Jeg synes, jeg kan se begge sider af sagen.
Du er blevet ked af det, fordi du føler, han har prioriteret sit eget sociale liv over jeres fælles ferie - fuldt forståeligt.
Han har nok slet ikke tænkt sådan, men bare tænkt: Nå, den fest ligger i ferien. Der har vi jo ingen planer endnu, så det kan jeg nok godt.
Konflikten opstår, som jeg tolker det, fordi I har forskellige forventninger til de her to uger - og måske er de forventninger uudtalte mellem jer? Måske bliver din mand vred, fordi du lidt beskylder ham for at være egoistisk og sætte sine egne behov foran familien - men han har måske slet ikke tænkt sådan. Han har måske tænkt, at i ferien er der jo tid til, at man kan hygge sig sammen, men også hver for sig.
Jeg synes, du skal række ud til din mand og så stille og roligt, uden at fordømme, snakke med ham om, hvorfor du bliver ked af det - hvor du bliver på din egen banehalvdel. Og hvor du også giver udtryk for at ville lytte til ham. Og så må I jo planlægge den her ferie sammen, som voksne mennesker, der tager hensyn til alles behov. For jeg kan sagtens forstå dine følelser - men jeg kan egentlig også godt følge din mand, jeg tror, han føler, du tillægger ham nogle intentioner, han ikke har.
En løsning kunne jo være at tage et sted hen i Danmark - et lækkert feriecenter fx - hvorfra din mand kan køre hjem fredag, deltage i festen og komme tilbage lørdag, når tømmermændene har lettet. Måske kan han også slappe lidt af til festen, så han ikke ligger brak hele lørdag, men er klar som familiefar på ferie hurtigt igen