Et ultimatum? Kæreste delebørn og dominerende eks

Hejsa  

Undskylder hvis det bliver lidt rodet, forsøger at afkorte fortællingen så godt så muligt

Info . Min kæreste og jeg kører på 6. År sammen vi har begge børn fra tidligere og ingen fælles . 

Jeg har mine børn på fuldtid min kæreste kører en 7/7 ordning med sin ekskone .

Vi bor hver for sig, men vil gerne flytte sammen .

 Men Vi har simpelthen nået et hamsterhjul effekt føler jeg, vi rykker jeg ingen steder som par eller sammenbragt familie , overhovedet. Fordi der bare evigt og altid er bøvl mellem deres samarbejde omkring deres børn . Og vi snakker ikke om almindelige små bagateller , nej nej , vi snakker tilbageholdelse af børn fra tid til anden, pga af uenigheder om hvordan man eksempelvis håndtere hverdagen på hver sin bopæl . Børnene laver ligeledes splitting mellem forældrene ( ikke bevidst )  "sladre" og brokker sig i hvert sit hjem over den respektive forældre.

Forældrenes turbulente samarbejde påvirker selvfølgelig børnene, hvilket resulterer i den ene underretning efter den anden, pga børnenes adfærd i børnehave og nu skolen .  Der er bare altid noget i gærer , altid problemstillinger og når den ene håndteres opstår der en ny,  moren til børnene truer konstant med Familieretshuset, lavet politi anmeldelser osv osv på far om han er voldelig overfor hende ??? Ikke noget jeg har oplevet hverken personligt eller i deres relation?  Anmeldelser bliver dog heldigvis lukket ned pga af manglende beviser . Men det er simpelthen så frustrerende at sidde på sidelinjen efterhånden, 

Der er vitterligt ikke det, der ikke er / bliver til kæmpe storer konflikter mellem dem,  og begge forældre formår lige at tage alt til next level .og det fylder bare så meget efterhånden også i min kærestes og mit forhold.. fordi jeg både blive gal på børnenes mor , men så sandelig også på min kæreste. 

Nu er det igen en sag i Familieretshuset kørende fordi mor søger at få børnene primært og far skal have dem hver anden weekend. Og jeg er bare ved at være der hvor jeg egentlig bare synes han skal imødekomme mors ønske og droppe den 7/7 ordning , og måske køre en 4/10 til mor istedet for , for både at give ungerne lidt mere stabilitet og mere ro i hverdagen, men så sandelig også for at minimere kontakten og derved forhåbeligt også deres konflikt niveauet til absolut minimum.

Jeg ønsker ej heller længere at arbejde hen imod at vi kan flytte sammen længere på grund af overstående..

Kan man nogensinde sætte sådan et ultimatum??? At enten laver min kæreste den 7/7 ordning om eller også bliver jeg nød til at kommer videre i mit liv alene nu ..??? 

Nej, det ultimatum kan du på ingen måde sætte. Du skal blande dig og dine børn helt uden om alt det kaos og hvis det ikke er muligt, så synes jeg du skal trække dig fra forholdet.

Hverken du eller dine børn er tjent med at være part, frivilligt eller ufrivilligt.

Anonym skriver:

Hejsa  

Undskylder hvis det bliver lidt rodet, forsøger at afkorte fortællingen så godt så muligt

Info . Min kæreste og jeg kører på 6. År sammen vi har begge børn fra tidligere og ingen fælles . 

Jeg har mine børn på fuldtid min kæreste kører en 7/7 ordning med sin ekskone .

Vi bor hver for sig, men vil gerne flytte sammen .

 Men Vi har simpelthen nået et hamsterhjul effekt føler jeg, vi rykker jeg ingen steder som par eller sammenbragt familie , overhovedet. Fordi der bare evigt og altid er bøvl mellem deres samarbejde omkring deres børn . Og vi snakker ikke om almindelige små bagateller , nej nej , vi snakker tilbageholdelse af børn fra tid til anden, pga af uenigheder om hvordan man eksempelvis håndtere hverdagen på hver sin bopæl . Børnene laver ligeledes splitting mellem forældrene ( ikke bevidst )  "sladre" og brokker sig i hvert sit hjem over den respektive forældre.

Forældrenes turbulente samarbejde påvirker selvfølgelig børnene, hvilket resulterer i den ene underretning efter den anden, pga børnenes adfærd i børnehave og nu skolen .  Der er bare altid noget i gærer , altid problemstillinger og når den ene håndteres opstår der en ny,  moren til børnene truer konstant med Familieretshuset, lavet politi anmeldelser osv osv på far om han er voldelig overfor hende ??? Ikke noget jeg har oplevet hverken personligt eller i deres relation?  Anmeldelser bliver dog heldigvis lukket ned pga af manglende beviser . Men det er simpelthen så frustrerende at sidde på sidelinjen efterhånden, 

Der er vitterligt ikke det, der ikke er / bliver til kæmpe storer konflikter mellem dem,  og begge forældre formår lige at tage alt til next level .og det fylder bare så meget efterhånden også i min kærestes og mit forhold.. fordi jeg både blive gal på børnenes mor , men så sandelig også på min kæreste. 

Nu er det igen en sag i Familieretshuset kørende fordi mor søger at få børnene primært og far skal have dem hver anden weekend. Og jeg er bare ved at være der hvor jeg egentlig bare synes han skal imødekomme mors ønske og droppe den 7/7 ordning , og måske køre en 4/10 til mor istedet for , for både at give ungerne lidt mere stabilitet og mere ro i hverdagen, men så sandelig også for at minimere kontakten og derved forhåbeligt også deres konflikt niveauet til absolut minimum.

Jeg ønsker ej heller længere at arbejde hen imod at vi kan flytte sammen længere på grund af overstående..

 

Kan man nogensinde sætte sådan et ultimatum??? At enten laver min kæreste den 7/7 ordning om eller også bliver jeg nød til at kommer videre i mit liv alene nu ..??? 

 

 

 

 

Du kan godt lave et ultimatum, men husk lige hvordan jeres liv bliver selvom han laver deleordningen om. For så flytter problemerne jo bare HJEM til dig og du risikerer at blive en del af det. Jeg havde nok valgt at slutte forholdet for min livskvalitet ville være for påvirket af alt det postyr. Siger ikke det ville være let efter så mange år, men det lyder simpelthen for ekstremt at være en del af. Og særligt hvis man ikke har pause fra konflikterne fordi man så bor sammen. 

Anonym skriver:

Hejsa  

Undskylder hvis det bliver lidt rodet, forsøger at afkorte fortællingen så godt så muligt

Info . Min kæreste og jeg kører på 6. År sammen vi har begge børn fra tidligere og ingen fælles . 

Jeg har mine børn på fuldtid min kæreste kører en 7/7 ordning med sin ekskone .

Vi bor hver for sig, men vil gerne flytte sammen .

 Men Vi har simpelthen nået et hamsterhjul effekt føler jeg, vi rykker jeg ingen steder som par eller sammenbragt familie , overhovedet. Fordi der bare evigt og altid er bøvl mellem deres samarbejde omkring deres børn . Og vi snakker ikke om almindelige små bagateller , nej nej , vi snakker tilbageholdelse af børn fra tid til anden, pga af uenigheder om hvordan man eksempelvis håndtere hverdagen på hver sin bopæl . Børnene laver ligeledes splitting mellem forældrene ( ikke bevidst )  "sladre" og brokker sig i hvert sit hjem over den respektive forældre.

Forældrenes turbulente samarbejde påvirker selvfølgelig børnene, hvilket resulterer i den ene underretning efter den anden, pga børnenes adfærd i børnehave og nu skolen .  Der er bare altid noget i gærer , altid problemstillinger og når den ene håndteres opstår der en ny,  moren til børnene truer konstant med Familieretshuset, lavet politi anmeldelser osv osv på far om han er voldelig overfor hende ??? Ikke noget jeg har oplevet hverken personligt eller i deres relation?  Anmeldelser bliver dog heldigvis lukket ned pga af manglende beviser . Men det er simpelthen så frustrerende at sidde på sidelinjen efterhånden, 

Der er vitterligt ikke det, der ikke er / bliver til kæmpe storer konflikter mellem dem,  og begge forældre formår lige at tage alt til next level .og det fylder bare så meget efterhånden også i min kærestes og mit forhold.. fordi jeg både blive gal på børnenes mor , men så sandelig også på min kæreste. 

Nu er det igen en sag i Familieretshuset kørende fordi mor søger at få børnene primært og far skal have dem hver anden weekend. Og jeg er bare ved at være der hvor jeg egentlig bare synes han skal imødekomme mors ønske og droppe den 7/7 ordning , og måske køre en 4/10 til mor istedet for , for både at give ungerne lidt mere stabilitet og mere ro i hverdagen, men så sandelig også for at minimere kontakten og derved forhåbeligt også deres konflikt niveauet til absolut minimum.

Jeg ønsker ej heller længere at arbejde hen imod at vi kan flytte sammen længere på grund af overstående..

 

Kan man nogensinde sætte sådan et ultimatum??? At enten laver min kæreste den 7/7 ordning om eller også bliver jeg nød til at kommer videre i mit liv alene nu ..??? 

 

 

 

 

Synes ikke, at du kan komme med hverken det eller et andet lignende ultimatum.. Også fordi jeg for gud skyld håber, at han til hver en tid vælger sine børn over en partner.. Og hvis børnene ser ham mindre, tænker jeg kun at de dårlige snakke om ham bliver værre, og kan være, at han helt mister sine børn..  

Men du kan selvfølgelig godt sige, at du ikke orker alt de drama og ønsker at afslutte forholdet og komme videre med dit liv.. Det er kun forståeligt, synes jeg 

Det er slet ikke dit bord at begynde at stille ultimatum op! Så du mener helt oprigtigt at far skal "opgive" at se sine børn på lige fod med mor? Du lyder vældig presset og det kan jeg godt forstå. Det må være virkelig frustrerende og trist at se en familie modarbejde hinanden i så høj grad, at det påvirker børnene. Øv for en situation. 

Du har to muligheder; enten så bliver du hos din kæreste og følger med på sidelinjen eller også så takket du af for denne gang. 

Nej, det kan du ikke. Du beder en far om at opgive en stor del af hans børns barndom. Jeg vil næsten sige, at det er bekymrende hvis din mand gik med på et sådant ultimatum. At du ikke orker at være vidne til alt det kaos de skaber for deres børn, det forstår jeg dog godt. Og jeg ville nok personligt trække mig, selvom det gør ondt.  

Jeg ville ikke sætte ultimatum op. De er i en presset situation. Du skal vurdere om du vil vente på at stormen har lagt sig eller om du vil væk. Det kan tage kort tid eller lang tid, det ved ingen. Men jeg ville klart ikke blande mig i deres konflikt. Men jeg vil helt sikkert vente med at rykke på noget i forholdet til at der er ro på.

Det ender nok desværre med at vores veje så må skilles, for der er ingen bedring / fremgang i den her situation. Og jeg kan bare mærke at jeg faktisk også bliver lidt arrig på deres børns vegne, for det her kan de på ingen måde være tjent med, og synes som sagt det er for grænseoverskridende at være vidne til efterhånden uden aktiv at kan gøre hverken fra eller til .

Jeg inviterede sågar børnenes mor og hendes kæreste hjem til mig i sommers, så vi alle 4 voksne kunne få talt ud og forhåbentlig gå derfra med en bedre stemning end da vi satte os ,, synes egentlig også det gik okay , lige indtil de ramte første skifte dag .. 

Både mor og far bliver så opslugt af alt muligt ligegyldigt,at de kan slet ikke holde fokus på det essentielle... Børnene ....

Og selvfølgelig skal min kæreste ikke opgive sine børn, det ville da være umenneskeligt .. både for dem og ham . Men i et desperat forsøg på ro, tænkerr jeg at hvis mor fx er primær fremover , så er der ihvertfald ikke en masse at diskutere ift penge , og hvem der køber hvad osv .. plus hun i min optik umuligt burde kunne forsætte med at klandre far udelukkende for børnene adfærds problemer, eftersom de primært vil være i hendes "varetægt " ..

Ja jeg er nok bare mega indebrændt... Og træt .. men tak fordi i læser med  

Nej det kan du ikke. Du kan ikke bede en far vælge mellem dig eller hans børn.

Du må tage hele pakken eller sige stop.

123nn skriver:

Jeg ville ikke sætte ultimatum op. De er i en presset situation. Du skal vurdere om du vil vente på at stormen har lagt sig eller om du vil væk. Det kan tage kort tid eller lang tid, det ved ingen. Men jeg ville klart ikke blande mig i deres konflikt. Men jeg vil helt sikkert vente med at rykke på noget i forholdet til at der er ro på.

Problemet er der aldrig er ro.. 7 år i akkurat samme rille