En generel kommentar til flere indlæg i tråden: Giver det ikke sig selv, at mænd, som senere reagerer voldeligt, er søde, rare og “helt rigtige” i begyndelsen? Hvis et potentielt forhold indledes med, at manden er ubehagelig og grov, så vil langt de fleste kvinder jo stå af allerede der og ikke involvere sig mere med vedkommende. Altså vil der knap nok blive tale om et forhold, og det vil ikke indgå i de generelle beskrivelser af og undersøgelser om voldelige forhold.
Jeg går ud fra, ethvert forhold begynder med, at begge parter er “søde”, kærlige, opmærksomme. Vi viser vel hinanden de bedste sider af os selv, når vi er forelskede - ikke for at manipulere, men fordi vi dels er glade for den anden, dels ikke har grund til eller lyst til at fremstå negativt.
For mig kommer beskrivelsen af de sidenhen voldelige mænd til at fremstå, som om de alle som én har en målrettet plan om at snøre kvinden til at tro, de er gode og kærlige mænd, indtil hun er i deres garn. Og jeg er med på, at der findes både sociopater og narcissister derude, som manipulerer og spiller et spil - men der er vel også et væld af ellers “helt almindelige” mænd, som på ingen måde har bevidste planer om med tiden at udsætte deres partner for vold og knap nok ved, at de overhovedet rummer den tilbøjelighed - ? Ikke før den dag, langt inde i forholdet, hvor de oplever sig så pressede og trængte, at de tyr til vold. Og hvor de vel efterfølgende ER ulykkelige og skamfulde og selv tror fuldt og fast på, at det ALDRIG vil gentage sig.
Jeg er ikke ude på hverken at bagatellisere eller på nogen måde forsvare brug af vold - men det undrer mig, at det altid betones, som om potentielt voldelige mænd alle “har en plan” og bevidst manipulerer fra dag 1.
Anmeld
Citér