Pasning af baby første gang

Hej

Mit spørgsmål er hvornår i fik passet jeres barn første gang ? Mit barn er 13 1/2 mdr. Det er til stor irritation for vores familier, at vi ikke vil lade vores barn passe endnu. Jeg føler bare overhovedet ikke det er barnet eller mit behov lige nu, jeg er faktisk slet ikke klar og mit barn er lige ramt seprationsangst fasen    er jeg helt forkert på den ? Skader jeg mit barn ved at vente 

Jeg har det og havde det som dig. Tror vores barn var halvandet år før han blev passet et par timer imens vi flyttede. Han bliver stadig passet ganske lidt men dog engang imellem her som 4 årig. Har kun overnattet uden os 2 gange, da han sover virkelig uroligt og har brug for tryghed om natten og vågner meget.

Familie og netværk kan slå mig lige så meget i hovedet som de vil. for er det deres eller hans behov de tænker på. Han har et fantastisk forhold til familien og er tryg når han er alene med dem alligevel. Du gør hvad du føler er rigtigt, men det er også vigtigt at have relationer uden mor eller far er med og der kan være noget særligt i relationerne med fx bedsteforældre hvis de har barnet på egen hånd.

Det eneste minus jeg oplever nu af de få pasninger er, at han ikke er så god til at fx være alene til legeaftaler etc. Om det er derfor ved jeg ikke. Men det kommer nok. 

Og du vil nok starte mor-politiet med dit opslag her. Og beder alle huske at alle børn og forældre er forskellige og har forskellige behov.

Et barn kan ikke få nok tryghed og omsorg, og alting skal nok blive godt uanset om man gør tingene på den ene eller anden måde. 

Anonym skriver:

Jeg har det og havde det som dig. Tror vores barn var halvandet år før han blev passet et par timer imens vi flyttede. Han bliver stadig passet ganske lidt men dog engang imellem her som 4 årig. Har kun overnattet uden os 2 gange, da han sover virkelig uroligt og har brug for tryghed om natten og vågner meget.

Familie og netværk kan slå mig lige så meget i hovedet som de vil. for er det deres eller hans behov de tænker på. Han har et fantastisk forhold til familien og er tryg når han er alene med dem alligevel. Du gør hvad du føler er rigtigt, men det er også vigtigt at have relationer uden mor eller far er med og der kan være noget særligt i relationerne med fx bedsteforældre hvis de har barnet på egen hånd.

Det eneste minus jeg oplever nu af de få pasninger er, at han ikke er så god til at fx være alene til legeaftaler etc. Om det er derfor ved jeg ikke. Men det kommer nok. 

Og du vil nok starte mor-politiet med dit opslag her. Og beder alle huske at alle børn og forældre er forskellige og har forskellige behov.

Et barn kan ikke få nok tryghed og omsorg, og alting skal nok blive godt uanset om man gør tingene på den ene eller anden måde. 

Tak for dit svar det var rart med lidt perspektiv. Hvad gjorde i  forhold til relationer og andre som alene tid ?  

Altså jeg vil gerne hun skal passes, lige nu føles hun bare så lille og hun er ikke helt tryg ved andre end mor og far endnu. Hun vil andre mennekser meget og vil snakke og lege med alle når trygheden er etabeleret, men hun vil gerne mor eller far kommer med og leger, viser det ved at rækker ud eller græder efter noget tid. Gør hun også hvis vi er alene. Vi fik kommentaren idag at vi ødelagde hun, ved ikke og få hende passet. Det slog lidt pusten ud. For jeg prøver virkelig at vente til hun netop viser tegn på at være klar og tryg nok.

Jeg er enig med ovenstående svar. Vores datter bliver 5 år til april, og det er først de seneste måned hun selv har givet udtryk for at legeaftaler uden forældre er fedt og hun bliver ikke ked af det / utryg uden os på samme måde længere. Så først nu ved knap 5 års alderen føler jeg at pasning er i hendes tarv og ikke andres, men kun 3-5 timer af gangen og ikke om natten. 

Jeg har også måtte høre på en masse anstrengende og uvidende kommentarer om pasning, men vores behov har ikke været at sende barn til bedsteforældre vel vidende at det ikke har været i andres interesse end deres. De må vente på tiden er inde og nattesøvnen ikke er så fragmenteret.

Hold fast i din mavefornemmelse vedr. dit eget barn

Det er jo helt dit eget valg. Min søn er blevet passet af sine bedsteforældre siden 7-8 mdr i et par timer og i dag elsker han det (1 år). Han er dog ikke passet natten over endnu.

Hvad andre gør er deres sag, dit barn = dit valg. 

Anonym skriver:

Hej

Mit spørgsmål er hvornår i fik passet jeres barn første gang ? Mit barn er 13 1/2 mdr. Det er til stor irritation for vores familier, at vi ikke vil lade vores barn passe endnu. Jeg føler bare overhovedet ikke det er barnet eller mit behov lige nu, jeg er faktisk slet ikke klar og mit barn er lige ramt seprationsangst fasen    er jeg helt forkert på den ? Skader jeg mit barn ved at vente 

Nej du skader ikke dit barn ved at vente. Men du skader heller ikke dit an ved at lade det passe. 
men hvis du ikke føler der er behov for det endnu. Så ser jeg da heller ingen grund til at gøre det

Selvfølgelig har du ikke skadet ham. I skal være trygge i det. Jeg fik passet med overnatning og flaske ved 4 mnd. Det var hos min mor, som vores sønner havde set mindst en gang om ugen. I dag kan de rejse væk i 10 dage uden noget sammen. Første gang de gjorde det,  var de 8 og 11. Et barn der aldrig bliver passet vil nok være mere utryg ved legaftaler alene.. da de har prøvet det i mindre grad. At andre kan passe på dem, lærer de jo også de første år. For mig har det været vigtigt at det ikke kun var mor og far.. her er onkel/tante og fætrene eller bedsteforældre “næsten” lige så gode og har altid været det. Barnet bliver også tryg jo mere man selv hviler i det. Hvis man synes det er super anstrengt at barnet skal passes ved 1 år skal man da bare vente. Vires børn har også haft sove legeaftaler siden børnehaven hos venner. Og den ene har endda diabetes. 

Jeg håber da som bedsteforældre at jeg kan passe (evt uden overnatning) end del tidligere end 13 mnd. 

Det er måske lidt upopulær at skrive, men de af jer der aldrig har fået passer jeres børn, er de så hjemmepasset/undervist?

For ellers er de jo passe ude imens de er i institution (og skole).

Og hvis man kan lade ens børn passe i en institution så kan bedsteforældre mm. vel også klare opgaven i et par timer?

Det er jo helt fair man ikke vel, det valg må man gerne tage for ens børn eller sig selv.

Jeg kan dog forestille mig, at det bliver sværere med alderen - alt afhængigt af hvilket barn man har.

her har bedsteforældre på den ene side passer før 1/2 år. På den anden side kun få timer og fra 4 års alderen. Gæt hvor forbindelsen er stærkest . Der er meget stor forskel på relationen her. Og de holder af dem alle.

Anonym skriver:

Det er måske lidt upopulær at skrive, men de af jer der aldrig har fået passer jeres børn, er de så hjemmepasset/undervist?

For ellers er de jo passe ude imens de er i institution (og skole).

Og hvis man kan lade ens børn passe i en institution så kan bedsteforældre mm. vel også klare opgaven i et par timer?

Det er jo helt fair man ikke vel, det valg må man gerne tage for ens børn eller sig selv.

Jeg kan dog forestille mig, at det bliver sværere med alderen - alt afhængigt af hvilket barn man har.

dybt uenig!

1) nej det er ikke det samme at være i institution/dagpleje, som at blive passet af morfar på 80 år eller af en bedste der ikke har den fjerneste anelse om hvordan man omgås børn. Det kan endda være direkte farligt for et lille barn hvis den der passer ikke ved/kan huske hvordan  man omgås eller behandler børn. Den pædagogiske tilgang er helt anderledes privat end den er i insitutioner etc. Så nej det er ikke altid det samme. det er ikke 

2) det er absolut nemmere med alderen at passe et barn der kan formulere sig frem for en 1 årig der ikke kan sætte ord på sine behov