Samliv og sex efter børn

Kan ikke undgå at bide mærke i din formulering med at du synes du hjælper så godt til som du kan.

Hjælper du til i din egen husholdning eller tager du ligelig del i ansvaret for at organisere og få ting til at ske?

Forskellen ligger i at en hjælper skal have tildelt opgaver. Det kan godt være man selv spørger "skal jeg ikke lige sætte en vask over" og jo det er da en hjælp, men det er stadig hende der er bossen -står med ansvaret for det fulde overblik og over at lede og uddeligere. Det er jævnt udmattende. De dage jeg orker mest er de dage, hvor min mand gør ting 1) uden at spørge mig og 2) uden at forvente ros eller et skulderklap bagefter.

Jeg kan love dig for at den dag han sagde "jeg har lavet en madplan for næste uge og skrevet en indkøbsliste. Har du lyst til at tage med ud at handle eller skal jeg bare køre alene med børnene?" Var helt fantastisk. Der løftede han virkelig en opgave selvnog fratog mig 100% det mentale ansvar for den opgave. En opgave der eller har hængt på mig i forskellige former genne tiden. Lige fra "hvad skal vi have i aften" til "hvorfor er der ikke mere af xxx" eller "hvad skal jeg skrive på en indkøbsliste"

Det kan godt lyde som om der ikke er forskel, men hele forskellen ligger i om man involverer partneren. Og der kan det bedst betale sig at spørge hende direkte. Prøv evt at læs lidt om "the mental load" og "emotional labour" det er alt det usylige arbejde, der suger ens energi 

Og det bedste vi nogensinde har gjort herhjemme er at snakke om "lyst til at få lyst" jeg læste om det i en facebookgruppe engang. Kort sagt, skal man træde to skridt tilbage og bare aftale at man nusset og kærtegner hinanden, kysser osv. Med en klar aftale om at det kun er dét der sker  og så skal man holde det. Når man har gjort detbi noget tid kan man mens man nysser spørge om "har du lyst til at få lyst" hvor har jeg mange gange ligget og været max smadret, men egentlig gerne ville  men ikke orkede. Der kunne jeg så svare ja jeg har lyst til at få lyst eller omvendt egentlig ikke, men du må gerne blive ved med at nusse mig.

Snak med hende og lyt til hvad hendes oplevelse er. Lyt uden at fortælle hvor god du er til at hjælpe med ting. For hvis hun synes hun står for 85% af alt, så er det egentlig ligegyldigt at du føler 50/50.  (Det er det selvfølgelig ikke, men lige i den samtale hvor du vil have hende til at åbne op og være ærlig er det nødvendigt bare at bide sig i tungen) 

Sig at du savner hende. Som jeg læser det er det faktisk mest nærværet. Det kan man godt have uden sex. Sig det "jeg savner bare at holde om dig og kysse" for det er altså noget nemmere at gå til. 

Alle gange vores intimitet er gået i hårknude (det sker med bogle års interval) er det vejen frem

Jeg var ved at skrive noget tilsvarende, for der ligger en meget grundlæggende og væsentlig forskel på at synes man “hjælper til” (ergo: hun er mere mor og ansvarlig, end du er far og tilsvarende) og så på at tage sin (halv)del og ansvar for den samlede familie som en ligeværdig partner (måske er det for TS’s vedkommende tilfældigt sprogbrug - men min erfaring er nu at det ofte forholder sig netop sådan i mange forhold).

Førstnævnte er (ud over udmattende og ikke rimelig) en stor killer for min respekt for en mand, og dermed også på sigt min lyst og mit begær …

Maricella skriver:

Kan ikke undgå at bide mærke i din formulering med at du synes du hjælper så godt til som du kan.

Hjælper du til i din egen husholdning eller tager du ligelig del i ansvaret for at organisere og få ting til at ske?

Forskellen ligger i at en hjælper skal have tildelt opgaver. Det kan godt være man selv spørger "skal jeg ikke lige sætte en vask over" og jo det er da en hjælp, men det er stadig hende der er bossen -står med ansvaret for det fulde overblik og over at lede og uddeligere. Det er jævnt udmattende. De dage jeg orker mest er de dage, hvor min mand gør ting 1) uden at spørge mig og 2) uden at forvente ros eller et skulderklap bagefter.

Jeg kan love dig for at den dag han sagde "jeg har lavet en madplan for næste uge og skrevet en indkøbsliste. Har du lyst til at tage med ud at handle eller skal jeg bare køre alene med børnene?" Var helt fantastisk. Der løftede han virkelig en opgave selvnog fratog mig 100% det mentale ansvar for den opgave. En opgave der eller har hængt på mig i forskellige former genne tiden. Lige fra "hvad skal vi have i aften" til "hvorfor er der ikke mere af xxx" eller "hvad skal jeg skrive på en indkøbsliste"

Det kan godt lyde som om der ikke er forskel, men hele forskellen ligger i om man involverer partneren. Og der kan det bedst betale sig at spørge hende direkte. Prøv evt at læs lidt om "the mental load" og "emotional labour" det er alt det usylige arbejde, der suger ens energi 

Og det bedste vi nogensinde har gjort herhjemme er at snakke om "lyst til at få lyst" jeg læste om det i en facebookgruppe engang. Kort sagt, skal man træde to skridt tilbage og bare aftale at man nusset og kærtegner hinanden, kysser osv. Med en klar aftale om at det kun er dét der sker  og så skal man holde det. Når man har gjort detbi noget tid kan man mens man nysser spørge om "har du lyst til at få lyst" hvor har jeg mange gange ligget og været max smadret, men egentlig gerne ville  men ikke orkede. Der kunne jeg så svare ja jeg har lyst til at få lyst eller omvendt egentlig ikke, men du må gerne blive ved med at nusse mig.

Snak med hende og lyt til hvad hendes oplevelse er. Lyt uden at fortælle hvor god du er til at hjælpe med ting. For hvis hun synes hun står for 85% af alt, så er det egentlig ligegyldigt at du føler 50/50.  (Det er det selvfølgelig ikke, men lige i den samtale hvor du vil have hende til at åbne op og være ærlig er det nødvendigt bare at bide sig i tungen) 

Sig at du savner hende. Som jeg læser det er det faktisk mest nærværet. Det kan man godt have uden sex. Sig det "jeg savner bare at holde om dig og kysse" for det er altså noget nemmere at gå til. 

Alle gange vores intimitet er gået i hårknude (det sker med bogle års interval) er det vejen frem

Kunne ikke være mere enig den der mental load som er så usynlig, men fylder så meget, den gør hele forskellen. For mit vedkommende føler jeg mig lidt som min kærestes mor når det er mig der skal holde styr og overblik over alt hele tiden og det er altså lidt af et turn off. De gange han tager styringen føles forholdet med det samme mere jævnbyrdigt og så kommer lysten til nærvær helt automatisk

Jeg tror det er vigtigst at man får snakket om det. Husk hinanden også selv om man har børn, husk man er to om alt i hjemmet så ingen bliver trætte af rengøring opvask børn osv osv osv 

Husk kys Drillerier kæle kram klap i numsen osv.

Selv når vi står og laver aftensmad  står vi nogle gange bare og krammer det er skisme dejligt.

Vi har været sammen i 15år wow et forhold skal passe og pleje også selv om man har små børn 

Anonymvic skriver:

Ja, det er noget der sker for mange. For mig hjælper det, at tage på overnatning alene og have mand og kone tid  

Tak for dit råd. Synes også det lyder som en god ide, desværre tror jeg først det bliver muligt om et års tid. 

*.* skriver:

Det vil ske i perioder for de fleste at man kører lidt fast i børn, madpakker og andre hverdagsrutiner. 
For os har det gjort en enorm forskel at når vi er sammen (min mand er sjældent hjemme) så ligger vi al elektronik og bruger tiden sammen når børnene sover. 
når han ikke er hjemme har vi fast opkald hver aften hvor VI snakker, ikke om børn og hvad der ellers skal fungere men bare om os, hinanden og vise den interesse i hinanden.

Tak for svar. Men oplever du mindre lyst til din mand efter at have fået børn? Eller er det det samme?

PS hvis du ikke har lyst til at svare på det, er det helt ok. 

Anonym skriver:

Hej alle. 

Jeg er en mand, som har 2 små børn med min kone som jeg har været sammen med i mange år, og som jeg elsker rigtig meget.

Desværre går jeg og er trist over vores manglede sexliv. Min kone hungrer slet ikke efter at have sex med mig. Og jeg tror nogle gange, at hun kun gør det for min skyld. Jeg er holdt op med, at ligge op til noget, så vidt muligt, fordi jeg synes, at hun gør en kæmpe indsats. Jeg tror ikke at hun har overskudet til det, og måske hun ikke helt har et samme behov som mig længere. Jeg kan bare ikke forstå i mit hoved, hvorfor hun ikke har lyst til mig, når jeg har så meget lyst til hende.

Jeg synes, at jeg hjælper til så meget jeg kan. Og støtter hende så godt, som man nu kan, som en mand. Hun er bare en skide god mor, og elsker hende rigtig meget, jeg er bare ked af det inden jeg skal sove, fordi jeg "savner" hende. 

Skal jeg bare gøre som jeg gør, og holde ud, og håbe tiden kommer? Eller er det bare noget der sker med tiden, at man mister lysten, efter børn?

Jeg ved der er mange kvinder herinde. Så er det bare en ting der sker, efter man får børn? Eller gør jeg noget forkert som mænd? Eller hvad skal jeg tænke?

Mvh mig. 

Jeg er kvinde, men har stået i din situation - så tror ikke, der er en "plejer" eller en "normal". Der er dog oftest historier om, at det er kvinden som har mindre behov/lyst efter børnene kommer til, men kan så fortælle fra egen erfaring, at det også kan bære omvendt. 

Et råd er dog at tale om det - jeg "glemte" at tale om det og vendte det ind af, ligesom jeg også kan læse hos dig: er det mig der gør noget forkert? Og det er det IKKE, vi har i forskellige perioder forskellige behov. 

For os blev det til, at vi ikke gik i seng på samme tid så selv intimiteten i at ligge og holde i hånden, være hud mod hud forsvandt. Det var ved at ødelægge forholdet især fordi jeg manglede det så meget og ikke kunne forstå, hvorfor han ikke ville have mig.

Men jeg kan fortælle, at det kan vendes. Er dog ked af, at jeg ikke var bedre til at kommunikere om det tidligere. 

Sig du savner hende, ikke sex men hende og jeres nærhed - måske det vil være en start til at åbne for snakken. 

Anonym skriver:

Tak for svar. Men oplever du mindre lyst til din mand efter at have fået børn? Eller er det det samme?

PS hvis du ikke har lyst til at svare på det, er det helt ok. 

I en periode fordi jeg var bare MÆT af kontakt.. var ved at blive sindssyg over han bare sad ved siden af mig for havde konstant et barn på armen især i starten, så ville egentlig gerne være i fred  

Men tilsidesatte så mig selv i det og satte ham først for netop ikke at det endte ud i man mistede intimiteten fuldstændig 

Det er ikke noget, jeg personligt kan kende. Min lyst er ikke mindre efter fire børn og årtiers forhold. Det må gerne være hver dag

Men jeg ved, at andre har det problem, og at det for nogen hænger sammen med at blive aflastet på andre områder, eller at skrue op for romantik og alenetid osv. Det kan være, din kone har det på den måde. Men ja, snak med hende om det, kun hun kan vide, hvad der ligger i det for hende. Held og lykke

Ananas skriver:

Kunne ikke være mere enig den der mental load som er så usynlig, men fylder så meget, den gør hele forskellen. For mit vedkommende føler jeg mig lidt som min kærestes mor når det er mig der skal holde styr og overblik over alt hele tiden og det er altså lidt af et turn off. De gange han tager styringen føles forholdet med det samme mere jævnbyrdigt og så kommer lysten til nærvær helt automatisk

Præcis.. eller som om man har et ekstra barn man skal sørge for  

Jeg mistede også lysten. Af 2 årsager.. jeg var totalt mættet af nærhed fra børnene. Jeg følte virkelig at min krop trængte til at “trække vejret” hver gang der ikke hang et barn på mig eller kaldte mooooar. Så nærhed med deres far var bare kvælende. Jeg havde lyst til at skrælle ham af, hvis han kom tæt på. 

den anden årsag. Var mental load.. deres far så også sig selv som en “hjælp” når han gjorde noget. Og selvom du måske mener “at hjælpe til” som noget ligeværdigt, så er alene måden at omtale det, med til at gøre det til noget der ikke primært er dine opgaver.. og det er drænende at have den byrde. At forventes at have overblikket over alt og alle på matriklen.. Også selvom den er usagt og du måske ikke mener det sådan. Prøv bare at gøre det der skal gøres. Uden at tænke at du “hjælper” nogen. Uden at tænke at “så skal hun ikke tænke på det”. Uden at spørge hvad hun synes eller hvordan hun synes.. kvinder har generelt konstant en lang liste af gøremål og huskelister i hovedet - vi elsker når der bliver streget ting ud, uden at vi skal tage stilling til det og bruge energi på det!  

og. Tal med hende om det. Det er jo ikke sikkert hun har det ligesom mig eller andre her. men lad være at tale om sex. Tal om nærhed. Det er meget bedre og overkommeligt at starte med nærhed.