Mrs. skriver:
En ting er statistik det er facts - noget andet er at lige smide den sidste del på
“Er du - som kvinde og mor - slet ikke nysgerrig på hvorfor, at "rummelighed og kommunikation er vejen frem" aldrig falder ud til kvindernes fordel? ”
det er ikke hvad man kalder sagligt. Havde hun holdt sig til facts - ren statistik er det hvad det er det er sådan verden er det er bevist, talt og dokumenteret.
Men falder aldrig ud til kvindernes fordel? Arrrrh vel
Dit sprogbrug og din debatform lader jeg tale for sig selv. Jeg håber, du vil reflektere over hvordan du skriver til andre mennesker.
Jeg har giftet mig godt og skal hverken hive op, rundt, ned eller hen i nogle af mine kropsdele.
Min reference til "rummelighed og kommunikation er vejen frem" var såmænd taget fra teksten på det indlæg, jeg citerede (udsagnet var ikke mit). Der tillod jeg mig blot at spørge den citerede, om hun ikke var nysgerrig på hvorfor, hendes udsagn om rummelig og kommunikation så åbenbart - set ifht statistikken og flere svar i tråden - kun går den ene vej?
Netop fordi jeg er kvinde og mor finder jeg det rasende interessant hvilken verden, vi opdrager vores børn ind i. Min datter får sandsynligvis højere karakterer end min søn. Hun kommer sandsynligvis på universitetet. Men hun får en lavede livsløn. Endda for det samme arbejde, som hendes mandlige kollega udfører. Det er da et interessant dilemma, som jeg faktisk ikke forstår, at flere ikke er interesseret i at ændre.
Tilsvarende viser undersøgelserne også, at kvinder dagligt bruger dobbelt så lang tid på huslige opgaver og børnepleje som mænd. Kvinder bruger 4 timer om dagen. Mens - bevares - mænd bruger 25 (ud af 37) minutter mere på DIY end kvinder. Hver dag. Det er nogle lange arbejdsdage, nogen kvinder holder sig. Mens lillefar svinger græsslåmaskinen hver lørdag, får skiftet dæk på bilen 2 gange årligt og renser tagrenden hvert kvartal.
For mig er summen af det hele nogle strukturer i samfundet, som jeg ikke tror, den enkelte kvinde alene kan ændre. Der skal strukturelle ændringer til. Og en holdningsændring til. Så også højtlønnede mænd på direktionsgangen tager sygedagene. Både i nedgangs- og opgangstider. Uanset om man ser børns sygedage som en afslappende pause i sofaen eller hårdt arbejde.
Vh.