Pasning af baby første gang

Anonym skriver:

Barnets tarv..? Så mange andre kulturer tager bare fejl? ….Det er da intet galt i at barnet fra start vænner sig til OG er tryg ved at have flere omsorgspersoner. I muslimske lande, Grækenland, Italien, Peru, Afrika, Rusland, Polen osv osv. er familien tæt og man passer på kryds og tværs til stor glæde for alle..? Hvem siger at et barn kun skal have to omsorgspersoner? Fra start har mine drenge være lige så trygge ved min mor som mig… og set hende ofte. De er også lige så hjemmevante i hendes hus som hos os. 

Ved ikke hvor du vil hen med din opremsning af lande eller hvorfor du har behov for at kommentere på min holdning. Jeg har svaret TS og ingen andre �� Du kan jo skrive din egen kommentar til hende uden at blande dig i andres holdning ��

Ved ikke hvor du vil hen med din opremsning af lande eller hvorfor du har behov for at kommentere på min holdning. Jeg har svaret TS og ingen andre �� Du kan jo skrive din egen kommentar til hende uden at blande dig i andres holdning ��

Blot for at brede dit perspektiv ud. Det er mange lande, hvor børn har er tæt forhold til andre familiemedlemmer end mor og far og hvor man passer på skift… og det giver altså ikke utrygge børn..? Hvem siger, at man kun kan have to tætte omsorgspersoner? Du får det netop til at lyde som om at man ikke varetager sit barns tarv, hvis man får det passer - hvilket i mine øjne er forkert. Men selvfølgelig behøver det ikke være en weekend, mår barnet er 1 måned. Som en anden, skriver så bruger du en ekstrem situationen (en weekend ved 1 måneds alderen) for at illustrere din pointe - det giver bare ikke mening, da de fleste aldrig ville overveje dette. Din beskrivelse bliver meget sort/hvid. 

Filippa2018 skriver:

Tænker du må føle dig stødt siden du hidser dig op. Vi behøver vidst ikke at bruge mere tid på at have en dialog om forskelligheder. Mit svar var ikke til dig men til trådstarter

Hvis du ikke er interesseret i en dialog også om uenigheder - hvorfor så være på en debatside. Man skal jo bare tale pænt ril hinanden. Og der er da intet hidsigt i det den anden skriver..??? 

Anonym skriver:

Blot for at brede dit perspektiv ud. Det er mange lande, hvor børn har er tæt forhold til andre familiemedlemmer end mor og far og hvor man passer på skift… og det giver altså ikke utrygge børn..? Hvem siger, at man kun kan have to tætte omsorgspersoner? Du får det netop til at lyde som om at man ikke varetager sit barns tarv, hvis man får det passer - hvilket i mine øjne er forkert. Men selvfølgelig behøver det ikke være en weekend, mår barnet er 1 måned. Som en anden, skriver så bruger du en ekstrem situationen (en weekend ved 1 måneds alderen) for at illustrere din pointe - det giver bare ikke mening, da de fleste aldrig ville overveje dette. Din beskrivelse bliver meget sort/hvid. 

Jeg skriver intet at det du kommenterer tilbage på. Det samme gælder de andre kommentarer. Jeg skriver ikke til jer eller med jer, og kommer ikke til det. Bare hold jer til at skrive til TS og ikke mig, jeg søger ikke en dialog med andre ��

Jeg skriver intet at det du kommenterer tilbage på. Det samme gælder de andre kommentarer. Jeg skriver ikke til jer eller med jer, og kommer ikke til det. Bare hold jer til at skrive til TS og ikke mig, jeg søger ikke en dialog med andre ��

Jo - du beskriver en situation med børn der passes fra 1 måneders alderenfor at illustrere, at man ikke varetager sit barns tarv ved at lade dem passe..? Det er derfor, at du får kommentarer til dit “debatindlæg”. Trist at du ser verden så unuanceret. De fleste der skriver om at de får passet rakker jo ikke ned på dem, der ikke gør det. 
God dag og hurra for at være firkantet og ikke nysgerrig på andres holdninger. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig har du ikke skadet ham. I skal være trygge i det. Jeg fik passet med overnatning og flaske ved 4 mnd. Det var hos min mor, som vores sønner havde set mindst en gang om ugen. I dag kan de rejse væk i 10 dage uden noget sammen. Første gang de gjorde det,  var de 8 og 11. Et barn der aldrig bliver passet vil nok være mere utryg ved legaftaler alene.. da de har prøvet det i mindre grad. At andre kan passe på dem, lærer de jo også de første år. For mig har det været vigtigt at det ikke kun var mor og far.. her er onkel/tante og fætrene eller bedsteforældre “næsten” lige så gode og har altid været det. Barnet bliver også tryg jo mere man selv hviler i det. Hvis man synes det er super anstrengt at barnet skal passes ved 1 år skal man da bare vente. Vires børn har også haft sove legeaftaler siden børnehaven hos venner. Og den ene har endda diabetes. 

Jeg håber da som bedsteforældre at jeg kan passe (evt uden overnatning) end del tidligere end 13 mnd. 

Tak for dit svar hvor dejligt de kan det og er så tætte idag. Det må være dejligt at se. Ja. Jeg tror helt klart hun kan mærke at jeg ikke hviler i det endnu. Dejligt dine børn har kunne haft legeaftaler så tidligt. Har jeres barn aldrig sagt fra overfor noget familie ? Vores datter er meget selektiv i forhold til andre, trods hun ser dem ugentligt

Åhh ja. Det er også der det hele går lidt galt. De havde alle sammen håber og spurgte alle sammen, da hun var bare 3 uger. Men vores datter havde kolik, de første måneder. så hele forældre livet blev bare noget helt andet. Vi havde også troede hun skulle passe meget tidligere, men vores mavefornemmelse nu siger bare at vores barn overhovedet ikke er klar

Anonym skriver:

Det er måske lidt upopulær at skrive, men de af jer der aldrig har fået passer jeres børn, er de så hjemmepasset/undervist?

For ellers er de jo passe ude imens de er i institution (og skole).

Og hvis man kan lade ens børn passe i en institution så kan bedsteforældre mm. vel også klare opgaven i et par timer?

Det er jo helt fair man ikke vel, det valg må man gerne tage for ens børn eller sig selv.

Jeg kan dog forestille mig, at det bliver sværere med alderen - alt afhængigt af hvilket barn man har.

Tak for dit svar ��

Jo, det burde det. 

Vi skubber selv institution så længe økonomien kan bærer det, der efter kigger vi efter andre løsninger om nedsat tid hvis behovet er for det. Vi gør dette netop, fordi vi ikke føler vores barn er klar og vi er klar.

fehår skriver:

Mine børn er blevet passet ved 13 måneder og 10 måneder. De var ikke startet i institution der endnu (gjorde de ved 14 måneder). Den yngste er 7 måneder og ikke blevet passet endnu, men jeg tror ikke, der går længe nu. 

For mig har det aldrig handlet om noget praktisk , men om at mine børn skal have et tæt forhold til familie. Vi har startet med meget meget korte besøg, 15-20 minutter, og så optrappet derfra.

Det tænker jeg faktisk måske er en fin løsning. Ikke at starte med med 3. Timer agtigt. Kunne i mærke barnet var klar, eller prøvede i at vænne barnet til det ��? 

Mor og meget mere skriver:

Du skader ikke dit barn ved at udskyde pasning, og dit barn har ikke noget behov for at blive passet af andre. Det er suverænt dit og din partners valg, hvornår det skal ske. 
Når det er sagt, så forstår jeg godt, hvis fx bedsteforældrene har svært ved at vente. Min mand og jeg har netop passet vores (første) barnebarn på 6 mdr. en aften og skal passe ham igen en halv dags tid om et par uger. Det er helt fantastisk at “have ham” lidt på egen hånd. Vi har jo glædet os som vanvittige til at blive bedsteforældre, og det er en stor lykke at følge ham tæt. 
Men det er da klart vores behov - og i de konkrete situationer vores datters og svigersøns, da de gerne ville have lidt alenetid og  deltage i hhv. et foredrag og et show - og ikke noget, han som sådan havde/har “brug for”. Omvendt hyggede vi os bestemt alle tre og kom lidt tættere på hinanden. 

Havde min datter og hendes mand ikke haft lyst til eller mod på det, ville det til gengæld have været både unødvendigt og hårdt for dem at lade os passe, og jeg ser intet formål i at presse eller plage forældre, der ikke er interesserede eller parate. 

Dejligt med et perspektiv fra den anden side dejligt at høre han hyggede sig meget sammen med jer. 

Jeg husker selv glæden fra de gange jeg blev moster. Det er så spændene og glæden er kæmpe ved de små. 

Nej det gør os også lidt stressede fordi, vi ønsker bestemt at hun skal passes, når hun engang måske selv efterspørger det. Og en dag er det kun dem der dur og mor/far er kedelige. Men lige nu føltes det bare som om hun stadig har et stort behov for os og også omvendt. 

Begge hold bedsteforældre bor ret langt væk fra os og er heller ikke interesserede i at passe. Så det giver sig selv. Min søster fik et barn kort tid efter mig. Så selvom vi bor tæt på hinanden har vi ikke kunnet hjælpe hinanden så meget som, vi gerne ville. Til gengæld har de to børn det bedste forhold idag, hvor de er 2+ år. Fordi vi har været rigtig meget sammen de sidste to år. 

Men jeg passede min nevø første gang, da han var 8 måneder. Det gik super fint. Vi skal også prøve nu her med overnatning, hvor min datter sover hos moster. 

Det er bare så individuelt. Både hvordan man er som person selv, hvilket barn man har og hvilke pasningsmuligheder, der er.