i sengen og derved plask våde lagner og dyner , eller tøj hun tisser i når hun er vågen . Hun tisser også i sofaen fra tid til anden .. 

 

Det synes jeg er pænt træls efterhånden.. min kæreste nægter at give hende nat ble på , og går ej heller i "konflikt " med hende . Det bliver bare til en " nårhh skidt på " det meste af tiden . Men jeg kan virkelig mærke at jeg snart springer en sikring over det .. 

Han synes jeg er for strid , og istedet for at "beklage" mig , er det bedre jeg bruger tiden på at gøre det rent mener han .. 

Hvad tænker i ? Hvad er normalen ?  Skal man bare leve med det ??? Hun går ofte også i skole med tis ned af benene fordi hun ikke fortæller at hun har overtisset nattøjet fx, hun ligger det bare til vask og går .. jeg synes det er en anelse bekymrende og synes ærligt talt også det er ved at være noget svineri  

Hvad tænker i ? Skal jeg bare komme igang med rengøring?

Uha...jeg kan fint følge din frustration!!

Jeg er mor til 5, hvor af alle har været vådligger indtil de var mellem 10 og 12 år. Det var frygteligt!!! Lugten af pis, sad bare konstant i min næse!

Nå men det er en frygtelig arvelig sygdom, og min mand har haft det hele hans liv. Både mand og 3 af børnene var kun ramt om natten, men de 2 drenge var ramt om dagen også og incl aftørring også.

Ja det var en hård tid!!

De 2 af mine der døjede om dagen også, har begge adhd og autisme.

Alle, incl min mand er i behandling med Minirin og det hjalp 4 ud af 5 børn og min mand har fået det siden han var 15 år og får det stadig.

Ved ikke om du kender det, men det er en smelte tablet, som man tager inden sengetid, og som derved mindsker urin produktionen om natten.

Min mand har aldrig haft uheld på den mindste dosis. Enkelte af børnene skulle op på højeste dosis. Men når det hjalp var det et mirakel middel.

Kan du evt foreslå din kæreste det, med henblik på at hjælpe pigen (ikke for at undgå våde senge mv - selvom det klart er en god bonus)

Jeg kan faktisk slet ikke forstå at det ikke har været på tale og forsøge med minirin....

Sæt igang og få hjulpet både pigen og dig selv ud af den kattepine.

Anonym skriver:

Helt ærligt! Beklager mit udbrud.. Jeg havde overset en hel side.. troede jeg havde læst alt. Forstår bedre dit spørgsmål nu og når jeg læser den info, lyder det også knap så fordømmende og antagende. Min fejl. Sorry..!

Helt ok, synes selv indimellem det kan være svært at holde styr på alle kommentarer. Det er lidt tungt design de har valgt at bruge i det her forum.

Men må indrømme jeg kort troede du var en af de der debattører der konsekvent overfortolker alt man skriver, er glad for det ikke var sådan. Det er så trættende

Kir skriver:

Helt ok, synes selv indimellem det kan være svært at holde styr på alle kommentarer. Det er lidt tungt design de har valgt at bruge i det her forum.

Men må indrømme jeg kort troede du var en af de der debattører der konsekvent overfortolker alt man skriver, er glad for det ikke var sådan. Det er så trættende

Ja enig. Nej slet ikke.

Men uden at have læst de andre beskeder, tror jeg bare lige den ramte mig, fordi den uden dem kunne lyde antagende og genereliserende, hvilket den ikke længere gjorde da jeg havde mere information at sætte den op imod.

Har selv stået i situationen med tis og derfor tog jeg det nok mere personligt hvis det var sådan mere en generel holdning hver gang man høre om en som har det problem, selvom denne situation jo slet ikke er min. Så tror bare jeg lige tænkte… “Er du godt klar over hvor meget man kan kæmpe med at lære sit barn det og prøve 110.000 ting, og lige lidt hjælper det - hvordan kan du tro man bare er ligeglad”-agtig..

Så igen. Sorry mit udbrud. Vidst træt efter en oplevelsesrig ferie

Jeg forstår dig virkelig godt. Jeg ville også være frustreret over alt det tisseri fra en 10-årig. Men allermest ville jeg være frustreret over forældrenes ligegyldighed. Pigen, siger du, er ligeglad, men det må være en facade, hun sætter op, fordi hendes forældre er ligeglade. Og det er synd. 

Hvad jeg ville gøre nu I kender hinanden så godt: En dag du er alene med hende, eller hvis du ikke er, så en dag, hvor hun har haft et uheld så trække hende til side i et andet rum, end hvor hendes far er, fx på badeværelset. Og der tage en god snak med hende. Spørge til hende og hvad hun ærlig mener. Sige, at du gerne vil hjælpe, og spørge hende, hvad hun gerne vil skal ske. Altså ikke snak om vasketøj eller ødelagde møbler, men læg det ud som, at du gerne vil hjælpe hende. At hun ikke skal skamme sig, men du høre hende. Lade hende vide, at hun kan snakke åbent med dig. Hjælpe hende med at vække hendes forældre. 
Og ja fortælle hende, om det ikke er en god ide, at lægge vådliggerlagen i sengen ol. i en periode for at hjælpe hende, så det ikke bliver så ubehageligt og skamfuldt for hende selv heller. 

Aalborgtøsen skriver:

Jeg forstår dig virkelig godt. Jeg ville også være frustreret over alt det tisseri fra en 10-årig. Men allermest ville jeg være frustreret over forældrenes ligegyldighed. Pigen, siger du, er ligeglad, men det må være en facade, hun sætter op, fordi hendes forældre er ligeglade. Og det er synd. 

Hvad jeg ville gøre nu I kender hinanden så godt: En dag du er alene med hende, eller hvis du ikke er, så en dag, hvor hun har haft et uheld så trække hende til side i et andet rum, end hvor hendes far er, fx på badeværelset. Og der tage en god snak med hende. Spørge til hende og hvad hun ærlig mener. Sige, at du gerne vil hjælpe, og spørge hende, hvad hun gerne vil skal ske. Altså ikke snak om vasketøj eller ødelagde møbler, men læg det ud som, at du gerne vil hjælpe hende. At hun ikke skal skamme sig, men du høre hende. Lade hende vide, at hun kan snakke åbent med dig. Hjælpe hende med at vække hendes forældre. 
Og ja fortælle hende, om det ikke er en god ide, at lægge vådliggerlagen i sengen ol. i en periode for at hjælpe hende, så det ikke bliver så ubehageligt og skamfuldt for hende selv heller. 

Jeg forstår det sympatiske og rigtige i at være fortrolig og lytte til barnet - som helt stensikkert lyder til at have det rigtig alvorligt svært med mange ting. Men jeg synes at man skal være meget forsigtig med at skubbe ansvaret for løsninger over på barnet. Det er helt grundlæggende de voksne omkring barnet der her skal på banen med alt hvad den kan trække - banke i bordet for eventuel udredning, sikre rette hjælpemidler, overholde faste rutiner og tissetider, osv. osv. Det skal slet ikke være til forhandling eller diskussion med så “lille” et barn, det er i mine øjne at svigte sit ansvar som forældre endnu mere, end de allerede lyder til at gøre. Hun skal ikke tage stilling - det skal de voksne - uanset hvor konfliktsky de er.