IenFart skriver:
Men den specielle tilgang som kan anvendes uanset om der er diagnose eller ej kræver i mange tilfælde ekstra tid og ressourcer. Og min erfaring fra den kommune vi bor i er at uden diagnose er der 0 hjælp eller ekstra ressourcer, hverken til forældre eller de lærere/pædagoger som har med barnet at gøre. Så er det da fint at stå med sin viden og gode intentioner, men hvis der ikke er tid til fordi der er 20-25 andre børn som også skal håndteres, så rækker det ikke langt.
Men igen, det har ikke noget med diagnose at gøre. Diagnosen udløser ikke flere penge. Jeg skal ikke kunne sige, om det er mellemkommunale forskelle. Men i min arbejdskommune er det, der afgør, om der skal tildeles mere støtte, end pædagogisk psykologisk vurdering af PPR, og den kræver ingen diagnose, det er uhyre sjældent - som nævnt - at der allerede forelægger en diagnose, når vi laver den. Og hvis så vi vurderer der er behov for støtte over 9 timer, så er skolen forpligtet til at imødekomme det (formen regulerer de selv). Men det handler ikke om diagnose, og skolens økonomi er skolens økonomi. Hos os får de ikke flere penge, fordi et barn har en diagnose, og de får ikke flere penge, fordi ppr har vurderet behov for specialpædagogisk bistand. Så præmissen om at med en diagnose medfølger penge og flere ressourcer i skolen, den er ikke gangbar. I hvert fald hverken i min arbejdskommune eller alle dem, jeg har hørt om / samarbejder med.
Så kan vi være helt enige om, at der generelt mangler ressourcer til at imødekomme disse børn, men det er så en anden snak 
Anmeld
Citér