Spørgsmål; Barnets 1. Og 2. Sygedag

Panther skriver:

Det er ikke en holdning, det er et fact. 
Hvis du lyver dig syg, eller misbruger barn-syg, så kan du blive fyret.

Og jeg kan godt forstå, det er en svær situation, og vi kan diskutere, om det skal laves om, men der er altså også noget personligt ansvar ift at overveje, hvordan man kommer til at forsørge sine børn, under de forhold man rimeligvis kan forvente indfinder sig.

Enig. Det er egentligt lidt ærgerligt så mange fortæller de bruger flere sygedage end de har ret til og også lægger sig selv syge. Det kan sagtens være at lovgivningen gør det svært - det gør den også for os. Vi har ingen der kan hjælpe med pasning. Men følger dog som en selvfølge lovgivningen og regner (måske forkert?) med at det gør mine kollegaer også. 

Panther skriver:

Det er ikke en holdning, det er et fact. 
Hvis du lyver dig syg, eller misbruger barn-syg, så kan du blive fyret.

Og jeg kan godt forstå, det er en svær situation, og vi kan diskutere, om det skal laves om, men der er altså også noget personligt ansvar ift at overveje, hvordan man kommer til at forsørge sine børn, under de forhold man rimeligvis kan forvente indfinder sig.

Jeg er enig i, at det ultimativt kan føre til en fyreseddel hvis man ikke overholder reglerne - det er vel i og for sig logik for burhøns.

Men når det er sagt, så er det bare letkøbt, at påpege dette, når man selv kan arbejde hjemme en hel uge ved barn syg, og dermed ikke føler det enorme pres, som andre står i - derfor min kommentar på, at det sørme er letkøbt, når man selv ikke har problemstillingen.

Og nu skriver du selv således:

" men der er altså også noget personligt ansvar ift at overveje, hvordan man kommer til at forsørge sine børn, under de forhold man rimeligvis kan forvente indfinder sig."

Hvordan er det, du forventer at folk skal forholde sig eller mene om dette - hvordan skal det læses?

Jeg kan godt fortælle hvordan jeg læser det - og det er faktisk direkte flabet! Så fordi man faktisk tager det forældre ansvar på sig, at passe sine egne børn når de syge, så er det dårligt? Rimeligvis kan forvente sig? Så når alle mand på skift bliver ramt at roskildesyge - så må man rimeligvis kunne forvente sig, at man skipper sit barn videre til en ikke eksisterende barnepige, fordi det er da rimeligt, at sygdom må forstås at være ovre på max 2 dage. Eller når man har et barn med astmatisk bronkitis, så må det rimeligvis kunne forventes, at anfald klares over weekenden?

Hold nu op, samfundet vil have vi får flere børn - samfundet forventer også at vi passer vores egne børn - samfundet forventer at vi tager vores ansvar for vores børn alvorligt. Men vi må da rimeligvis forvente, at sygdom max tager 2 dage, og ikke for tit - for så mister vi vores job... Mon ikke de fleste arbejdsgivere er mere end rimelige overfor små børns forældre der er presset af sygdom, det tænker jeg de er - alle ved at det heldigvis er en kort årrække. 

Mom skriver:

Jeg er enig i, at det ultimativt kan føre til en fyreseddel hvis man ikke overholder reglerne - det er vel i og for sig logik for burhøns.

Men når det er sagt, så er det bare letkøbt, at påpege dette, når man selv kan arbejde hjemme en hel uge ved barn syg, og dermed ikke føler det enorme pres, som andre står i - derfor min kommentar på, at det sørme er letkøbt, når man selv ikke har problemstillingen.

Og nu skriver du selv således:

" men der er altså også noget personligt ansvar ift at overveje, hvordan man kommer til at forsørge sine børn, under de forhold man rimeligvis kan forvente indfinder sig."

Hvordan er det, du forventer at folk skal forholde sig eller mene om dette - hvordan skal det læses?

Jeg kan godt fortælle hvordan jeg læser det - og det er faktisk direkte flabet! Så fordi man faktisk tager det forældre ansvar på sig, at passe sine egne børn når de syge, så er det dårligt? Rimeligvis kan forvente sig? Så når alle mand på skift bliver ramt at roskildesyge - så må man rimeligvis kunne forvente sig, at man skipper sit barn videre til en ikke eksisterende barnepige, fordi det er da rimeligt, at sygdom må forstås at være ovre på max 2 dage. Eller når man har et barn med astmatisk bronkitis, så må det rimeligvis kunne forventes, at anfald klares over weekenden?

Hold nu op, samfundet vil have vi får flere børn - samfundet forventer også at vi passer vores egne børn - samfundet forventer at vi tager vores ansvar for vores børn alvorligt. Men vi må da rimeligvis forvente, at sygdom max tager 2 dage, og ikke for tit - for så mister vi vores job... Mon ikke de fleste arbejdsgivere er mere end rimelige overfor små børns forældre der er presset af sygdom, det tænker jeg de er - alle ved at det heldigvis er en kort årrække. 

 

Tror det forventes du bruger fleks, omsorgsdage eller ferie (hvad end du har til rådighed). Vi har heller ikke mulighed for at arbejde hjemme en uge ved sygdom og ingen til at hjælpe med at passe - og man kan vel diskutere hvor meget arbejde man får fra hånden, hvis man har et sygt barn (afhængigt af alder og sygdom). Så jeg står i præcis det pres du omtaler. Jeg passer selv mit barn ved sygdom og hvis det tager længere tid end 2 dage - ja så er det for egen regning. Hermed mener jeg ikke lovgivningen er helt perfekt. Men den er der nu engang. 

Seldomseen skriver:

Tror det forventes du bruger fleks, omsorgsdage eller ferie (hvad end du har til rådighed). Vi har heller ikke mulighed for at arbejde hjemme en uge ved sygdom og ingen til at hjælpe med at passe - og man kan vel diskutere hvor meget arbejde man får fra hånden, hvis man har et sygt barn (afhængigt af alder og sygdom). Så jeg står i præcis det pres du omtaler. Jeg passer selv mit barn ved sygdom og hvis det tager længere tid end 2 dage - ja så er det for egen regning. Hermed mener jeg ikke lovgivningen er helt perfekt. Men den er der nu engang. 

Vi er i bund og grund ikke uenige  - og da mine børn var små, brugte jeg også omsorgsdage, flex og ferie ved barn syg i mere end to dage.

Det jeg modsætter mig, er det holdning, der i min optik, er super overlegen, er hvis man ikke selv kender til udfordringen, at man så begynder med belæring af andre mennesker i en vanskelig situation, i stedet for forståelse.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at hvis et barn er syg i mere end to dage, at folk ender med at melde sig selv syge, eller at ens partner også tager barns 1 eller 2 syge dag - for man vil da allerhelst være sammen med barnet når det er sygt, og barnet har nu engang bedst af forældrene ved sygdom. Det er jo ikke alle som har mulighed for omsorgsdage eller flex, også bliver man da bare super presset.

Så i min optik, skal man måske støtte og komme med løsningsforslag - som er realistiske - end dunke folk i hovedet, og sætte i gang med fyresedler ect.

Det er måske lidt letkøbt, at have den holdning, når man kan arbejde hjemme en uge, med chefens velsignelse. 

Jeg var vist ikke helt tydelig i min indlæg. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med om andre følger reglerne, men når man opfordrer andre til at bryde dem, skal man bare huske, at det kan have konsekvenser og i værste fald kan koste jobbet, hvilket egentlig var pointen med mit indlæg.

Det korrekte at gøre er at kæmpe for andre regler, men jeg kan godt forstå, hvis nogle vælger at bryde reglerne, men så skal man også kende til og være villig til at tage konsekvenserne. 

Det var ikke for at dunke nogen oven i hovedet eller noget men blot for at minde om, at når en bruger opfordrer til civil ulydighed, at så kan det også have en konsekvens. Der er overraskende mange, der ikke kender love, regler og konsekvenser på mange områder og ikke blot dette område. Jeg ser det så ofte i mit job og derfor er det nok lidt en "arbejdsskade" at minde folk om det.

Mom skriver:

Jeg er enig i, at det ultimativt kan føre til en fyreseddel hvis man ikke overholder reglerne - det er vel i og for sig logik for burhøns.

Men når det er sagt, så er det bare letkøbt, at påpege dette, når man selv kan arbejde hjemme en hel uge ved barn syg, og dermed ikke føler det enorme pres, som andre står i - derfor min kommentar på, at det sørme er letkøbt, når man selv ikke har problemstillingen.

Og nu skriver du selv således:

" men der er altså også noget personligt ansvar ift at overveje, hvordan man kommer til at forsørge sine børn, under de forhold man rimeligvis kan forvente indfinder sig."

Hvordan er det, du forventer at folk skal forholde sig eller mene om dette - hvordan skal det læses?

Jeg kan godt fortælle hvordan jeg læser det - og det er faktisk direkte flabet! Så fordi man faktisk tager det forældre ansvar på sig, at passe sine egne børn når de syge, så er det dårligt? Rimeligvis kan forvente sig? Så når alle mand på skift bliver ramt at roskildesyge - så må man rimeligvis kunne forvente sig, at man skipper sit barn videre til en ikke eksisterende barnepige, fordi det er da rimeligt, at sygdom må forstås at være ovre på max 2 dage. Eller når man har et barn med astmatisk bronkitis, så må det rimeligvis kunne forventes, at anfald klares over weekenden?

Hold nu op, samfundet vil have vi får flere børn - samfundet forventer også at vi passer vores egne børn - samfundet forventer at vi tager vores ansvar for vores børn alvorligt. Men vi må da rimeligvis forvente, at sygdom max tager 2 dage, og ikke for tit - for så mister vi vores job... Mon ikke de fleste arbejdsgivere er mere end rimelige overfor små børns forældre der er presset af sygdom, det tænker jeg de er - alle ved at det heldigvis er en kort årrække. 

 

Ja, jeg kan godt fornemme, du er meget følelsesladet omkring det. Det er ikke mit indtryk, at vedkommende påpeger det for at være nederen, men blot minder om konsekvensen, såfremt nogen ikke er klar over, at det principielt er ret alvorligt at lyve om. Når det normaliseres i en tråd som denne, så kommer det med en risiko.

Jeg mener, at man så vidt muligt og inden for det, der rimeligt bør kunne forudses, bør overveje sin kommende situation, inden man vælger job og børn. Hvis man ved, at man kun har én barn-syg i sin stilling, så bør man indregne det faktum, inden man får børn, og veje det op mod de konsekvenser, der er. 

At lovgivningen måske bør ændres, er en helt anden sag og fødselsraten er et samfundsmæssigt perspektiv. Men som individ må forholde sig til de forudsætninger, man nu engang selv har. Med et barn, der er “almindeligt” syg, så burde problematikken ikke komme som en overraskelse. Om man så kan løse det ved snyd (og det er ikke fordømmende - blot er faktum), netværk, barnepige eller tage ferie/fri uden løn, må besluttes af den enkelte ud fra ressourcer og risikovillighed.

Seldomseen skriver:

Enig. Det er egentligt lidt ærgerligt så mange fortæller de bruger flere sygedage end de har ret til og også lægger sig selv syge. Det kan sagtens være at lovgivningen gør det svært - det gør den også for os. Vi har ingen der kan hjælpe med pasning. Men følger dog som en selvfølge lovgivningen og regner (måske forkert?) med at det gør mine kollegaer også. 

Hørt. Også ærgerligt at høre, at folk sygedage uden egentlig at være berettiget til det, mens jeg bruger min ferie og afspadsering.

Det moralske kompas peger den forkerte retning og så kan man have den ene eller anden undskyldning. Vi er da også presset derhjemme, men det berettiger mig ikke til at snyde mine kollegaer eller samfundet.

Fy

Janey skriver:

Jeg var vist ikke helt tydelig i min indlæg. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med om andre følger reglerne, men når man opfordrer andre til at bryde dem, skal man bare huske, at det kan have konsekvenser og i værste fald kan koste jobbet, hvilket egentlig var pointen med mit indlæg.

Det korrekte at gøre er at kæmpe for andre regler, men jeg kan godt forstå, hvis nogle vælger at bryde reglerne, men så skal man også kende til og være villig til at tage konsekvenserne. 

Det var ikke for at dunke nogen oven i hovedet eller noget men blot for at minde om, at når en bruger opfordrer til civil ulydighed, at så kan det også have en konsekvens. Der er overraskende mange, der ikke kender love, regler og konsekvenser på mange områder og ikke blot dette område. Jeg ser det så ofte i mit job og derfor er det nok lidt en "arbejdsskade" at minde folk om det.

Skulle faktisk lige til at sige, jeg også er ligeglad med om andre følger reglerne. Men nu jeg tænker over det er jeg ikke. Jeg holder de sygedage med mit barn jeg har ret til og alt andet er fleks, ferie, selvbetalt. Det går jo ud over ens kollegaer, hvis man lyver sig syg. Kan da sagtens forstå fristelsen. Men ja, du har ret - man må jo så tage de eventuelle konsekvenser, hvis det bliver opdaget. Hvilket det formentligt ikke bliver ret tit

Panther skriver:

Ja, jeg kan godt fornemme, du er meget følelsesladet omkring det. Det er ikke mit indtryk, at vedkommende påpeger det for at være nederen, men blot minder om konsekvensen, såfremt nogen ikke er klar over, at det principielt er ret alvorligt at lyve om. Når det normaliseres i en tråd som denne, så kommer det med en risiko.

Jeg mener, at man så vidt muligt og inden for det, der rimeligt bør kunne forudses, bør overveje sin kommende situation, inden man vælger job og børn. Hvis man ved, at man kun har én barn-syg i sin stilling, så bør man indregne det faktum, inden man får børn, og veje det op mod de konsekvenser, der er. 

At lovgivningen måske bør ændres, er en helt anden sag og fødselsraten er et samfundsmæssigt perspektiv. Men som individ må forholde sig til de forudsætninger, man nu engang selv har. Med et barn, der er “almindeligt” syg, så burde problematikken ikke komme som en overraskelse. Om man så kan løse det ved snyd (og det er ikke fordømmende - blot er faktum), netværk, barnepige eller tage ferie/fri uden løn, må besluttes af den enkelte ud fra ressourcer og risikovillighed.

Jeg er som sådan ikke følelsesladet - jeg er bare træt af, at folk er så fordømmende og til tider arrogante overfor andre mennesker, specielt hvis man ikke selv er udfordret på den givne situation.

Jeg tror, hånden på hjertet, at det er de færreste der ved familieplanlægning, sidder og giver barn-syg, de største tanker, og gudskelov for det..

Og jeg tænker også det er de færreste som lige frem snakker højt på arbejdspladsen, om hvorvidt barnet allerede var syg lørdag, eller om mandag reelt var den første syge dag - eller om den anden forældre også har taget barns 1 og 2 sygedag. På den måde, tror jeg de færreste kollegaer og chefer ved om de bliver snydt.

Seldomseen skriver:

Enig. Det er egentligt lidt ærgerligt så mange fortæller de bruger flere sygedage end de har ret til og også lægger sig selv syge. Det kan sagtens være at lovgivningen gør det svært - det gør den også for os. Vi har ingen der kan hjælpe med pasning. Men følger dog som en selvfølge lovgivningen og regner (måske forkert?) med at det gør mine kollegaer også. 

Jeg har tidligere i tråden udtrykt fuld forståelse for forældre som afholder deres barns sygedage i forlængelse af hinanden eller tager mandag/tirsdag selvom sygdommen startede lørdag.

Jeg vil dog ikke gå så langt som at opfordre til at folk selv tager yderligere sygedage, hvis de ikke er syge. Det kan godt være det for nogen bare er to sider af samme sag, men for mig er der en væsentlig forskel.