Hej derude i stuerne 
Meget lige på og direkte til min problemstilling.
Min kæreste har en pige på 10 år , som tisser . Både om natten og når hun er vågen , men desværre ikke altid på toilettet og hun har indtil det sidste års tid også haft tendenser til at ski@de i bukserne .
Pigen er undersøgt ved lægen , og på sygehuset, for at udelukke fysiologiske samt psykiske udfordringer.. intet at komme efter .
Vi er tydeligvis ikke helt enige om hvor tolerant vi som voksne bør værer i denne situation og det er begyndt at skabe konflikter mellem os som par .
De overnatter fra tid til anden ved mig , hvilket resulterer i at jeg ofte står med en større rengøring, enten fordi der er tisset i sengen og derved plask våde lagner og dyner , eller tøj hun tisser i når hun er vågen . Hun tisser også i sofaen fra tid til anden ..
Det synes jeg er pænt træls efterhånden.. min kæreste nægter at give hende nat ble på , og går ej heller i "konflikt " med hende . Det bliver bare til en " nårhh skidt på " det meste af tiden . Men jeg kan virkelig mærke at jeg snart springer en sikring over det ..
Han synes jeg er for strid , og istedet for at "beklage" mig , er det bedre jeg bruger tiden på at gøre det rent mener han ..
Hvad tænker i ? Hvad er normalen ? Skal man bare leve med det ??? Hun går ofte også i skole med tis ned af benene fordi hun ikke fortæller at hun har overtisset nattøjet fx, hun ligger det bare til vask og går .. jeg synes det er en anelse bekymrende og synes ærligt talt også det er ved at være noget svineri
Hvad tænker i ? Skal jeg bare komme igang med rengøring?
Jeg er med på, at man synes det er noget svineri og man er ved at gå ud af sit gode skind. Og engang imellem kan det være svært ikke at blive irriteret over det. (Erfaring selv med min datter).
Men tænker ikke udskamning og skæld ud hjælper særlig meget og selvom sygehuset og lægen har været indover, så det jo begrænset hvor meget de kan se ved få konsultationer. Min datter viste sig at have adhd. Og da hun kom i behandling for det, kunne kun pludselig mærke sig selv mere og stoppede med at tisse i bukserne. Før skulle voksne gøre hende opmærksom på det. Hun opdagede/ænsede det ikke selv. Altså, at hun gik rundt med tis i bukserne.
Hendes læge og sygehuset mente heller ikke der var noget at komme efter. Men de havde ikke “tjekket” for alt.
med en opmærksomhedsforstyrrelse er du meget lystbetonet. Hvis toiletbesøg ikke vækker hendes interesse, er det ikke værd at gå fra en “spændende” aktivitet, film eller en rar søvn for at tisse. Og når hun først har vænnet sig til at gå rundt med tis i bukserne, bliver det blot hverdag.. 
Det er hårdt. Man bliver virkelig gråhåret af det, men skæld ud er ikke vejen frem uanset hvad. Prøv hellere at spørg hvad der lige skete, da hun glemte at tisse. Prøv at bliv klogere på det. 
Og igen. Ved det er frustrerende og hårdt. Håber virkelig snart i er ovre det.