Samliv og sex efter børn

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Vi sover heller ikke sammen lige i tiden, fordi jeg holder øje med den ældste søn, samt min store datter. Han har lige lidt svært om natten efter han er startet i dagpleje. 

Altså hvis den ældste først lige er startet i dagpleje, så kan den yngste umuligt være særlig gammel.. Så I har fået to børn på hvad? 1-1,5 år? 

For ærlig talt så forstår jeg squ godt, at hun ikke har lyst eller overskud til sex, uanset hvad du laver derhjemme.. Og er børnene virkelig så unge, så synes jeg, at du skal trække dig og lade hende have sin krop lidt i fred .. For hun er så uden tvivl mættet af kropskontakt og fuldstændig udmattet i krop og sind 

Og bare det at du spørger i et Forum er et større skridt end de fleste mænd ville tage. Og watch out med at sige “hjælper til”, morpolitiet kan ikke lide det udtryk Håber I kan få talt om det og finder en løsning der virker for jer begge

TAK! Tak for det. Tak. Ja, det skulle jeg så have tæsk for. Og tak, for det her var faktisk VIRKELIG et stort skridt for mig, og så bliver jeg sgu bare til hakkekød med det samme!

Prøver inderligt at forstå. Og hvis hun ikke ville have sex med mig resten af livet, var vi stadig sammen. For hun er det bedste der er sket for mig. Men derfor gør det mig stadig lidt trist på en eller anden måde.. 

Unicorn1 skriver:

Altså hvis den ældste først lige er startet i dagpleje, så kan den yngste umuligt være særlig gammel.. Så I har fået to børn på hvad? 1-1,5 år? 

For ærlig talt så forstår jeg squ godt, at hun ikke har lyst eller overskud til sex, uanset hvad du laver derhjemme.. Og er børnene virkelig så unge, så synes jeg, at du skal trække dig og lade hende have sin krop lidt i fred .. For hun er så uden tvivl mættet af kropskontakt og fuldstændig udmattet i krop og sind 

Ja de ligger tæt på hinanden 1 og 2,5. Jeg har skam trukket mig, og jeg kræver ikke noget af hende. Den ene har været hjemmegående indtil nu. 

Anonym skriver:

TAK! Tak for det. Tak. Ja, det skulle jeg så have tæsk for. Og tak, for det her var faktisk VIRKELIG et stort skridt for mig, og så bliver jeg sgu bare til hakkekød med det samme!

Prøver inderligt at forstå. Og hvis hun ikke ville have sex med mig resten af livet, var vi stadig sammen. For hun er det bedste der er sket for mig. Men derfor gør det mig stadig lidt trist på en eller anden måde.. 

Med børn tæt på hinanden og med jeres kærlighed, så tror jeg ikke du skal være så nervøs. Med små børn er tingene bare nederen nogle gange. Men det hele nok komme igen. Hæng i, vis i elsker hinanden, og forsøg, når de er lidt større, at blive aflastet og husk at tale om tingene. Kram og et blik, anerkende og kærlige ord kan man ikk få nok af. Det gælder begge veje, men moderen er ofte lidt mere brugt og over-loadet med så små børn, så du skal nok forvente at give lidt mere end du får, men det er vigtigt at du er der også, så du skal også lyttes til. I en familie er man sammen om at løfte, give og tage. 

Det var åbenbart en meget dårlig formulering, for jeg sidder ikke på min flade, og laver ingenting, og så forvente hun vil have sex med mig dagen lang. Jeg kan godt finde ud af at hjælpe til, dermed sagt, skifte bleer, tømme opvasken, vaske op, lave mad, stå op midt om natten, for at tage på arbejde dagen efter osv osv... Og det gør jeg gladeligt. For elsker min kone og mine børn, og vi jo ligesom også sammen om at få børn. Men kan godt læse herinde at der er mange kvinder med dovne og ugidelige mænd. Sådan er jeg så bare ikke.

Jamen min (og flere andres) pointe er nok netop, at det du skriver ovenfor er en skævvridning i et forhold. Selvfølgelig tager du din halvdel af at skifte bleer, tømme opvasken, vaske op, lave mad, stå op midt om natten, for at tage på arbejde dagen efter - ligesom alle andre ligeværdige to-forældres-familier. Men det er ikke en “hjælp” fordi du elsker hende… (hun tænker næppe heller at hun skifter ble fordi hun elsker dig?) Nix! Man tager sin helt egen del af slæbet, fordi det hører med til et ligeværdigt forældreskab og tagen ansvar for sine egne børn …

Sprog betyder ret meget, for ovenstående kommer til at illustrere mor som den med mest ansvar og overblik, og far som medhjælper, mest for hendes skyld.

Nå, men ud over det … så har I to bittesmå børn og hun er formentlig på i døgndrift, ligesom du nok er. I det regnskab er sex for virkelig mange bare noget som ikke rigtig er en prioritet i en periode. Jeg elsker min mand igennem knapt 20 år, vores sexliv er (igen) blevet skønt … men helt ærligt: Da vi havde helt små børn, der talte søvn, mad og stilletid bare meget højere på min ønskeliste…  

StortOgSmåt skriver:

Jamen min (og flere andres) pointe er nok netop, at det du skriver ovenfor er en skævvridning i et forhold. Selvfølgelig tager du din halvdel af at skifte bleer, tømme opvasken, vaske op, lave mad, stå op midt om natten, for at tage på arbejde dagen efter - ligesom alle andre ligeværdige to-forældres-familier. Men det er ikke en “hjælp” fordi du elsker hende… (hun tænker næppe heller at hun skifter ble fordi hun elsker dig?) Nix! Man tager sin helt egen del af slæbet, fordi det hører med til et ligeværdigt forældreskab og tagen ansvar for sine egne børn …

Sprog betyder ret meget, for ovenstående kommer til at illustrere mor som den med mest ansvar og overblik, og far som medhjælper, mest for hendes skyld.

Nå, men ud over det … så har I to bittesmå børn og hun er formentlig på i døgndrift, ligesom du nok er. I det regnskab er sex for virkelig mange bare noget som ikke rigtig er en prioritet i en periode. Jeg elsker min mand igennem knapt 20 år, vores sexliv er (igen) blevet skønt … men helt ærligt: Da vi havde helt små børn, der talte søvn, mad og stilletid bare meget højere på min ønskeliste…  

Jeg tror også bare, at jeg vil pointere, at det er et helt skævt billede, der er blevet tegnet af mig. Og det gør mig faktisk ret ked af det, at folk herinde kører mig helt ud på et sidespor. Heldigvis er der nogle, der kunne se imellem linjener. Men ja, ser nu hvor skævt det kan tolkes.

Min kone og jeg kommunikerer godt sammen, og vi snakker om tingene. Jeg har måske bare overset, hvor mættet hun kan være af al den kontakt. Det giver mening for mig.

I mit eget tilfælde bliver jeg simpelthen så hudmæt af børnene. Jeg har behov for at være alene med min krop bare en lille-bitte smule og det er jo så typisk der, hvor man som mand måske forventer at få lidt nærvær.

Og så er der bare gået mega praktik i den - hvem henter/bringer, hvem putter hvem, hvem laver mad, gør rent osv. Jeg savner nok lidt at kunne være kærester med min mand igen. Lære ham at kende som min kæreste igen, inden jeg begiver mig ud i det intime.

Jeg har nok brug for, at han tager initiativ til at vi kan være sammen bare os til. At HAN sørger for børnepasning, så vi kan tage i biffen, ud at spise, eller bare gå lidt ture, inden børnene kommer hjem. Blive kærester igen og ikke logistik-partnere.

Anonym skriver:

Ja, det har jeg. Flere gange. Hun siger at sådan er det for de fleste der får børn. Og at det nok kommer igen, når de bliver ældre. 

Okay. Men sådan er det altså ikke nødvendigvis. Du må spørge hende hvorfor hun ikke har lyst og lytte til hende. Dernæst fortælle at du savner mere intimitet og du savner hende. Og spørge hvad synes hun der skal til for athun får lyst og i kan connecte igen?

vær lyttede og ikke dømmende. 

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg kan se mit udtryk "at hjælpe til" er meget misvisende. Jeg kan sagtens gøre ting af mig selv, uden at jeg har behov for hun går og påskønner mig for det. Det hele "at hjælpe til" giver faktisk et virkeligt dårligt billede af mig, og hvordan det hele forholder sig.

Det er jeg virkelig ked af, at folk får det indtryk af mig nu. Det var slet ikke meningen med dette opslag.

Det var ikke for at høvle dig ned eller være træls. Det er bare en meget typisk fordeling - selv når den er usagt. Derfor der er mange der reagerer på det når de ser den der “jamen jeg hjælper da også til”.

Jeg tror bare det er udtryk for at der langt om længe er kommet fokus på det og nogen har fået formuleret hvad det handler om - mental load  

men. Hvad jeg kan læse igennem tråden er det nok mere kropsmæthed hun dealer med

Mor11 skriver:

Det var ikke for at høvle dig ned eller være træls. Det er bare en meget typisk fordeling - selv når den er usagt. Derfor der er mange der reagerer på det når de ser den der “jamen jeg hjælper da også til”.

Jeg tror bare det er udtryk for at der langt om længe er kommet fokus på det og nogen har fået formuleret hvad det handler om - mental load  

men. Hvad jeg kan læse igennem tråden er det nok mere kropsmæthed hun dealer med

Jeg bliver sgu nok bare lidt ked af at blive til hakkekød ud fra det, især når det i forvejen var svært at få skrevet det ned, og i det hele taget skrive herinde.

Men ja, har ligesom fundet budskabet, i mellem linjerne. Forstår bare stadig ikke folk hvorfor man skal dømmes så hurtigt. Man kunne jo bare have spurgt hvordan det forholdte sig.