Et ultimatum? Kæreste delebørn og dominerende eks

Baby.mamma skriver:

Og du er mor, siger du? Og du har selv børn? Jeg ser kun én ting, som værende en løsning, og det er, at du bakker enten tilbage eller ud. Børnene kommer ALTID over en ny partner.

Tror egentlig jeg vil vælge at ignorere dit yderst provokerende svar .. har du overhovedet læst alle mine skriv . Tror jeg næppe .. god aften til dig 

Baby.mamma skriver:

Og du er mor, siger du? Og du har selv børn? Jeg ser kun én ting, som værende en løsning, og det er, at du bakker enten tilbage eller ud. Børnene kommer ALTID over en ny partner.

Læs dog hvad hun skriver, og slap lidt af… 

Anonym skriver:

Tror egentlig jeg vil vælge at ignorere dit yderst provokerende svar .. har du overhovedet læst alle mine skriv . Tror jeg næppe .. god aften til dig 

Du er virkelig betænksom og føler med børnene. Jeg forstår dig, og fornemmer den godhed du forsøger at hjælpe med. 
Men du har en rolle i den her families liv, som ikke giver dig ret til at blande dig. Du vil nemt blive misforstået og skabe dig selv hovedpine. Derfor synes jeg at du skal lade dem klare deres problemer selv, og trække dig, hvis det dræner dig for energi. Jeg vil ikke selv kunne være i det, og jeg vil heller ikke kunne lytte med uden at blande mig. Derfor nok også bedst at gå hver sin vej. Du er et godt menneske, at tænke på de små

Baby.mamma skriver:

Og du er mor, siger du? Og du har selv børn? Jeg ser kun én ting, som værende en løsning, og det er, at du bakker enten tilbage eller ud. Børnene kommer ALTID over en ny partner.

Hvad er formålet med din udskammende kommentar - og har du overhovedet læst TS’ yderst reflekterede og omsorgsfulde indlæg igennem tråden? 
I øvrigt er det næppe nødvendigt både at spørge, om hun er mor, og om hun selv har børn … 

Baby.mamma skriver:

Og du er mor, siger du? Og du har selv børn? Jeg ser kun én ting, som værende en løsning, og det er, at du bakker enten tilbage eller ud. Børnene kommer ALTID over en ny partner.

Har du læst hele tråden inden du har svaret??

Hej TS 

Du har fået nogle rigtig gode svar, og det virker til, at du er åben for flere perspektiver. Det er en rigtig god egenskab. 

Nej, du kan ikke stille et ultimatum op omkring deres samværsordning. Du kan snakke med dem om børnenes behov og eventuel foreslå parterapi eller lignende, så de finder måder at samarbejde på. 

Til gengæld må du overveje, om dette er forholdet for dig (og dine børn). Et forhold skal give mere end det kræver, og hvis den balance er skæv for længe, skal man træde et skridt tilbage og passe på sig selv.

Savanna skriver:

Hej TS 

Du har fået nogle rigtig gode svar, og det virker til, at du er åben for flere perspektiver. Det er en rigtig god egenskab. 

Nej, du kan ikke stille et ultimatum op omkring deres samværsordning. Du kan snakke med dem om børnenes behov og eventuel foreslå parterapi eller lignende, så de finder måder at samarbejde på. 

Til gengæld må du overveje, om dette er forholdet for dig (og dine børn). Et forhold skal give mere end det kræver, og hvis den balance er skæv for længe, skal man træde et skridt tilbage og passe på sig selv.

Hejsa  selvom jeg under ungerne de bedste vilkår, er er kæmpe fortaler for et godt samarbejde, så må jeg indrømme at jeg rent personligt ikke ønsker stå på sidelinjen mens min kæreste går i parterapi/ familie terapi med din ekskone .

Jeg mener at at 7 på  senere og i en alder af knap 40 år samt  utallige af håndsrækninger fra kommunale instanser mm . Så burde den sidde i skabet . Og eftersom intet fungerer stadig , tror jeg ikke terapeutisk hjælp gør en forskel længere og som skrevet så indrømmer jeg også blankt , at det synes jeg er for "tæt" på , for mærkeligt . For jaa , et eller andet for ihvertfald en rigtig negativ fornemmelse bare at overveje den mulighed..   

Men situationen er nu at vi pt ikke er på talefod det er bare så skide øv . 

Anonym skriver:

Hejsa  selvom jeg under ungerne de bedste vilkår, er er kæmpe fortaler for et godt samarbejde, så må jeg indrømme at jeg rent personligt ikke ønsker stå på sidelinjen mens min kæreste går i parterapi/ familie terapi med din ekskone .

Jeg mener at at 7 på  senere og i en alder af knap 40 år samt  utallige af håndsrækninger fra kommunale instanser mm . Så burde den sidde i skabet . Og eftersom intet fungerer stadig , tror jeg ikke terapeutisk hjælp gør en forskel længere og som skrevet så indrømmer jeg også blankt , at det synes jeg er for "tæt" på , for mærkeligt . For jaa , et eller andet for ihvertfald en rigtig negativ fornemmelse bare at overveje den mulighed..   

 

Men situationen er nu at vi pt ikke er på talefod det er bare så skide øv . 

Beklager alle stave fejlende ��

Anonym skriver:

Tror egentlig jeg vil vælge at ignorere dit yderst provokerende svar .. har du overhovedet læst alle mine skriv . Tror jeg næppe .. god aften til dig 

Tusind tak, i lige måde

Mamman skriver:

Har du læst hele tråden inden du har svaret??

Nej da. Formålet med et indlæg er jo, at det skal være sigende, så man kan få nogle svar. Så derfor læser jeg dét, og svarer. Hvis jeg er totalt nysgerrig og har massere af tid i mit liv, så ville jeg sidde og krænske alle svarene, hvilket jeg ikke har gjort