Mødregruppe - var/er du fan?

Jeg er lidt nysgerrig på hvad Jeres erfaring er med mødregrupper?

Var det noget for dig? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvor tit mødtes I, hvor mange mødre var med i gruppen og hvordan foregik det, når I var samlet? Hvor tæt boede I på hinanden og var det overskueligt for dig og baby at deltage/afholde? 

Med min første var jeg i en særlig mødregruppe for unge mødre. Vi mødtes i kommunens lokaler og havde en sundhedsplejerske med. Det var rigtig godt, og jeg snakker stadig med nogle af de andre mødre. - vores børn bliver 10 år i år.

Anden gang kom første corona nedlukning før mødregruppen kunne starte, så vi kom ikke rigtig i gang. De startede vist op om sommeren, men da var jeg meget syg og skulle navigere i samtaler med psykiatrien, et barn der lige var startet i skole og baby alene, samtidig med alle mine symptomer. Så der meldte jeg mig ud.

Jeg har haft 3 mødregrupper. 

Med den første 1 gennem hånd om barnet og en gennem sp med dem tæt på hvor jeg bor. Den med hånd om barnet fungerede rigtig godt, vi samlede 1 gang om ugen til børnene var over 1år. Vi havde rigtig god kemi hvilket nok også var derfor af det fungerede så godt. Vi skiftedes og havde fast rækkefølge. Den den som lagde hus til gav morgenen.

Den via sp, der sås vi kun to gange. Der var kemi. Begge grupper skulle jeg starte en bil hver gang. vi var 5 og 4.

Jeg er på barsel nu og vi er 6 i min gruppe og kemien spiller også bare. Vi ses en gang om ugen til morgenmad og en gang om ugen til babysalmesang. Sidstnævnte fordi vi bor i samme by alle sammen. Det er super dejligt bare at kunne trille med barnevognen og ikke skulle starte en bil hver gang.

Jeg vil ikke være min mødregruppe foruden, jeg er tilflytter og kender stort set ingen heroppe hvor jeg bor. Det ville blive for ensomt og ensformigt uden.

Alle tre gange har vi været 5-6 mødre og vi har boet i gå afstand til hinanden. Vi var sammen hver 14. dag. Nogen gange hver uge. Og så skiftede vi sådan ca lidt rundt mellem hvor vi skulle være. Nogle havde mere overskud til at have gæster end andre og det blev accepteret. 

Jeg synes det var et fint afbræk at komme ud og sludre i en time eller to og det har alle tre gange været helt stille og roligt. 

Alle tre gange er kontakten dog ebbet ud efter 6-8mdr. Det synes jeg har været ærgerligt. Jeg kan godt lide tanken om at følges i flere år. Og vi kom heller aldrig på ture, i svømmehallen fx. Det ville jeg også godt have været. 

Men alt i alt, fint koncept og et godt afbræk fra en ellers stille hverdag 

1.mødregruppe: Virkelig godt - vi var sammen flere gange om ugen og blev virkelig gode venner. Nu er vores børn 9 år, og vi hører stadig fra hinanden, men ses ikke som gruppe, da to fra gruppen er flyttet langt væk. Dog ses jeg med en af de andre.

2.mødregruppe kom aldrig op at køre så godt. Jeg ved ikke hvorfor, men kemien var nok knap så god. Vi mødtes under barslen, men det blev ofte aflyst, og vi gjorde aldrig andet end at mødes hos hinanden og drikke kaffe og sludre. Det var fint nok, når det var, men jeg var træt af det, fordi jeg havde så gode erfaringer fra første mødregruppe.

3.gang var også god. Vi havde det rigtig hyggeligt, og vi ses stadig ind imellem. Der var også god kemi og en masse at snakke om 

Mødregruppe har været meget vigtigt for mig under mine barsler, ellers tror jeg, jeg var gået helt i frø. Jeg trives ikke så godt i den stille hjemmehverdag, og det har været skønt at se andre og få lidt adspredelse - og at lære nogle nye mennesker at kende.

I min første mødregruppe var vi 6 første gangsmødre, en faldt hurtigt fra og en anden havde et barn med et fysisk handicap og hun trak sig en del ud af gruppen, men var dog i kontakt med os et par år. De 4 af os mødtes en gang om ugen, skrev næsten sammen hver dag. Skal mødes med dem på lørdag og vores børn bliver 21 år til april/maj. 

De andre to mødregrupper, der var der ikke samme lyst (måske mest fra min side). Har lidt sporadisk kontakt med et par stykker på Facebook og min søn går i klasse med en fra hans mødregruppe.

Tror ikke jeg havde behovet og var nok heller ikke en ressource i en mødregruppe. Jeg var meget i mig selv, meget MOR og meldte derfor ofte fra fordi jeg skulle være sammen med de store, eller fordi jeg vurderede det var bedre med tid hjemme. Jeg havde svært ved smalltalken om babyer for var bare så lykkelig for de levede osv. Og så var vi blandet første og flergangs så vi var meget forskellige steder i livet. 

MamaGulloev skriver:

Med min første var jeg i en særlig mødregruppe for unge mødre. Vi mødtes i kommunens lokaler og havde en sundhedsplejerske med. Det var rigtig godt, og jeg snakker stadig med nogle af de andre mødre. - vores børn bliver 10 år i år.

Anden gang kom første corona nedlukning før mødregruppen kunne starte, så vi kom ikke rigtig i gang. De startede vist op om sommeren, men da var jeg meget syg og skulle navigere i samtaler med psykiatrien, et barn der lige var startet i skole og baby alene, samtidig med alle mine symptomer. Så der meldte jeg mig ud.

Må jeg spørge hvor gammel du var med den første? 
jeg var 21 og kom i mødregruppe med to på 35, een på 30 og een på 27. Vi var alle førstegangsmødre men jeg syntes alligevel det var sådan liiidt mærkeligt. 

1. Gang var ok - men jeg var klart den yngste og følte mig sådan lidt en andet sted i livet selvom vi alle var førstegangsmødre.

2. Gang var rigtig god. Vi startede 6 - een faldt fra efter to gange og een var meget ældre end os andre (54 år). Vi 4 andre var der 6-7 år fra yngst til ældst, alle 2. Barn. Vi klikkede bare. Vi boede indefor 1,5 km fra hinanden og mødtes hver onsdag 2-3 timer. Det fortsatte indtil alle skulle arbejde igen og så døde det stille og roligt ud. Men det var fint så længe det varede.

3. Gang valgte jeg selv ikke at skulle i mødregruppe. Jeg er intrvert og kunne bare mærke at denne gang gad jeg ikke bruge energi på det… 

Jeg har været i 2 mødregrupper og jeg elskede det

Mødregruppe nr. 1 var vi alle førstegangsfødende og boede alle i radius af 5 km. Vi var 6 piger. Vi mødes 1 gang om ugen og vi skiftes til, at være hjemme hos hinanden, var på cafe, babybio, ZOO mv. Var helt nede på jorden. Det er 16 år siden og vi ser ikke hinanden mere, men følger hinanden på fb.

Mødregruppe nr. 2 var vi alle fleregangsfødende og var også en radius af 5 km. Vi var 5 piger. Vi mødes hveranden uge og her skiftes vi til, at være hjemme hos hinanden. Det er 15 år siden og vi ser stadigvæk hinanden 1 gang om måneden (uden børn). Det er meget fast og vi aftaler det fra gang til gang. Da vi havde 10 års jubilæum tog vi til Odense og havde en overnatning (bor i Hvidovre på sjælland). Vi har fået et rigtig tæt venskab og jeg ser faktisk min mødregruppe mere end mine veninder. Vi er også med til hendes runde fødselsdage.

MamaGulloev skriver:

Med min første var jeg i en særlig mødregruppe for unge mødre. Vi mødtes i kommunens lokaler og havde en sundhedsplejerske med. Det var rigtig godt, og jeg snakker stadig med nogle af de andre mødre. - vores børn bliver 10 år i år.

Anden gang kom første corona nedlukning før mødregruppen kunne starte, så vi kom ikke rigtig i gang. De startede vist op om sommeren, men da var jeg meget syg og skulle navigere i samtaler med psykiatrien, et barn der lige var startet i skole og baby alene, samtidig med alle mine symptomer. Så der meldte jeg mig ud.

Tak for svar

Jeg tænker også det kræver noget (socialt) overskud, så kan godt forstå, at har man tilfældigvis står med en masse i privaten når det er, skal og må det helt sikkert have første prioritet