Mødregruppe - var/er du fan?

Darling skriver:

Jeg har haft 3 mødregrupper. 

Med den første 1 gennem hånd om barnet og en gennem sp med dem tæt på hvor jeg bor. Den med hånd om barnet fungerede rigtig godt, vi samlede 1 gang om ugen til børnene var over 1år. Vi havde rigtig god kemi hvilket nok også var derfor af det fungerede så godt. Vi skiftedes og havde fast rækkefølge. Den den som lagde hus til gav morgenen.

Den via sp, der sås vi kun to gange. Der var kemi. Begge grupper skulle jeg starte en bil hver gang. vi var 5 og 4.

Jeg er på barsel nu og vi er 6 i min gruppe og kemien spiller også bare. Vi ses en gang om ugen til morgenmad og en gang om ugen til babysalmesang. Sidstnævnte fordi vi bor i samme by alle sammen. Det er super dejligt bare at kunne trille med barnevognen og ikke skulle starte en bil hver gang.

Jeg vil ikke være min mødregruppe foruden, jeg er tilflytter og kender stort set ingen heroppe hvor jeg bor. Det ville blive for ensomt og ensformigt uden.

Dejligt at høre lidt blandet landhandel

Jeg tænker nemlig også, at man først kan bedømme det, når man står i det.

Jeg bor i midten af Aalborg uden bil og kørekort - min mand har så begge dele - så jeg frygter også, at blive sendt ud med 2 busser for at kunne deltage, hvis jeg nu rigtig gerne vil. 
Tænker tilgængeligheden formentlig er vigtig for mig. Jeg arbejder selv deltid i skiftende vagter, og har både flere veninder i samme type jobs eller som studerer med studiedage hjemme, gode kollegaer, en førtidspensionist og en på barsel i min omgangskreds, som jeg alle ofte ses med i formiddagstimerne, flere gange om ugen - dertil vil jeg gerne gå til et par ting med babyen, måske. Så på den måde tænker jeg, at det sørme skal være noget ved, før jeg skal ned prioriterer aftaler med dem jeg kender, under min barsel Men måske det kan give mig noget andet, som jeg har brug for, til den tid. 

HilliHallo skriver:

Alle tre gange har vi været 5-6 mødre og vi har boet i gå afstand til hinanden. Vi var sammen hver 14. dag. Nogen gange hver uge. Og så skiftede vi sådan ca lidt rundt mellem hvor vi skulle være. Nogle havde mere overskud til at have gæster end andre og det blev accepteret. 

Jeg synes det var et fint afbræk at komme ud og sludre i en time eller to og det har alle tre gange været helt stille og roligt. 

Alle tre gange er kontakten dog ebbet ud efter 6-8mdr. Det synes jeg har været ærgerligt. Jeg kan godt lide tanken om at følges i flere år. Og vi kom heller aldrig på ture, i svømmehallen fx. Det ville jeg også godt have været. 

Men alt i alt, fint koncept og et godt afbræk fra en ellers stille hverdag 

Jeg gad også godt, man måske skulle nogle ting sammen eller mødes på en café ind i mellem, fremfor i privaten, hvis jeg sådan skulle forestille mig at jeg havde en baby som fungerede i den slags sammenhænge - det er selvfølgelig alfa omega.

Jeg arbejder selv deltid i skiftende vagter, og har både flere veninder i samme type jobs eller som studerer med studiedage hjemme, gode kollegaer, en førtidspensionist og en på barsel i min omgangskreds, som jeg alle ofte ses med i formiddagstimerne, flere gange om ugen - dertil vil jeg gerne gå til et par ting med babyen, måske. Så på den måde tænker jeg, at det sørme skal være noget ved, før jeg skal ned prioriterer aftaler med dem jeg kender, under min barsel Jeg sætter nemlig også stor pris på at kunne have noget afveksling i dagligdagen og social kontakt. 

Dutelidut skriver:

1.mødregruppe: Virkelig godt - vi var sammen flere gange om ugen og blev virkelig gode venner. Nu er vores børn 9 år, og vi hører stadig fra hinanden, men ses ikke som gruppe, da to fra gruppen er flyttet langt væk. Dog ses jeg med en af de andre.

2.mødregruppe kom aldrig op at køre så godt. Jeg ved ikke hvorfor, men kemien var nok knap så god. Vi mødtes under barslen, men det blev ofte aflyst, og vi gjorde aldrig andet end at mødes hos hinanden og drikke kaffe og sludre. Det var fint nok, når det var, men jeg var træt af det, fordi jeg havde så gode erfaringer fra første mødregruppe.

3.gang var også god. Vi havde det rigtig hyggeligt, og vi ses stadig ind imellem. Der var også god kemi og en masse at snakke om 

Mødregruppe har været meget vigtigt for mig under mine barsler, ellers tror jeg, jeg var gået helt i frø. Jeg trives ikke så godt i den stille hjemmehverdag, og det har været skønt at se andre og få lidt adspredelse - og at lære nogle nye mennesker at kende.

Tak for svar - jeg har selv tænkt at kemi og tilgængelighed er key. 
Samtidig har jeg svært ved at forestille mig at banke måske 6-7 ukendte mennesker hjem i mit nystøvsugede hjem og bage boller til dem, må jeg indrømme

Jeg arbejder selv deltid i skiftende vagter, og har både flere veninder i samme type jobs eller som studerer med studiedage hjemme, gode kollegaer, en førtidspensionist og en på barsel i min omgangskreds, som jeg alle ofte ses med i formiddagstimerne, flere gange om ugen - dertil vil jeg gerne gå til et par ting med babyen, måske. Så på den måde tænker jeg, at det sørme skal være noget ved, før jeg skal ned prioriterer aftaler med dem jeg kender, under min barsel  Men jeg tænker da at give det en chance, hvis jeg mærker noget kemi til de møder/kurser vi skal til, hvorfra grupperne sammensættes. 

Jeg er generelt meget indadvendt. Er ikke særlig glad for mennesker. Sjovt når man tænker på min profession - er lærer

Men mødregrupper har aldrig været min kop the. Jeg er sikker på, at for nogle har det været fantastisk. Første gang startede jeg i en mødregruppe, hvor alle var garvede, og jeg var ny i "faget" og det var svært at sidde og tale med de andre om babyer. Jeg var total i vildrede. Anden gang kunne jeg slet ikke overskue det. Hun sov heller ikke så når hun sov, havde jeg slet ikke overskud til at være social. 3. gang blev jeg sat i en mødregruppe som var "gammel". De havde fulgtes ad af flere omgange og eftersom jeg ikke er særlig social, så var det svært at smalltalke mig ind i en fastlåst gruppe - deltog 3 gange og så stoppede jeg. 

Jeg kender flere mødregrupper som stadig hænger ved. Mødes nu uden børn og drikker både kaffe og drinks sammen. Men det var ikke noget for mig.

lineog4 skriver:

I min første mødregruppe var vi 6 første gangsmødre, en faldt hurtigt fra og en anden havde et barn med et fysisk handicap og hun trak sig en del ud af gruppen, men var dog i kontakt med os et par år. De 4 af os mødtes en gang om ugen, skrev næsten sammen hver dag. Skal mødes med dem på lørdag og vores børn bliver 21 år til april/maj. 

De andre to mødregrupper, der var der ikke samme lyst (måske mest fra min side). Har lidt sporadisk kontakt med et par stykker på Facebook og min søn går i klasse med en fra hans mødregruppe.

Tror ikke jeg havde behovet og var nok heller ikke en ressource i en mødregruppe. Jeg var meget i mig selv, meget MOR og meldte derfor ofte fra fordi jeg skulle være sammen med de store, eller fordi jeg vurderede det var bedre med tid hjemme. Jeg havde svært ved smalltalken om babyer for var bare så lykkelig for de levede osv. Og så var vi blandet første og flergangs så vi var meget forskellige steder i livet. 

Det var da et virkelig fint og godt bekendskab I har fået, fedt!

Jeg har virkelig mange venner, veninder, kollegaer og familie tilgængelige i formiddagstimerne af forskellige grunde, og har også generelt “nok” i det, fordi jeg er vant til at have formiddagsaftaler a 3-4 styk hver uge, fordi jeg tit arbejder aften. Har svært ved at se plads til andre, selvom det selvfølgelig blot er en prioriteringssag

MoarHvidovre skriver:

Jeg har været i 2 mødregrupper og jeg elskede det

Mødregruppe nr. 1 var vi alle førstegangsfødende og boede alle i radius af 5 km. Vi var 6 piger. Vi mødes 1 gang om ugen og vi skiftes til, at være hjemme hos hinanden, var på cafe, babybio, ZOO mv. Var helt nede på jorden. Det er 16 år siden og vi ser ikke hinanden mere, men følger hinanden på fb.

Mødregruppe nr. 2 var vi alle fleregangsfødende og var også en radius af 5 km. Vi var 5 piger. Vi mødes hveranden uge og her skiftes vi til, at være hjemme hos hinanden. Det er 15 år siden og vi ser stadigvæk hinanden 1 gang om måneden (uden børn). Det er meget fast og vi aftaler det fra gang til gang. Da vi havde 10 års jubilæum tog vi til Odense og havde en overnatning (bor i Hvidovre på sjælland). Vi har fået et rigtig tæt venskab og jeg ser faktisk min mødregruppe mere end mine veninder. Vi er også med til hendes runde fødselsdage.

Hvor lyder det dog dejligt - og fedt at I lavede alt muligt. Det er meget mere min stil, at forestille mig at deltage i det fremfor kaffeslaberas hver uge. 

Det vil jo være et drømmesceanarie.

Flnad84 skriver:

1. Gang var ok - men jeg var klart den yngste og følte mig sådan lidt en andet sted i livet selvom vi alle var førstegangsmødre.

2. Gang var rigtig god. Vi startede 6 - een faldt fra efter to gange og een var meget ældre end os andre (54 år). Vi 4 andre var der 6-7 år fra yngst til ældst, alle 2. Barn. Vi klikkede bare. Vi boede indefor 1,5 km fra hinanden og mødtes hver onsdag 2-3 timer. Det fortsatte indtil alle skulle arbejde igen og så døde det stille og roligt ud. Men det var fint så længe det varede.

3. Gang valgte jeg selv ikke at skulle i mødregruppe. Jeg er intrvert og kunne bare mærke at denne gang gad jeg ikke bruge energi på det… 

Tak for dit svar - jeg kan virkelig ikke forudse hvordan jeg vil have det med konceptet, så forstår godt, at det ikke er givet, at kemien eller overskuddet er dertil

AnjaZenia skriver:

Jeg er generelt meget indadvendt. Er ikke særlig glad for mennesker. Sjovt når man tænker på min profession - er lærer

Men mødregrupper har aldrig været min kop the. Jeg er sikker på, at for nogle har det været fantastisk. Første gang startede jeg i en mødregruppe, hvor alle var garvede, og jeg var ny i "faget" og det var svært at sidde og tale med de andre om babyer. Jeg var total i vildrede. Anden gang kunne jeg slet ikke overskue det. Hun sov heller ikke så når hun sov, havde jeg slet ikke overskud til at være social. 3. gang blev jeg sat i en mødregruppe som var "gammel". De havde fulgtes ad af flere omgange og eftersom jeg ikke er særlig social, så var det svært at smalltalke mig ind i en fastlåst gruppe - deltog 3 gange og så stoppede jeg. 

Jeg kender flere mødregrupper som stadig hænger ved. Mødes nu uden børn og drikker både kaffe og drinks sammen. Men det var ikke noget for mig.

Jeg er meget selektiv med min tid - og har brug for at lade op - men meget social med dem jeg kan lide, og mit arbejde er også supersocialt. Men jeg gider heller ikke smalltalk med folk og bruge tid på dem jeg ikke kender rigtigtig - og har aldrig gider fester på job eller på studie med en masse jeg bare går i klasse med, for at fravælge en bytur/biograftur/middag med vennerne.

Jeg har også en bestemt gruppe venner jeg har haft i mange år og ses tit med alle dem, men får kun nye venner, når søde folk kidnapper mig til det - og det er altid fedt når de gør 

Men at forestille mig at adopterer 6 nye mødre på en gang, virker lidt skørt på mig. Så må også se tiden an

hej123hej skriver:

Hvor lyder det dog dejligt - og fedt at I lavede alt muligt. Det er meget mere min stil, at forestille mig at deltage i det fremfor kaffeslaberas hver uge. 

Det vil jo være et drømmesceanarie.

Jeg elskede det. Det var mega fedt. Jeg var 2 forskellige steder i min liv med nr. 1 og nr. 2. Der var klart mere overskud med nr. 1 til, at tage ud og lave alt muligt med min mødregruppe. Overskuddet var der ikke på samme måde med nr. 2, så der mødes vi også "kun" hveranden uge og var for det meste hjemme privat. 

Men begge gange var det helt nede på jorden. Der var ikke nødvendig hjemmebag eller skinnende rent. Vi hyggede os max

hej123hej skriver:

Jeg er lidt nysgerrig på hvad Jeres erfaring er med mødregrupper?

Var det noget for dig? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvor tit mødtes I, hvor mange mødre var med i gruppen og hvordan foregik det, når I var samlet? Hvor tæt boede I på hinanden og var det overskueligt for dig og baby at deltage/afholde? 

 

Det fungerede ikke for mig. Men det handler mere om mødrene jeg var i gruppen med end selve konceptet. Jeg havde intet tilfælles med nogen af dem så følte mig super malplaceret. Derfor sprang jeg fra efter 3-4 gange.