Hun er så kræsen!! Undtaget i børnehaven.

Kan sådan set godt forstå din datter, når alternativet er noget hun helt selv kan vælge.

Her ville alternativet være rugbrød eller havregryn/havregrød.

En ide er at have safe food på bordet. 
At spise skal ikke være en kamp eller din datters ansvar at vælge. 
Hvis du ved hun spiser f.eks majs, fuldkorns pasta og rugbrød med smør, så hav en tallerken på bordet med det. 
Prøv evt at spise en halv time tidligere, server et en tallerken/skål med udskåret grønt. 
Ingen pres, ingen negativ energi ved bordet. 
Hun skal nok spise mere varieret når hun bliver ældre. 

AnoMor skriver:

Det er jo også to søde ting som er mere spændende at spise end almindelig mad.

gør valgmulighederne kedelige. Så bliver maden mere spændende end alternativet 

Tak det vil jeg forsøge mig med.

Lje skriver:

Den strategi ville jeg være varsom med. Du kan meget hurtigt få givet hende den idé, at du ikke lytter til hvad hun siger. Og du optrapper måske problemstillingen fordi, du spørger og hun svarer. Og så vælger du alligevel noget helt tredje til aftensmad. 

Jeg ville begynde at få en mere naturlig dialog omkring maden: "sikke det lyder dejligt, du fik frikadeller i børnehaven. Det prøver vi to at lave i morgen herhjemme. Skal der være pasta eller kartofler til?". Små børn = små valg. Du sætter rammen for måltidet men du ved, at hun fx elsker pasta og agurk. Ergo vælger hun nok pasta mens du sikrer, der er agurkestænger og fx tomater. Som hun bliver tilbudt men du accepterer svaret. Og passer så i øvrigt din egen tallerken (sagt med et glimt i øjet). 

 

Og så beslut dig for hvad "ekstramad" er hos jer. Og hvor det spises. Og uden underholdning mens det spises. 

 

Vh. 

Tak det er et rigtig godt råd. Jeg plejer også at spørger hende “hvad har i fået at spise i børnehaven idag?” Og så snakker vi om det. Hun er også ofte super interesseret i mad og vil gerne være med og hun siger også ofte “jeg elsker frikaldeller” men når det så kommer på bordet så siger hun “det kan jeg ikke lide”. 

Soonmom skriver:

Tænker selv du lidt har skabt problemet, hvis du laver lige hvad hun vil have hvis hun ikke vil have det der bliver serveret

Jeg ville bare lave noget mad og så sende hende "sulten" i seng, for hun er næppe ved at dø af sult, når hun jo har spist i løbet af dagen også

Jamen det er da 100% en situation jeg selv har skabt, da hun altid har fået sin vilje omkring mad. Har virkelig været svag på det punkt, også da hun var helt lille og det bøder jeg så for nu.  
Jeg faktisk det var noget hun ville vokse fra, men det er desværre ikke sket endnu. 

Oddi skriver:

Herhjemme laver vi meget forskelligt mad med forskellige krydderier. 
Vi får også måltidskasser ( som ikke er skræddersyet børn) så vi får smagt lidt af hvert. 

Vi har altid noget mad på bordet jeg ved de kan lide. Det kan være jeg lige koger en portion pasta, eller tager nogle kogte kartofler fra inden jeg blande de andre med dressing. Det kan også være ærter, grøntsager eller brød. Men der er altid noget jeg ved de kan lide. 
Når vi skal spise øses der op på børnenes tallerkner - der er ingen tvang til at spise alt på tallerkenen men alle elementerne kommer op og så bliver børn automatiske nysgerrige. Måske ikke første eller anden gang men pludselig smager de. 

Og er alt aftensmaden bare forkert er reglen herhjemme at man kan få et stykke rugbrød med smør eller havregryn med mælk inden man skal sove - for selvfølgelig skal de ikke gå sultne i seng. 

her hjemme har jeg faktisk altid sagt til hende at jeg gerne vil ha at hun smager på maden istedet for bare at sige “det kan jeg ikke lide” og nogen gange opdager hun også at hun faktisk godt kan lide det, men det er lidt som om at hun så tager nogen bider og så kan hun lige pludselig ikke lide det.

B&J skriver:

Er hun med i lækkenet når der laves mad? Smager på det hele osv.

Det har vi altid gjord og det virker selv vores på 1er med så hvis der kommer mad frem vil hun smage alt og det får hun lov til og det samme har vi gjord med vores støre dreng på. 13

Ja hun er med så ofte hun vil.

Anonym skriver:

Før vi fik vores søn, troede jeg at det med kræsne børn var overdrevet og måske lidt forældrenes skyld.. jeg blev klogere

Vi oplever det samme, han elskede forskellige retter i børnehaven, men hvis vi laver dem hjemme, smager de ikke sådan og han vil IKKE have dem. 
nu kører vi på 7. År, stort set uden forandring, han har taget få nye ting ind han vil have, og andre er røget ud igen

vi kører ugen sådan at vi et par gange får noget som vi ved han kan lide, andre dage er der elementer han kan lide og nogle dage kan han ikke lide noget af det. Så er det rugbrød. 

Det er rigtig træls i mange sammenhænge, men vi forsøger bare at acceptere at det er sådan det er, også fordi han heldigvis er meget glad for frugt, gnavegrønt, rugbrød osv. 

det er præcis det samme her. ELSKER børnehavens mad og spiser godt af det, men så snart hun for andres mad (inklusiv min) så er det bare et no go.

Tip! skriver:

En ide er at have safe food på bordet. 
At spise skal ikke være en kamp eller din datters ansvar at vælge. 
Hvis du ved hun spiser f.eks majs, fuldkorns pasta og rugbrød med smør, så hav en tallerken på bordet med det. 
Prøv evt at spise en halv time tidligere, server et en tallerken/skål med udskåret grønt. 
Ingen pres, ingen negativ energi ved bordet. 
Hun skal nok spise mere varieret når hun bliver ældre. 

Jeg plejer også altid at give hende noget jeg ved hun godt kan lide, jeg ville aldrig servere noget for hende hvor jeg vidste hun ikke kunne lide det uden at der var noget hvor jeg vidste at hun sagtens kan spise det.  
men det er super træls når hun slet ikke vil spise noget, på trods af at hun sagtens kan spise det i børnehaven.  

Hvad med at inddrage hende i madlavningen? Måske det vil hjælpe. 
Herhjemme har vi ingen produkter med raffineret sukker eller andet sødt.  Der er masser af grønsager og lidt frugt, nødder og kun fuldkornsbrød. Forarbejdet fødevarer undgår vi også, derved er der kun sunde alternativer til aftensmaden, hvis den skulle behage børnene (mindste på 5 år).