Barn syg - fordeling mellem far/mor

Mrs. skriver:

Åh stop dig selv! 
virkelig? Skal det ud i kønskampen? 
stakkels kvinder.. husslaver der skal passe børn og lave mad, intet falder ud til kvindernes fordel. De er undertrykte af deres mænd og et mands domineret samfund!  

Kvinder der siger sådan, er bogstaveligtalt nogen skvat! Så må man kraftedme tage sig selv ved babserne og gøre sit for at komme frem i livet. Den der med kvinder skal have serveret verden på et fad for mænd er de onde der får det hele, det er til at brække sig over. 
Jeg tjener mere end nogen mand i det firma jeg arbejder i, og mere end min egen mand, og alligevel passer jeg hus og børn og tager barn sygedagene fordi det er hvad der passer ind i vores liv. 

HVORFOR skal ALT blive til det der feministiske tis hvor man skal sidde og råbe op om hvor uretfærdigt det er at være kvinde? 
hvad med mændene? Skal de gøre det samme? Du er godt klar over at ligestilling ikke eksisterer ikke? 
mænd har også punkter i samfundet hvor kvinder trumfer. Og jeg er sikker på der findes mange mænd der kan tale med på de på et eller andet tidspunkt har oplevet forskelsbehandling ifht at de var mænd kontra hvis de havde været en kvinde. 

den der rumle er simpelthen blevet for slapt at høre på. Kom videre og kæmp for hvad du vil have og drop at definere det ud fra om du er født mand eller kvinde  

er blevet en vag undskyldning så snart noget ikke passer en kvinde, og jeg skammer mig fandme og krummer tæer hver gang en kvinde stiller sig op og siger sådan der - eller siger “på vegne af kvinder” tal for jer selv, og få styr på jeres eget. Lad vær at blande hele kvinde kønnet ind i den debat der! 
hvis man vil have rummelighed og kommunikation til at falde ud til kvindernes fordel kunne det være de kvinder der føler de har tabt noget, bringer noget til bordet istedet for at trampe i gulvet over det ikke kom af sig selv..

Det var dog en voldsom svada som reaktion på et kort indlæg. LJE sidder ikke og råber om, hvor uretfærdigt det er at være kvinde, men jeg skal love for, du “råber”, nedgør, bruger bande- og skældsord. 

Som feminist vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ligestilling netop er målet - også på de områder, hvor mændene ikke har samme privilegier som kvinder. Så dine stråmænd om stakkels kvinder og onde mænd kan du godt droppe. 

Debatten om kønsroller forsvinder ikke, så længe forældre ønsker samme muligheder for både deres sønner og døtre, og hvis den - debatten - forekommer dig så kvalmende og provokerende, så spring dog over indlæg om fx fordeling af barns sygedag. 

Anonym skriver:

Hej.

I de sidste 4 måneder, har jeg taget 8 barn syg - min mand har taget 3.


Hvordan fordeler I det?

Da jeg nærmest ingen møder har og kan passe mit arbejde med min computer og en telefon, og faren tit har møder, så tager jeg størstedelen af barnets første sygedag. Nogle gange hjælper farmor.

Anonym skriver:

Det er svært at forstå fordi også din højtlønnede mand har (bør have) ret til barn syg. Bliver han virkelig fyret, hvis han tager dem? I så fald lyder det som noget af en møg arbejdsplads. 

 

Det gør han selvfølgelig ikke, men hvis der bliver en fyringsrunde, kigger man da på fravær og hvis du ikke har bemærket det er det krise i mange erhverv

Mrs. skriver:

Jeg må gå ud fra ingen kvinde tænker hun er tvunget til at holde barn syg, men at enhver voksen i et forhold kan tale med sin partner og finde den vej der er rigtig for dem og passer med deres hverdag og liv sammen?  

Derudover kan jeg godt lide at det nærmest nu er fremsat som noget dårligt at have barn syg? 
tænker en hver forælder da gerne vil være om sit syge barn?  Der er da intet der kunne trække mig på job eller andet hvis mit barn var sygt og havde brug for mig. Det er nu engang hvad man går ind til som forældre.. man risikerer jo at de små poder kan blive syge - og at man skal passe dem, med snot og opkast og hvad der dertil hører. Men den her debat har da virkelig fået fremsat det at holde barn syg som en rigtig sur pligt 

Selvfølgelig er det da surt når ens børn er syge man ønsker kun de hurtigt bliver raske og har det godt Men når de nu af og til bliver syge er det da bare at få det bedste ud af det, hygge om dem og sørge for de har det bedst muligt? Det vil jeg da hellere end at skulle på arbejde. Men nu har jeg så generelt også den mening at mit job kommer i tredje række børnene kommer altid før alt andet, så min mand og så arbejdet.. faktisk nok nærmere 4-5 række.. det er bare et job.. tiden med ens børn får man aldrig igen

 

men vil da lige tilføje: jeg beklager da min måde at sige tingene på forvirrer dig og du ikke finder den klædelig. Nu har vi alle forskellige måder at ytre os på, og det der var min måde at sige det pænt

Det er da en mega sur pligt. 

Jeg har barn syg flere gange om måneden og en ex mand med "åh så vigtigt et job" så han tager ikke en eneste. 

Mine børn er mega f... Krævende når de er syge, der er intet hyggeligt ved det. 

Jeg kan kommunikere herfra og til deres 18 års fødselsdag. Jeg kommer absolut ingen vegne. 

Så din forsimplede, alle forældre vil da.. tag dig selv i babserne.. og hvad du ellers fik fyret af. Tisser mig totalt af. 

Her tager den hvor dagen passer bedst ift møder mm. Min mand arbejder på højt plan og er mindre fleksibel end jeg. Og synes ikke ting skal være 50/50 uanset hvad med alting i et forhold, for det er jo mega ufleksibelt. Jeg har nok haft flere barn syge dage end min mand, men har også selv valgt at arbejde færre timer i et halv-uambitiøst arbejde fordi jeg hellere vil give mit barn nærhed og nærvær. Faren har ikke samme behov ligesom de fleste andre mænd. De fortryder det bare senere hen at de ikke var der noget mere da deres børn var små.  

Mrs. skriver:

En ting er statistik det er facts - noget andet er at lige smide den sidste del på 

“Er du - som kvinde og mor - slet ikke nysgerrig på hvorfor, at "rummelighed og kommunikation er vejen frem" aldrig falder ud til kvindernes fordel? ”

det er ikke hvad man kalder sagligt. Havde hun holdt sig til facts - ren statistik er det hvad det er det er sådan verden er det er bevist, talt og dokumenteret. 

Men falder aldrig ud til kvindernes fordel? Arrrrh vel  

Dit sprogbrug og din debatform lader jeg tale for sig selv. Jeg håber, du vil reflektere over hvordan du skriver til andre mennesker. 

Jeg har giftet mig godt og skal hverken hive op, rundt, ned eller hen i nogle af mine kropsdele. 

Min reference til "rummelighed og kommunikation er vejen frem" var såmænd taget fra teksten på det indlæg, jeg citerede (udsagnet var ikke mit). Der tillod jeg mig blot at spørge den citerede, om hun ikke var nysgerrig på hvorfor, hendes udsagn om rummelig og kommunikation så åbenbart - set ifht statistikken og flere svar i tråden - kun går den ene vej? 

Netop fordi jeg er kvinde og mor finder jeg det rasende interessant hvilken verden, vi opdrager vores børn ind i. Min datter får sandsynligvis højere karakterer end min søn. Hun kommer sandsynligvis på universitetet. Men hun får en lavede livsløn. Endda for det samme arbejde, som hendes mandlige kollega udfører. Det er da et interessant dilemma, som jeg faktisk ikke forstår, at flere ikke er interesseret i at ændre. 

Tilsvarende viser undersøgelserne også, at kvinder dagligt bruger dobbelt så lang tid på huslige opgaver og børnepleje som mænd. Kvinder bruger 4 timer om dagen. Mens - bevares - mænd bruger 25 (ud af 37) minutter mere på DIY end kvinder. Hver dag. Det er nogle lange arbejdsdage, nogen kvinder holder sig. Mens lillefar svinger græsslåmaskinen hver lørdag, får skiftet dæk på bilen 2 gange årligt og renser tagrenden hvert kvartal. 

For mig er summen af det hele nogle strukturer i samfundet, som jeg ikke tror, den enkelte kvinde alene kan ændre. Der skal strukturelle ændringer til. Og en holdningsændring til. Så også højtlønnede mænd på direktionsgangen tager sygedagene. Både i nedgangs- og opgangstider. Uanset om man ser børns sygedage som en afslappende pause i sofaen eller hårdt arbejde. 

Vh.

Lje skriver:

Dit sprogbrug og din debatform lader jeg tale for sig selv. Jeg håber, du vil reflektere over hvordan du skriver til andre mennesker. 

Jeg har giftet mig godt og skal hverken hive op, rundt, ned eller hen i nogle af mine kropsdele. 

Min reference til "rummelighed og kommunikation er vejen frem" var såmænd taget fra teksten på det indlæg, jeg citerede (udsagnet var ikke mit). Der tillod jeg mig blot at spørge den citerede, om hun ikke var nysgerrig på hvorfor, hendes udsagn om rummelig og kommunikation så åbenbart - set ifht statistikken og flere svar i tråden - kun går den ene vej? 

Netop fordi jeg er kvinde og mor finder jeg det rasende interessant hvilken verden, vi opdrager vores børn ind i. Min datter får sandsynligvis højere karakterer end min søn. Hun kommer sandsynligvis på universitetet. Men hun får en lavede livsløn. Endda for det samme arbejde, som hendes mandlige kollega udfører. Det er da et interessant dilemma, som jeg faktisk ikke forstår, at flere ikke er interesseret i at ændre. 

Tilsvarende viser undersøgelserne også, at kvinder dagligt bruger dobbelt så lang tid på huslige opgaver og børnepleje som mænd. Kvinder bruger 4 timer om dagen. Mens - bevares - mænd bruger 25 (ud af 37) minutter mere på DIY end kvinder. Hver dag. Det er nogle lange arbejdsdage, nogen kvinder holder sig. Mens lillefar svinger græsslåmaskinen hver lørdag, får skiftet dæk på bilen 2 gange årligt og renser tagrenden hvert kvartal. 

For mig er summen af det hele nogle strukturer i samfundet, som jeg ikke tror, den enkelte kvinde alene kan ændre. Der skal strukturelle ændringer til. Og en holdningsændring til. Så også højtlønnede mænd på direktionsgangen tager sygedagene. Både i nedgangs- og opgangstider. Uanset om man ser børns sygedage som en afslappende pause i sofaen eller hårdt arbejde. 

 

Vh.

 

Flot indlæg.

Som tilføjelse til din udmærkede liste kan nævnes, at din datter og hendes veninder kan forvente en gennemsnitlig lønnedgang på ca. 20%, når de får deres første barn. Deres mænd kan forvente en nedgang på ca… ingenting. 

Det undrer mig altid, når kvinder argumenterer for de “frie private valg”, fuldkommen uden blik for de strukturelle mønstre de selv er en del af.

Lje skriver:

Dit sprogbrug og din debatform lader jeg tale for sig selv. Jeg håber, du vil reflektere over hvordan du skriver til andre mennesker. 

Jeg har giftet mig godt og skal hverken hive op, rundt, ned eller hen i nogle af mine kropsdele. 

Min reference til "rummelighed og kommunikation er vejen frem" var såmænd taget fra teksten på det indlæg, jeg citerede (udsagnet var ikke mit). Der tillod jeg mig blot at spørge den citerede, om hun ikke var nysgerrig på hvorfor, hendes udsagn om rummelig og kommunikation så åbenbart - set ifht statistikken og flere svar i tråden - kun går den ene vej? 

Netop fordi jeg er kvinde og mor finder jeg det rasende interessant hvilken verden, vi opdrager vores børn ind i. Min datter får sandsynligvis højere karakterer end min søn. Hun kommer sandsynligvis på universitetet. Men hun får en lavede livsløn. Endda for det samme arbejde, som hendes mandlige kollega udfører. Det er da et interessant dilemma, som jeg faktisk ikke forstår, at flere ikke er interesseret i at ændre. 

Tilsvarende viser undersøgelserne også, at kvinder dagligt bruger dobbelt så lang tid på huslige opgaver og børnepleje som mænd. Kvinder bruger 4 timer om dagen. Mens - bevares - mænd bruger 25 (ud af 37) minutter mere på DIY end kvinder. Hver dag. Det er nogle lange arbejdsdage, nogen kvinder holder sig. Mens lillefar svinger græsslåmaskinen hver lørdag, får skiftet dæk på bilen 2 gange årligt og renser tagrenden hvert kvartal. 

For mig er summen af det hele nogle strukturer i samfundet, som jeg ikke tror, den enkelte kvinde alene kan ændre. Der skal strukturelle ændringer til. Og en holdningsændring til. Så også højtlønnede mænd på direktionsgangen tager sygedagene. Både i nedgangs- og opgangstider. Uanset om man ser børns sygedage som en afslappende pause i sofaen eller hårdt arbejde. 

 

Vh.

 

Tænker ikke det så meget handler om at dem på direktionsgangene nødvendigvis skal tage sygedagene.

Men mere at kvinder ikke skal forsvare deres valg om ikke at tage sygedagene og mænd ikke skal forsvare deres valg om evt. at tage dem.

Det samme kunne skrives om barsel, skolehjem-samtaler, rengøring, madlavning og tusind andre ting, hvor "samfundet" har en forventning om at nogen bestemte tager sig af det - det være sig mand, kvinde eller andet.

Lje skriver:

Dit sprogbrug og din debatform lader jeg tale for sig selv. Jeg håber, du vil reflektere over hvordan du skriver til andre mennesker. 

Jeg har giftet mig godt og skal hverken hive op, rundt, ned eller hen i nogle af mine kropsdele. 

Min reference til "rummelighed og kommunikation er vejen frem" var såmænd taget fra teksten på det indlæg, jeg citerede (udsagnet var ikke mit). Der tillod jeg mig blot at spørge den citerede, om hun ikke var nysgerrig på hvorfor, hendes udsagn om rummelig og kommunikation så åbenbart - set ifht statistikken og flere svar i tråden - kun går den ene vej? 

Netop fordi jeg er kvinde og mor finder jeg det rasende interessant hvilken verden, vi opdrager vores børn ind i. Min datter får sandsynligvis højere karakterer end min søn. Hun kommer sandsynligvis på universitetet. Men hun får en lavede livsløn. Endda for det samme arbejde, som hendes mandlige kollega udfører. Det er da et interessant dilemma, som jeg faktisk ikke forstår, at flere ikke er interesseret i at ændre. 

Tilsvarende viser undersøgelserne også, at kvinder dagligt bruger dobbelt så lang tid på huslige opgaver og børnepleje som mænd. Kvinder bruger 4 timer om dagen. Mens - bevares - mænd bruger 25 (ud af 37) minutter mere på DIY end kvinder. Hver dag. Det er nogle lange arbejdsdage, nogen kvinder holder sig. Mens lillefar svinger græsslåmaskinen hver lørdag, får skiftet dæk på bilen 2 gange årligt og renser tagrenden hvert kvartal. 

For mig er summen af det hele nogle strukturer i samfundet, som jeg ikke tror, den enkelte kvinde alene kan ændre. Der skal strukturelle ændringer til. Og en holdningsændring til. Så også højtlønnede mænd på direktionsgangen tager sygedagene. Både i nedgangs- og opgangstider. Uanset om man ser børns sygedage som en afslappende pause i sofaen eller hårdt arbejde. 

 

Vh.

 

Og så en faktor mere: Når et par bliver skilt, og de ikke er enige om bopæl og samvær med børnene, falder det næsten altid ud til kvindens fordel. Dette problematiseres hyppigt, når man diskuterer ligestilling - som et eksempel på, at mænd ikke har samme privilegier som kvinder. 
Men  netop derfor burde det være i mænds egen interesse at deltage på lige fod, når det gælder barsel og børns sygedage. Når en far kun har taget et minimum af barselsorloven og ikke har taget børns sygedage, så  vil moren nødvendigvis stå bedre, når der skal tildeles bopæl og samvær. 

Jeg tror gerne, at mange kvinder “melder sig først” til at være hjemme hos syge børn. Og at det i en del ægteskaber nærmest er en selvfølge. Men udover de konsekvenser, det har for arbejdsgiveres opfattelse af småbørnsmødre som mere ustabile i fremmøde - og dermed indiskutabelt også med lønmæssige konsekvenser for mange kvinder - så rammer det altså også fædrene, den dag de ved skilsmisse skal argumentere for, at de har taget samme ansvar for børnene som mødrene. 

Dermed er det også i mændenes interesse at ændre på fordelingen af børnerelaterede “opgaver” i det enkelte hjem. 

Mor og meget mere skriver:

Og så en faktor mere: Når et par bliver skilt, og de ikke er enige om bopæl og samvær med børnene, falder det næsten altid ud til kvindens fordel. Dette problematiseres hyppigt, når man diskuterer ligestilling - som et eksempel på, at mænd ikke har samme privilegier som kvinder. 
Men  netop derfor burde det være i mænds egen interesse at deltage på lige fod, når det gælder barsel og børns sygedage. Når en far kun har taget et minimum af barselsorloven og ikke har taget børns sygedage, så  vil moren nødvendigvis stå bedre, når der skal tildeles bopæl og samvær. 

Jeg tror gerne, at mange kvinder “melder sig først” til at være hjemme hos syge børn. Og at det i en del ægteskaber nærmest er en selvfølge. Men udover de konsekvenser, det har for arbejdsgiveres opfattelse af småbørnsmødre som mere ustabile i fremmøde - og dermed indiskutabelt også med lønmæssige konsekvenser for mange kvinder - så rammer det altså også fædrene, den dag de ved skilsmisse skal argumentere for, at de har taget samme ansvar for børnene som mødrene. 

Dermed er det også i mændenes interesse at ændre på fordelingen af børnerelaterede “opgaver” i det enkelte hjem. 

Så enig.